Diger og skråninger — en blomstrende blanding for insekterne
Denne frøblanding er sat sammen af hjemmehørende, nøjsomme planter, der giver nektar, pollen og levesteder til en bred vifte af insekter — og de fugle og dyr, der lever af dem. Herunder følger vi blomstringen gennem sæsonen og møder nogle af de sommerfugle, biller og bier, blandingen tiltrækker.
Planterne gennem sæsonen
Om foråret kommer Bidende Ranunkel med gule blomster og Liden Skjaller med fine gule læbeblomster, sammen med Vild Kørvel, Lancet-Vejbred, Læge-Kulsukker og Rød-Kløver.
Hen på forsommeren følger Farve-Gåseurt med gule kurveblomster og Toårig Høgeskæg med fine gule blomster, sammen med Hvid Snerre, Almindelig Bjørneklo, Hvid Okseøje, Vellugtende Kamille, Eng-Salvie, Aften-Pragtstjerne og Hvid-Kløver.
Midt på sommeren blomstrer Almindelig Røllike med lyserøde eller hvide blomster og Almindelig Agermåne med mange gule blomster, sammen med Almindelig Knopurt, Cikorie, Vild Gulerod, Moskus-Katost, Pastinak, Almindelig Brunelle, Høst-Borst og Rejnfan.
Jorden blandingen trives bedst i
Blandingen er sammensat til at trives på de tørre, veldrænede skråninger med mager bund. De hjemmehørende planter er nøjsomme og klarer sig bedst, når de ikke bliver gødet — en mager bund giver færre kraftige græsser og mere plads til blomsterne.
Dagsommerfuglene
Blandt de dagsommerfugle, du kan møde i og omkring blandingen, er:
Almindelig Blåfugl — vores mest almindelige blåfugl, der flyver i to generationer fra maj til september. Hannen er skinnende himmelblå på oversiden, mens hunnen er brun med en række orange randpletter. I blandingen lever larverne på Almindelig Røllike og Hvid-Kløver.
Tidselsommerfugl — en stor vandrersommerfugl, der hvert år trækker hertil sydfra i vekslende antal. Den søger ivrigt nektar i tørre, blomsterrige områder. I blandingen lever larverne på Almindelig Røllike og Cikorie.
Sandrandøje — N er en dagsommerfugl i takvingefamilien. Dagsommerfuglen ses på vingerne fra ommkring den 1. I blandingen søger den nektar i Hvid-Kløver.
Spættet Bredpande — Holder til på frodige blomsterrige og gerne lidt fugtige steder, men den kan være svær at få øje på på grund af dens ringe størrelse og hurtige flugt. Spættet Bredpande er i øvrigt vidt udbredt i Europa og østpå gennem den tempererede del af Asien. I blandingen lever larverne på Almindelig Agermåne.
Natsommerfuglene
Flere af natsommerfuglene flyver også om dagen og ses på blomsterne:
Hvid Dværgmåler — en lys, fint tegnet dværgmåler, der er almindelig i hele landet, om end den sjældent optræder i stort antal. I blandingen lever larverne på Almindelig Bjørneklo og Almindelig Knopurt.
Gammaugle — en trækkende ugle med et sølvhvidt gamma-tegn på vingen, der ofte ses suge nektar midt om dagen. Nogle år kommer den i enorme antal sydfra. I blandingen lever larverne på Eng-Salvie og Hvid-Kløver.
Svagtskygget Smutugle — en almindelig ugle med gulbrune forvinger og orange bagvinger, der blottes, når den skræmmes op. Larven er ikke kræsen og lever på mange planter. I blandingen lever larverne på Eng-Salvie og Hvid Snerre.
Hvidrandet Jordugle — en lille ugle, let at kende på den skarpt hvide forkant af forvingen. Den flyver om natten og søger gerne nektar. I blandingen lever larverne på Cikorie og Hvid Snerre.
Billerne
Blandingens planter har hver deres små, ofte specialiserede biller:
Kløverbladrandbille — en lille snudebille, kendt på de opstående børster på dækvingerne. Den lever på kløver og efterlader karakteristiske små indhak i bladranden. I blandingen er den knyttet til Hvid-Kløver og Rød-Kløver.
Kløverhovedgnaver — Prøv søgningen ved at klikke her! Vi har frøene til følgende værtsplanter for Kløverhovedgnaver... I blandingen er den knyttet til Hvid-Kløver og Rød-Kløver.
Stor Bladrandbille — Er kun set i meget lille antal. Prøv søgningen ved at klikke her! I blandingen er den knyttet til Hvid-Kløver og Rød-Kløver.
Asiorestia Transversa — en lille, gulbrun jordloppe-bille, der lever på urter i enge og krat og springer væk med kraftige baglår, hvis den forstyrres. I blandingen er den knyttet til Almindelig Røllike.
De vilde bier
Ved siden af humlebierne besøges blandingen af en række enlige, vilde bier:
Gulbenet Jordbi — en slank jordbi med gullige ben, der graver sin rede i jorden og flyver i for- og forsommeren. I blandingen bestøver den Almindelig Bjørneklo og Almindelig Røllike.
Sorthvid Jordbi — en iøjnefaldende jordbi, hvor hunnen har en blåsort skinnende bagkrop og hvidgråt hår med et mørkt bånd tværs over brystet. I blandingen bestøver den Almindelig Bjørneklo og Almindelig Røllike.
Parksmåjordbi — en af de mindste jordbier, en lille sort bi, der er almindelig i haver og parker og flyver i to generationer. I blandingen bestøver den Almindelig Bjørneklo og Almindelig Knopurt.
Ærtejordbi — Bi Ærtejordbi - Andrena wilkella Ærtejordbi er en såkaldt graverbi, af slægten Andrena. I Danmark med mindst 59 graverbier af arter af slægten Andrena. I blandingen bestøver den Almindelig Agermåne og Almindelig Røllike.
Humlebierne
Humlebierne er blandt de mest trofaste og genkendelige gæster — her fire almindelige arter:
Agerhumle — en langtunget, brunlig humlebi og en af landets mest udbredte. Bagkroppen har rødlige hår yderst på halen, og den er på vingerne fra tidligt forår til efterår. I blandingen bestøver den Almindelig Agermåne og Almindelig Bjørneklo.
Pilejordhumle — Hører til gruppen af hvidhalede jordhumler og er så lig lys og mørk jordhumle, at det ud fra ydre form og farvetegning kun er dronningerne, der med sikkerhed kan bestemmes til art. I blandingen bestøver den Almindelig Knopurt og Almindelig Røllike.
Havehumle — har en usædvanlig lang tunge og når derfor helt ned i dybe blomster, som andre bier ikke kan udnytte. Den bygger gerne rede i forladte musereder. I blandingen bestøver den Almindelig Bjørneklo og Almindelig Brunelle.
Hushumle — kendes let på den rustbrune forkrop og hvide bagende. Trods navnet er den en almindelig havegæst, der gerne bygger rede højt oppe i fuglekasser og under tage. I blandingen bestøver den Almindelig Bjørneklo og Almindelig Brunelle.
Husk altid at indsende dine fund af insekter til arter.dk.