Mere biodiversitet i haven, giver også flere fugle
- se 18 insektspisende fugle her
Fuglesang er en vigtig del af den danske sommer og om sommeren lever mange af vores sangfugle af insekter og deres larver. Samtidig udgør insekterne en vigtig del af det foder som fuglene giver til deres nyudklækkede unger. I 2025 beskrev en rapport fra Aarhus Universitet at bestanden af de danske ynglefugle er gået tilbage med 46% og at enkelte arter helt er forsvundet. Hvis ikke vi gør noget for biodiversiteten lokalt i Danmark risikerer vi, at den skønne fuglesang ikke længere kommer til at være underlægningsmusik til vores sommerminder.
En af de medvirkende grunde til at insektbestanden er gået tilbage er intensivt landbrug med øget brug af pesticider og gødning. Som eksempel er mejser insektædende og af mejsearterne er 11 ud af 15 arter i tilbagegang.
Mange fugle spiser derudover frø - altså slet og ret plantefrø. Det betyder, at de med største velbehag spiser de frø dine hjemmehørende planter laver, når insekterne har bestøvet blomsterne. Med andre ord: med hjemmehørende planter i haven, er der også langt større chancer for fugle i haven.
Her på siden kan du se en del af de fugle, som vil nyde godt af, at vi gør mere for at give insekterne gode kår.
Gå direkte til den ønskede fugl
Blåmejse - Cyanistes caeruleus
Blåmejse er en dansk ynglefugl, der hovedsageligt holder til i løvskove. Men den ses også i almindelige haver.
Fuglen er lys gul på undersiden og har blå vinger, hale, nakke og isse. Dens hvide kinder brydes af en mørkeblå "banditmaske", som går fra næb til nakke. Hanner og hunner er stort set ens, selvom hunnen som regel er mere mat i farverne end hannen.
Blåmejsen lever hovedsageligt af insekter, men også af forskellige frø. Fuglen yngler fra starten af maj. Ofte med to årlige kuld. Det er den danske sangfugl der lægger flest æg - op til 14 pr. kuld.
Har du lyst til at læse meget mere om Blåmejse, kan du se mere her
Tip til at få flere fugle i haven #1
Bevar de gamle træer og buske i haven
Gamle træer og buske er levested for mange insekter - og dermed et skatkammer af mad til fugle - specielt i yngletiden, hvor de skal samle virkelig meget mad, alle døgnets timer. Specielt barken er fuld af liv, der gives videre til de små nyudklækkede unger. Også gamle træer der er næsten er gået ud giver masser af liv til de små fugle du har i haven.
Bogfinke - Fringilla coelebs
Bogfinken er både en træk- og en ynglefugl. Det betyder at nogle individer vælger at flyve sydpå om vinteren for at overvintre. Dette er hovedsageligt hunfugle og ungfugle. De resterende fugle er her hele året. Bogfinken er vores mest almindelige ynglefugl i Danmark. Der er tale om en fugl der er 16 cm stor.
Bogfinke hannen har blågrå isse og nakke, undersiden samt kinder og ryg er rødbrune, overgumpen er gulgrøn. Hunnerne er mere afdæmpede med olivenbrun overside og lysere gråbrun underside. Begge køn har to hvide bånd på vingerne og hvide halesider. Næbbet er kegleformet. Hannens næb er blågråt i yngletiden, men om vinteren er det brunt.
Bogfinken lever for det meste af frø i vinterhalvåret og af insekter om sommeren. Som første del af fuglens navn antyder, lever den også af bog. Fuglen yngler i perioden fra maj til august.
Bogfinkens stemme er forskellig fra egn til egn, derfor siger man, at den synger med dialekt.
Har du lyst til at læse meget mere om Bogfinken, kan du se mere her
Tip til at få flere fugle i haven #2
Tiltræk flere flotte insekter til haven
Tiltræk flere fugle ved at sørge for at have en masse planter som tiltrækker insekter. Fuglene har insekter som en af de vigtigeste fødekilder, specielt i yngletiden. Derfor er det ikke nok at fodre fuglene med frø og andet - det er også vigtigt at have et rigt insektliv i haven. Her ses frø til de flotte sommerfugle i Blåfuglefamilien - tænk både at have en masse fugle og en flotte blåfugle på en gang!
Broget Fluesnapper - Ficedula hypoleuca
Broget Fluesnapper er en trækfugl, der kommer til Danmark i begyndelsen af maj. Nogle af fuglene bliver her og yngler, men andre flyver videre. Fuglen flyver igen sydover i august/september.
Hannens sommerdragt har normalt sodfarvet eller mørkt skifergrå overside, men til tider har den smudsig grå overside. Fuglen kendes bedst fra hunnen på hvide pandepletter. Broget Fluesnapper har store hvide vingefelter. Halen er sort med hvide sider. Efter fældning sidst på sommeren ligner hannen hunnen, men har dog sort overgump.
Broget Fluesnapper lever som navnet antyder af insekter fanget i luften. Fuglen yngler fra starten af juni.
Har du lyst til at læse meget mere om Broget Fluesnapper, kan du se mere her
Tip til at få flere fugle i haven #3:
Lad blomsterne stå til frø vinteren over
Det er fristende at klippe alt ned, når efteråret kommer — men de visne blomsterstande er et spisekammer. Når frøene modner, bliver de til vinterføde for Dompap, Bogfinke og Skovspurv, der hakker dem ud af de tørre stande, mens jorden er frossen. Samtidig giver de stive stængler ly til de insekter, der overvintrer, og som fuglene finder frem i det tidlige forår. Lad derfor mindst en del af bedet stå urørt til hen på foråret. Du får en have, der summer af liv hele vinteren igennem, i stedet for en tom, nyklippet flade.
Dompap - Pyrrhula pyrrhula
Dompappen er både en træk- og en ynglefugl. Det betyder at nogle individer vælger at flyve hertil, fra Nordskandinavien for at overvintre. Mens andre bliver her og yngler. De fugle der ikke er her i ynglesæsonen kommer flyvende nordfra omkring oktober. For så at flyve nordpå igen i marts/april.
Forskellen på hanner og hunner er meget tydelig hos Dompappen. Da hunnens bryst er grå-brunligt og hannens er rødt. Faktisk er det hannens røde bryst og sorte hoved der har givet arten, dens danske navn. I det man har syntes at det minder om en tysk domprovsts kappe og kalot.
Et Dompap par holder sammen hele året og danner par hele deres liv. De bygger typisk rede i graner og lægger typisk 4-6 æg i slutningen af april eller starten af maj.
Har du lyst til at læse meget mere om Dompap, kan du se mere her
Tip til at få flere fugle i haven #4:
Sørg for rent vand året rundt
Fugle skal ikke kun bruge føde — de skal også drikke og bade, og et lavt fuglebad kan trække flere fugle til end selv det bedste foderbræt. Om sommeren køler badet fuglene ned og holder fjerdragten ren; om vinteren, hvor vandpytter og søer er frosne, kan et isfrit vandsted være livsvigtigt. Stil badet et sted med frit udsyn, så fuglene kan nå at flygte fra katten, og skift vandet ofte. Så er der både bar og badeanstalt for havens fugle. Flere råd hos Dansk Ornitologisk Forening.
Fuglekonge - Regulus regulus
Fuglekonge er en dansk ynglefugl, der hovedsageligt holder til i nåleskov. Men den ses også i almindelige haver.
Der er tale om Danmarks mindste fugl, der måler 8,5-9,5 cm fra hale til næbspids. Det er en meget kompakt lille fugl, der har et forholdsmæssigt stort hoved. Undersiden er brunligt hvid, mens oversiden er grønlig. Vingerne er sortgrønne med et tydeligt hvidt vingebånd og tydelige lyse spidser på tertiærerne. Det mørke øje er omkranset af lyse fjer, der giver Fuglekongen et både åbent og nysgerrigt ansigtsudtryk. Hanner og hunner har et gult issebånd indrammet af sorte kanter, og hos hannen dækker de gule fjer over en orange midterstribe.
Fuglekongens sange er i nogle toner som ofte svær at høre for ældre mennesker, da den ligger i et meget højt toneleje.
Fuglekongen lever hovedsageligt af insekter, men også af forskellige frø. Fuglen yngler fra slutningen af april. Ofte med to årlige kuld.
Har du lyst til at læse meget mere om Fuglekonge, kan du se mere her
Tip til at få flere fugle i haven #5:
Så en hel blomstereng
Enkelte planter hjælper — men en hel blomstereng er en helt anden fødekilde. Når du sår en blanding af hjemmehørende arter i et sammenhængende område, får du et mylder af sommerfugle, bier, biller og græshopper, som netop er den slags proteinrige føde, fuglene propper i deres unger døgnet rundt. Og jo flere insekter, jo flere fugle. En eng passer sig selv langt bedre end en græsplæne, og du slår den kun én-to gange om året. Vælg en blanding, der passer til din jord og lysforhold, så spirer den villigt.
-
Blomsterblanding Til Altanen
Prisinterval: 30,00 kr. til 120,00 kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -
Blomsterblanding Grønne Tage
Prisinterval: 35,00 kr. til 400,00 kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -
Blomsterblanding Blomsterplæne
Prisinterval: 30,00 kr. til 600,00 kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -
Blomsterblanding til skygge – fugtig/våd jord
Prisinterval: 30,00 kr. til 600,00 kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Gransanger - Phylloscopus collybita
Gransanger er en helt almindelig trækfugl der yngler i danske løvskove. Men den kan også med lidt held ses i almindelige haver.
Gransanger er om vinteren i Nordafrika men flyver om foråret til Nordskandinavien og Danmark. Den ankommer hertil fra april/maj og vender tilbage sydover i september/oktober.
Gransanger lever hovedsageligt af insekter, men også af forskellige frø. Fuglen yngler fra midten af maj.
Har du lyst til at læse meget mere om Gransanger, kan du se mere her
Tip til at få flere fugle i haven #6:
Hæng redekasser op
Mange af havens fugle er hulrugere — mejser, fluesnappere, Stær, Skovspurv og Rødstjert — men gamle træer med naturlige huller er der blevet færre af. En redekasse er en enkel erstatning, der kan gøre en stor forskel. Hæng den op i god højde, gerne med indgangshullet vendt mod øst eller nord, væk fra den skarpe eftermiddagssol, og hold katten fra den. Forskellige fugle vil have forskellige hulstørrelser, så du kan sammensætte et helt lille boligkvarter. Køb kasser i den rette størrelse hos Naturbutikken (overskuddet går til DOF).
Grå Fluesnapper - Muscicapa striata
Grå Fluesnapper er en trækfugl, der overvintrer så langt væk som Sydafrika. Den kommer til Danmark i Maj for at yngle her, og flyver tilbage sydpå i september. Det er en fugl på ca 15 cm.
Grå Fluesnapper kendes på sine store øjne og den lyse underside med mørke lange pletter i fjerdragten.
Grå Fluesnappers redes placering varierer meget. Men her kommer et par eksempler; beskyttet afsats 5-6 meter oppe på en mur, på stubbe, i espalierer, på bjælker og brændestabler, i halvåbne redekasser. Der lægges normalt 5 æg ca. 1. juni, de udruges, fortrinsvis af hunnen, på 12-13 dage. Ungerne forlader reden 12-15 dage gamle.
Fuglen lever af insekter, som den fanger i luften. I perioder med dårligt vejr, og dermed få flyvende insekter, samles de oftest på jorden.
Har du lyst til at læse meget mere om Grå Fluesnapper, kan du se mere her
Tip til at få flere fugle i haven #7:
Så værtsplanter til sommerfuglelarver
Det er ikke de voksne sommerfugle, fuglene lever af — det er larverne. En enkelt ynglende blåmejse skal bruge tusindvis af larver for at få ét kuld unger på vingerne. Larver er bløde, proteinrige og lette at fange, og de sidder netop på deres bestemte værtsplanter. Sår du de planter, som larverne æder bladene af, laver du i praksis en fugle-kantine. Vælg arter, der er vært for mange forskellige sommerfugle og møl, så er der dækket bord fra det tidlige forår.
Gærdesanger - Sylvia curruca
Gærdesanger er en trækfugl på optil 14 cm, der overvintrer i det nordlige Afrika. Den kommer til Danmark i slutningen af april for at yngle her, og flyver tilbage sydpå i september. Den lægger æg i starten af juni.
Gærdesanger er en gråbrun sanger med lys hvidlig underside og klar kontrast under øjet til hvid strube. fuglens ansigtsudtryk kan virke en smule dystert, dette forstærkes af den mørk tøjle.
Gærdesanger holder til i skovbryn, markhegn, i frugtplantager og buske. Det er en fugl der hovedsageligt laver reder i træer og buske. Der udover er det den mest almindelige sanger i danske haver.
Fuglen lever af diverse insekter, som den tager i buske og træer. Den drikker desuden nektar og æder om efteråret en del bær.
Har du lyst til at læse meget mere om Gærdesanger, kan du se mere her
Tip til at få flere fugle i haven #8:
Lad løv og visne stængler ligge
En ryddelig have er en fattig have. Under det visne løv og i de hule stængler overvintrer et væld af insekter, larver og pupper — og netop dér finder Rødhals, Gærdesmutte og Solsort deres føde, når de roder i bunden. Rager du hvert eneste blad væk, fjerner du både skjulet og maden. Lad i stedet løvet ligge under buske og hække, og lad en bunke stængler stå vinteren over. Det ligner måske uorden, men for fuglene er det et velfyldt spisekammer. Se DOF's håndsrækninger til havens fugle.
Gærdesmutte - Troglodytes troglodytes
Gærdesmutten er en ganske almindelig ynglefugl i Danmark. Den er ikke mere end ca. 10 cm stor og er dermed Danmarks næstmindste fugl.
Gærdesmutten har en ret rund form, som brydes af den korte hale, som oftest stritter lige op i luften. Fuglen er rødligt brun på oversiden og lysere brun på undersiden, hvis man kigger godt efter er alle fjerene fint tværstribede. Derudover har den en tydelig lys øjenbrynsstribe.
Gærdesmutten er ret sky, så den ses ikke så tit. Men man hører dens meget kraftige sang, som består af lange rækker af triller og toner der kan høres året rundt.
Gærdesmutten holder til i skov og krat, men kan også ses i haver i hele landet. Dens rede er kuglerund med et indgangshul på siden. Faktisk laver den flere reder, da hanen også har en rede den overnatter i.
Gærdesmutten spiser hovedsageligt insekter, men ses ofte tage enkelte bær og frø om vinteren.
Har du lyst til at læse meget mere om Gærdesmutten, kan du se mere her
Tip til at få flere fugle i haven #9: Vælg hjemmehørende frø
Alle planter er ikke lige gode for havens dyreliv. Hjemmehørende, danske vilde planter har levet side om side med vores insekter i årtusinder, og de føder mange gange flere arter end importerede haveplanter. Flere insekter betyder mere føde til fuglene — så enkelt er det. Når du vælger frø, så gå efter de vilde, danske arter frem for de forædlede havesorter. Du får en have, der ikke bare ser smuk ud, men også arbejder for biodiversiteten.
Løvsanger - Phylloscopus trochilus
Løvsanger er en helt almindelig trækfugl der yngler i Danmark. Den er faktisk også en meget almindelig, hvis ikke den mest almindelige fugl i Sverige.
Løvsanger holder om vinteren til i det sydlige Afrika men flyver om foråret til Skandinavien. Den ankommer hertil fra ca i midten af april og flyver tilbage sydover i august / september.
Der er tale om en fugl der lever hovedsageligt af insekter, men også af forskellige frø. Fuglen yngler fra midten af maj.
Har du lyst til at læse meget mere om Løvsanger, kan du se mere her
Tip til at få flere fugle i haven #10:
Plant tætte hække og buske som redesteder
Fugle skal ikke kun kunne finde føde — de skal også kunne bygge rede i sikkerhed. En tæt, tornet hæk af hjemmehørende buske er et af de bedste redesteder, du kan give dem. Her yngler Gærdesmutte, Gærdesanger og Munk skjult for katte og skader, og buskene giver samtidig bær om efteråret og insekter hele sommeren. Lad hækken vokse sig tæt og klip den først efter ynglesæsonen, så du ikke forstyrrer reder med æg og unger.
Munk - Sylvia atricapilla
Munk er en helt almindelig trækfugl der yngler i Danmark. Den holder i Danmark til i løvskove, der også har mange buske. Men den kan også ses i parker og almindelige haver.
Munk holder om vinteren til i det sydlige Europa og i Afrika. Fuglen flyver om foråret til Skandinavien, herunder Danmark. Den ankommer hertil i begyndelsen af maj og flyver tilbage sydover i september.
Der er tale om en fugl der specielt i yngletiden lever af insekter. Uden for yngletiden lever den for en stor dels vedkommende af plantemateriale, især frugter og bær. Fuglen yngler fra slutningen af maj.
Har du lyst til at læse meget mere om Munk, kan du se mere her
Tip til at få flere fugle i haven #11: Så for en lang blomstringssæson
Fuglene yngler ikke kun én gang — mange får to eller tre kuld hen over foråret og sommeren, og hvert kuld skal have insekter at spise. Derfor er det vigtigt, at der blomstrer noget hele vejen fra april til oktober. Sammensæt dine frø, så du har tidlige vårblomster, en sommer i fuldt flor og sene efterårsblomster. Så er der insekter til hvert eneste kuld, og haven står aldrig helt tom. En lang blomstringssæson er en lang fuglesæson.
Musvit - Parus major
Musvitten er en ganske almindelig ynglefugl i Danmark. Dens hoved (inklusiv nakke og strube) er sort med hvide kinder. På undersiden er den gul med en sort stribe ned langs midten. Ryggen er grønlig, mens dens vinger og hale er gråblå. Hannens sorte midterstribe er bredere end hos hunnens og fortsætter helt ned på bugen. Unge Musvitter kan kendes på deres svagere farvetegning og gule kinder.
Musvitten kan man finde i hele landet både på landet og i byen. De bygger reder hvor de kan finde et passende hul - det vil sige både i træer og murhuller, gamle postkasser mv.
Musvitten spiser hovedsageligt insekter, larver og orme - men også frugter og frø.
Har du lyst til at læse meget mere om Musvitten, kan du se mere her
Tip til at få flere fugle i haven #12:
Undlad sprøjtemidler
Insektgift virker efter hensigten — den slår insekter ihjel. Men insekterne er selve det fuglefoder, du prøver at skabe, og sprøjter du dem væk, tømmer du fuglenes spisekammer. Ukrudtsmidler rammer de vilde planter, larverne lever af, og selv skånsomme midler forstyrrer balancen. En fuglevenlig have er en giftfri have, hvor lidt bladlus og lidt ukrudt får lov at være — for det er præcis dét, mejser og sangere fodrer deres unger med. Naturen klarer selv skadedyrene, når fuglene får lov at gøre deres arbejde. DOF anbefaler det samme.
Rødhals - Erithacus rubecula
Rødhals er en dansk ynglefugl. Der er tale om en forholdsvis almindelige fugl i hele landet. Den holder til i parker, skove og almindelig haver. Rødhalsen er en ret tillidsfuld fugl, som godt kan finde på at komme tæt på en når man er i haven.
Rødhals' han og hun er ens. Man kan derfor ikke skelne mellem han og hun fuglen.
Den lever hovedsageligt af insekter, snegle og orme - men også af forskellige frø. Fuglen yngler fra midten af maj. Ofte med to årlige kuld.
Har du lyst til at læse meget mere om Rødhals, kan du se mere her
Tip til at få flere fugle i haven #13:
Så frøbærende buske og træer
Bær og hyben er ren vinterbrændstof for fuglene. Når frost og sne dækker jorden, holder buskenes bær liv i Solsort, Munk, Stær og Dompap — og en bærbusk kan trække flokke til, du ellers aldrig ser. Hyld er blandt de mest værdifulde overhovedet, Slåens blå bær hænger langt ind i vinteren, Kvalkveds røde klaser lyser op, og Hunde-Rosens hyben er fyldt med frø. Så dem i et hjørne eller som en blomstrende, bærrig hæk, så har fuglene mad, når alt andet er væk.
Rødstjert - Phoenicurus phoenicurus
Rødstjert er en helt almindelig trækfugl der yngler i Danmark. Den holder i Danmark til i områder med gamle træer, da den bygger rede i træhuller. Derfor kan den også finde på at lave rede i haver med gamle træer.
Rødstjert holder om vinteren til i det nordlige Afrika. Fuglen flyver om foråret til Skandinavien, herunder Danmark. Den ankommer hertil i begyndelsen af maj og flyver tilbage sydover i augsut/september. Der er tale om en fugl der synger rigtig skønt, tit fra trætoppe eller toppen af en flagstang.
Rødstjert lever af insekter, som den tit fanger i luften - specielt hannen er rigtig god til det. Fuglen yngler fra slutningen af maj.
Har du lyst til at læse meget mere om Rødstjert, kan du se mere her
Tip til at få flere fugle i haven #14:
Lav en vild krog med kvas- og stendynge
Giv et hjørne af haven fri. En bunke afklippede grene, en stak brænde eller en dynge sten er et helt økosystem i sig selv: her bor biller, edderkopper, bænkebidere og tusindben, og her finder Gærdesmutte og Rødhals både føde og ly. Dødt ved er en af de mest artsrige levesteder overhovedet, og det koster dig ingenting — det er bare det, du plejer at køre på genbrugspladsen. En rodet krog er ofte havens mest levende plet. Se flere idéer hos Dansk Ornitologisk Forening.
Skovspurv - Passer montanus
Skovspurven er en dansk ynglefugl. Tiltrods for dens navn ses denne spurv også tit i byer. I det hele taget at det en forholdsvis almindelig fugl i hele landet. Den holder også meget af pile- og poppelalleer.
Skovspurvens han og hun er ens. Man kan der for ikke skelne mellem han og hun fuglen.
Skovspurven lever hovedsageligt af insekter, men også af forskellige frø. Fuglen yngler fra starten af maj. Ofte med to årlige kuld.
Har du lyst til at læse meget mere om Skovspurven, kan du se mere her
Tip til at få flere fugle i haven #15:
Så kurvblomster til frøspiserne
Kurvblomsterne — dem med de mange små blomster samlet i én kurv — er frø-maskiner. Hver kurv sætter et væld af små, nærende frø, og netop dem elsker frøspisende fugle som Bogfinke, Dompap og Skovspurv. Lader du blomsterne stå efter blomstringen, bliver kurvene til fyldte tallerkener hen på efteråret og vinteren. Sår du en flok forskellige kurvblomster, får du både farver og sommerfugle om sommeren — og frøføde til fuglene, når sæsonen vender.
Solsort - Turdus merula
Solsorten er en dansk ynglefugl, og nok den fugl hvis sang ,de flest forbinder med dansk sommer. Oprindeligt er det egentlig en meget sky skovfugl, men den har over de sidste 150 år blevet en halvtam byfugl.
Solsortens han, har været den der har givet fuglen navn, da den er sort. Mens hunnen er brun.
Solsorten lever blandt andet af insekter, men også af forskellige frø og regnorme. Mange har nok set en Solsort stå og nærmest stampe i jorden for at lokke en regnorm frem. Fuglen yngler i april.
Har du lyst til at læse meget mere om Solsorten, kan du se mere her
Tip til at få flere fugle i haven #16:
Tænk i etager
En rig fuglehave er bygget i etager, ligesom en skov. Øverst de høje træer, så buske og hække, derunder stauder og blomster, og nederst et lag af løv og bunddække. Hver etage er levested for sine egne insekter og giver plads til forskellige fugle — spætten i træet, sangeren i busken, drosslen på jorden. Jo flere lag, jo flere nicher, og jo flere arter kan haven rumme. Byg din have i højden såvel som i bredden, så gør du plads til langt mere liv.
Stor flagspætte - Dendrocopos major
Stor Flagspætte er en 23 - 26 cm stor dansk ynglefugl. Det er den mest almindelige spætte i Danmark. Stor Flagspætte, kendes også under navnet Flekspætte - både fleks og resten af navnet kommer af fuglen spættede fjerdragt.
Det er en fugl hvis fjerdragt er broget sort, hvidt og rødt. Dens ryg er sort med to aflange, store, hvide skulderpletter. Undersiden er hvid med rød undergump. Hovedet har hvide kinder omgivet af sort isse og sort skægstribe, der forgrener sig til øverst på nakken og ned på halssiden. Hannen har en rød nakkeplet, mens hunnens nakke er sort.
Stor Flagspætte lever af insekter, koglefrø og larver. Mange kender spætter for at hakke næbet ind i træer (og andre lignende ting), dette gøres i jagten på insekter i bark ol. Fuglen yngler i starten af maj.
Har du lyst til at læse meget mere om Stor Flagspætte, kan du se mere her
Tip til at få flere fugle i haven #17:
Lav plænen om til blomstereng
Græsplænen er en grøn ørken — kortklippet græs føder næsten ingen insekter. Vil du lave den om til blomstereng, kan du desværre ikke bare strø frø ud i græsset; det etablerede græs kvæler de spæde blomsterplanter. Fjern i stedet græstørven, så du har bar, næringsfattig jord, og så dine engfrø direkte i den. Det er lidt arbejde i starten, men belønningen er stor: en summende eng fuld af insekter — og dermed fugle — dér hvor der før kun var græs at slå.
Stær - Sturnus vulgaris
Stæren er en lidt speciel trækfugl, da den ikke flyver mellem syd og nord, men mellem øst og vest. Den overvintrer nemlig på De Britiske Øer. (Dog er den de senere år i højere grad begyndt også at overvintre i Danmark.) Faktisk er det en af de eneste af de fugle vi ser i Danmark om sommeren, der trækker mod vest. Typisk kommer Stæren til Danmark, fra det sydlige England allerede i februar. Selv om fuglen kan ses her fra sidst på vinteren, er det først i maj den lægger sine æg. En stær lægger typisk mellem 4 og 6 lysegrønne æg. Æggene lægges i redder der typisk er i træer med huller, i murhuller, jordhuller, under tage eller i opsatte stærekasser. Stæren er udover at være en smuk fugl også en fugl med en meget dejlig sang. Stæren er den eneste danske sangfugl, der fløjter i kor. Fjerdragten er om efteråret prydet af hvide prikker. Men om foråret skiftes disse fjer, så den om foråret og sommeren er meget mørkere.
Har du lyst til at læse meget mere om Stæren, kan du se mere her
Tip til at få flere fugle i haven #18:
Så om efteråret
Efteråret er en overset så-tid. Mange af vores vilde planter har frø, der først spirer, når de har fået en kold, fugtig vinter — sår du dem om efteråret, ordner naturen kuldebehandlingen helt af sig selv, og planterne spirer stærkt og tidligt næste forår. Samtidig når frøene at falde og etablere sig, og de tørre stande, du lader stå, bliver vinterføde og skjul for fuglene her og nu. Så efterårssåning giver dig både en bedre spiring til foråret og en levende have med det samme.
