Blomsterplæner — en blomstrende græsplæne
En blomsterplæne er en lav, blomstrende flade, hvor vilde blomster får lov at vokse i stedet for almindeligt, klippet græs. Blandingen er sat sammen af hjemmehørende, nøjsomme planter, der tåler at blive trådt på og slået nogle få gange om året — og til gengæld giver de nektar, pollen og levesteder til en bred vifte af insekter og de fugle, der lever af dem.
Det fine ved en blomsterplæne er, at den skifter udseende hele sæsonen igennem. Her følger vi blomstringen fra det tidlige forår til langt hen på efteråret — og møder undervejs nogle af de sommerfugle, biller og bier, du kan være heldig at få øje på.
Planterne gennem sæsonen
Allerede tidligt på året — i milde vintre næsten året rundt — titter Tusindfryd frem med sine velkendte hvide, rødanløbne kurve tæt ved jorden. Den er ofte den første og den sidste blomst på plænen og en trofast lille nektarkilde, når vejret tillader det.
Når foråret for alvor sætter ind, følger Hejrenæb med små rosenrøde blomster over fjersnitdelte blade, og i det lidt fugtigere hjørne lyser Engkarse op med spæde, hvide til lyslilla korsblomster — værtsplante for den smukke Aurora-sommerfugl. Samtidig breder Lav Ranunkel sine skinnende guldgule blomster ud på krybende stængler, Korsblad sætter små gule, honningduftende blomster i kranse af fire, og både Humle-Sneglebælg og den violette Pyrenæiske Storkenæb kommer til.
Hen på forsommeren eksploderer plænen i kløver. Hvid-Kløver med duftende, hvide hoveder og Fin Kløver med små gule står side om side med Almindelig Kællingetands gule ærteblomster, hvor fanen ofte er rødlig — en af hele blandingens vigtigste nektar- og værtsplanter for både sommerfugle og bier. Bakke-Nelliken pynter med lyserøde, tandede kronblade på den tørre bund, og Sølvpotentil folder små gule blomster ud over sine sølvhvidt filtede blade.
Midt på sommeren hører Almindelig Brunelles violette læbeblomster til, og ikke mindst den lave, duftende Bredbladet Timian, der summer af bier og køllesværmere på varme dage. Grøn Høgeskæg sender samtidig spinkle, mælkebøtteagtige gule blomster i vejret, som især svirrefluerne holder af.
Og når resten af haven for længst er ved at visne, står Høst-Borst tilbage og blomstrer med sine gule kurve helt hen i oktober — plænens sidste, vigtige tankstation for de sene insekter, inden året lukker.
Jorden blandingen trives bedst i
Blomsterplæner trives bedst på en veldrænet, næringsfattig jord i sol til halvskygge. Netop den magre bund er en fordel: den holder græsset nede og giver de lave blomster plads til at brede sig uden at blive kvalt.
Blandingen er bevidst sat sammen af arter, der tåler forskellige forhold. Nogle — som Bakke-Nellike, Hejrenæb, Humle-Sneglebælg og Sølvpotentil — foretrækker tør, sandet eller gruset bund, mens andre — som Hvid-Kløver, Tusindfryd og Lav Ranunkel — også klarer sig fint på almindelig muld og lidt fugtigere jord. Derfor fungerer blandingen i de fleste haver, så længe jorden ikke er alt for fed eller vandlidende. Undgå at gøde: en blomsterplæne bliver kønnest og mest artsrig, når den får lov at sulte lidt.
Dagsommerfuglene
Blomsterplænens kløver, kællingetand og karse er både spisekammer for larverne og tankstation for de voksne sommerfugle. Blandt de dagsommerfugle, du kan møde, er:
Almindelig Blåfugl — en af vores mest udbredte blåfugle, der flyver i to generationer fra maj til september. Hannen er himmelblå på oversiden, mens hunnen er brun med orange kantpletter. Larverne lever på ærteblomster som kællingetand og kløver, som blomsterplænen er fuld af, og de voksne henter nektar i de samme blomster.
Rødplettet Blåfugl — en lille, brun blåfugl med en fin række orange pletter langs vingekanten. Den flyver fra maj til hen på sensommeren og er knyttet til storkenæb og hejrenæb, der begge findes i blandingen.
Grøn Busksommerfugl — kendelig på den metalgrønne underside, der camouflerer den mod bladene, når den sidder stille. Den flyver om foråret og søger nektar i de lave blomster, mens larverne lever på blandt andet ærteblomster.
Aurora — en klassisk forårssommerfugl, hvor hannen har karakteristiske orange vingespidser. Dens larver lever på korsblomstrede planter — her især Engkarse — og de voksne er blandt de første sommerfugle på vingerne om foråret.
Natsommerfuglene
Flere af blandingens natsommerfugle flyver faktisk om dagen og er lette at få øje på i solskin, hvor de sidder på blomsterne:
Femplettet Køllesværmer — en dagflyvende sværmer, sortblå med fem klare røde pletter på hver forvinge. Den flyver i juni og juli, og larverne lever på kællingetand og kløver, så den trives netop, hvor blomsterplænen er tættest.
Seksplettet Køllesværmer — nær slægtning til den femplettede, men med seks røde pletter på metalskinnende sortblå vinger. Den er tæt knyttet til Almindelig Kællingetand og ses ofte flere sammen på blomsterne midt om sommeren.
Brun Kløverugle — en lille, dagaktiv ugle i varme brune toner, der flyver hen over plænen fra maj til juli. Larverne lever på kløver og andre ærteblomster.
Kanelbjørn — en rødbrun bjørnespinder, hvis lådne larver æder af mange af plænens urter. Den voksne flyver i skumringen fra det tidlige forår og sommeren igennem.
Billerne
Blomsterplænens ærteblomster og storkenæb har hver deres små, specialiserede biller, der lever tæt på netop de planter:
Storøjet Hindbærbille — ses ofte i blomster om foråret, hvor den æder pollen og dermed hjælper bestøvningen godt på vej.
Kløverbladrandbille — en lille snudebille, der lever på kløver og andre ærteblomster og efterlader de karakteristiske små indhak i bladranden.
Kløverhovedgnaver — endnu en snudebille knyttet til kløver og kællingetand — den er så udbredt i blandingen, at den findes ved hele fire af planterne.
Zacladus geranii — en lille snudebille, der er specialiseret i storkenæb, her den Pyrenæiske.
De vilde bier
Ved siden af humlebierne besøges blomsterplænen af en lang række enlige, vilde bier, der bygger rede i jorden og bestøver flittigt:
Havejordbi — en almindelig, tidligt flyvende jordbi med en smuk rustrød ryg. Den er en af de første vilde bier på vingerne om foråret og en ivrig bestøver i haven.
Ærtejordbi — som navnet siger specialiseret i ærteblomster, og derfor helt i sit es i en kløver- og kællingetandsrig plæne.
Klintjordbi — en jordbi, der især samler pollen på ærteblomster som kløver og kællingetand.
Bronzevejbi — en lille, metalgrøn vejbi, der ikke er kræsen og bestøver mange forskellige af plænens blomster.
Humlebierne
Humlebierne er blandt de mest trofaste og genkendelige gæster på en blomsterplæne. Her er fire almindelige arter, du med stor sandsynlighed vil møde:
Agerhumle — en langtunget, brunlig humlebi og en af landets allermest udbredte. Den elsker kløver og kællingetand og er på vingerne fra det tidlige forår til efteråret.
Havehumle — har en usædvanlig lang tunge og når derfor helt ned i dybe blomster som brunelle, som andre bier ikke kan udnytte.
Hushumle — kendes let på den rustbrune forkrop og den hvide bagende. Den er en almindelig havegæst og bygger gerne rede i fuglekasser og hulrum.
Lys Jordhumle — en korttunget, hvidhalet humlebi, der er en af de mest talrige bestøvere i landet og besøger et væld af forskellige blomster.
Husk altid at indsende dine fund af insekter til arter.dk.