Dagsommerfugl Askepletvinge - Euphydryas maturna Askepletvinge er en dagsommerfugl. Askepletvinge...
Lancet-Vejbred – Plantago lanceolata
Lancet-Vejbred er en hjemmehørende plante der blomstre i et valseformet aks. Aksene, der er ret korte, sidder på en forholdsmæssigt lang stængel, som aksene sidder tæt omkring. Blomsterne er brunlige med hvide støvtråde, der ender med at blive brune.
Du vil kunne læse endnu mere om planten, samt se de bestøvende, flyvende insekter du kan understøtte, ved at så planten, længere ned på siden her.
⇔Køb dine Lancet-Vejbred frø her⇔
25,00 kr.
På lager
Yderligere information
| Pose med frø til | ca. 50 x 50 cm |
|---|---|
| Livsvarighed | Flerårig |
| Blomsterfarve | Hvid |
| Højde | 5 – 50 cm |
| Blomstringsperiode | Maj – juli |
| Jordbundsforhold | Næringsrig, sandet eller leret jord |
| Lys/skygge | Sol – halvskygge |
| Tilknyttede arter | 144 – Kilde: Plant Parasites of Europe |
| Herkomst | Hjemmehørende (naturlig forekomst) i Danmark |
| Rødliste placering | LC (Livskraftig) |
Sådan sår du Lancet-Vejbred
Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret eller det tidlige forår – i naturen kommer hovedparten af kimplanterne fra januar til april. Spirer normalt inden for 1-3 uger ved mellem 15°C – 25°C, bedst omkring 17°C – 20°C. For spiring skal frøene have lys og fugt, så de må kun dækkes ganske let. Find general info om såning lige nedenfor
Fælles for alle frø:
Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus - altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid - ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke "bare" kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs - men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.
Så direkte på voksestedet:
Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.
Så i bakker eller potter:
Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.
Lancet-Vejbred er værtsplante og nektar-/pollenkilde for nedenstående insekter:
Nedenfor ser du alle de dagsommerfugle og natsommerfugle, og enkelt andre udvalgte insekter, som planten understøtter. Vil du have den fulde liste over insekter, finder du den længere ned på siden; under spørgsmål 9 i FAQ.
Kilder: Plant Parasites of Europe, og Gebif.org
Brun Pletvinge – Melitaea athalia
Dagsommerfugl Brun Pletvinge - Melitaea athalia Brun Pletvinge er en del af takvingefamilien. Den...
Okkergul Pletvinge – Melitaea cinxia
Dagsommerfugl Okkergul Pletvinge - Melitaea cinxia Okkergul Pletvinge er en dagsommerfugl i...
Aspilapteryx tringipennella – Aspilapteryx tringipennella
Natsommerfugl Aspilapteryx tringipennella - Aspilapteryx tringipennella Aspilapteryx...
Brombærspinder – Macrothylacia rubi
Natsommerfugl Brombærspinder - Macrothylacia rubi Brombærspinder er en natsommerfugl i familien:...
Celypha rivulana – Celypha rivulana
Natsommerfugl Celypha rivulana - Celypha rivulana Celypha rivulana er en del af Viklerfamilien....
Clepsis pallidana – Clepsis pallidana
Natsommerfugl Clepsis pallidana - Clepsis pallidana Clepsis pallidana er en natsommerfugl. Clepsis...
Cnephasia longana – Cnephasia longana
Natsommerfugl Cnephasia longana - Cnephasia longana Cnephasia longana er en del af Viklerfamilien....
Det Sorte C – Xestia c-nigrum
Natsommerfugl Det Sorte C - Xestia c-nigrum Det Sorte C er en del af Uglefamilien. Uglefamilien er...
Endothenia marginana – Endothenia marginana
Natsommerfugl Endothenia marginana - Endothenia marginana Endothenia marginana er en...
Endothenia oblongana – Endothenia oblongana
Natsommerfugl Endothenia oblongana - Endothenia oblongana Endothenia oblongana er en...
Engdværgmåler – Eupithecia satyrata
Natsommerfugl Engdværgmåler - Eupithecia satyrata Engdværgmåler er en del af målerfamilien....
Falseuncaria degreyana – Falseuncaria degreyana
Natsommerfugl Falseuncaria degreyana - Falseuncaria degreyana Falseuncaria degreyana er en...
Firestreget Ugle – Charanyca trigrammica
Natsommerfugl Firestreget Ugle - Charanyca trigrammica Firestreget Ugle er en del af Uglefamilien....
Gammaugle – Autographa gamma
Natsommerfugl Gammaugle - Autographa gamma Gammaugle er en del af Uglefamilien. Arten er udbredt...
Grøn Engugle – Calamia tridens
Natsommerfugl Grøn Engugle - Calamia tridens Grøn Engugle er en del af Uglefamilien. Arten findes...
Gulmærket Glansugle – Xestia xanthographa
Natsommerfugl Gulmærket Glansugle - Xestia xanthographa Gulmærket Glansugle er en del af...
Hvidrandet Jordugle – Ochropleura plecta
Natsommerfugl Hvidrandet Jordugle - Ochropleura plecta Hvidrandet Jordugle er en del af...
Hvidvingemåler – Siona lineata
Natsommerfugl Hvidvingemåler - Siona lineata Hvidvingemåler er en del af Målerfamilien. Arten er...
Kanelbjørn – Phragmatobia fuliginosa
Natsommerfugl Kanelbjørn - Phragmatobia fuliginosa Kanelbjørn er en del af Pragtuglefamilien....
Kartoffelborer – Hydraecia micacea
Natsommerfugl Kartoffelborer - Hydraecia micacea Kartoffelborer er en del af Uglefamilien....
Mælkebøttevikler – Celypha striana
Natsommerfugl Mælkebøttevikler - Celypha striana Mælkebøttevikler er en natsommerfugl....
Perlemorplet – Autographa bractea
Natsommerfugl Perlemorplet - Autographa bractea Perlemorplet er en natsommerfugl. Perlemorplet er...
Pragtbjørn – Utetheisa pulchella
Natsommerfugl Pragtbjørn - Utetheisa pulchella Pragtbjørn er en del af Pragtuglefamilien. Der...
Vil du tiltrække disse insekter? Køb frøene her
25,00 kr.
På lager
Mere om Lancet-Vejbred
Lancet-Vejbred er en hjemmehørende* plante der også bærer det latinske navn Plantago lanceolata, er en del af Vejbredfamilien. Den blomstrer fra maj til juli, med hvidlige støvtråder på en næsten kugleformet grønlig kerne.
Planten bliver mellem 5 og 50 cm og er en flere årig staude**. Dette betyder også at du ikke nødvendigvis vil se den fulde højde det første år. Og muligvis vil der også først være blomster andet år.
Ved at så Lancet-Vejbred i din have, i din altankasse, i krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården, hvis du passer en grav der), eller på jobbet, kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand.
Scrol op og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Lancet-Vejbred, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og/eller nektar, eller ved at leve på/i planten.
Vokser naturligt på marker og enge, og i vejkanter. Planten gror gerne i næringsrig sandet eller leret jord.
Fun facts om Lancet-Vejbred:
- Plantens Latinske (eller videnskabelige, hvis man sværger mere til det) navn er Plantago lanceolata
- Det er en gammel lægeplante, der indeholder slimstoffer
- I frøene finder små mængder af aucubin, der er gør at frøene ikke skal spises
Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med frøfyld. Ønsker du at købe frøfyld, så det er lettere at strø frøene direkte på voksestedet, kan du købe dit frøfyld her
* En hjemmehørende plante, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså en plante der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig planten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planten har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Lancet-Vejbred) indgår i en slags symbiose.
** En staude er en plante der lever i flere år, og ofte bliver større med tiden. Modsat træer og bruske, visner planten ned hvert år, for så at vokse op igen året efter.
Vil du så Lancet-Vejbred? Køb frøene her
25,00 kr.
På lager
Fakta og viden om Lancet-Vejbred
Her finder du svar på alle de spørgsmål du kan sidde inde med.
Hvilken type plante er Lancet-Vejbred, og hvilken slags blomster får den?
Lancet-Vejbred er en flerårig urt, der hører til Vejbredfamilien. Den bærer sine blomster i et sortbrunt aks på en bladløs stængel, der rejser sig op fra bladrosetten. Hver blomst har en hindeagtig, sambladet krone med fire udstående flige og fire lange, udhængende, gullige støvdragere. Frugten er en lille kapsel med låg, der rummer blot to frø.
Hvornår blomstrer Lancet-Vejbred, og hvilken farve er blomsterne?
Lancet-Vejbred blomstrer typisk fra maj til august, og blomsterne er grønne, men på grund af deres store hvide/gule støvdragere, synes de mere hvide en grønne.
Hvor høj bliver Lancet-Vejbred?
Lancet-Vejbred bliver mellem 10 og 40 cm høj. Som mange andre planter kan den blive lang og ranglet, hvis den strækker sig efter solen, mens den på næringsrig og fugtig jord ofte bliver mere kompakt og kraftig. Den præcise højde afhænger naturligvis af vækstforholdene.
Hvor er Lancet-Vejbreds naturlige levesteder i Danmark, og hvilken slags jordbund foretrækker den?
Lancet-Vejbred lever vildt overalt i Danmark på åbne, græsbevoksede arealer. Den trives bedst i almindelig havejord, der er tør, kalkrig og sandet – netop den type jord, der kendetegner mange af vores danske overdrev og enge.
Har Lancet-Vejbred nogle særlige kendetegn?
Lancet-Vejbred er let at kende på sine smalle, lancetformede blade, der sidder samlet i en roset tæt ved jorden. Stænglen, der bærer blomsterne, er bladløs og rejser sig opad med det karakteristiske sortebrune aks. Bladene og stænglen er glatte, uden hår eller andre særpræg, hvilket gør planten let genkendelig i landskabet.
Hvordan forbedres jorden til at så Lancet-Vejbred, og hvornår skal man så frøene for det bedste resultat?
Når du skal så Lancet-Vejbred, er det vigtigt at forberede jorden grundigt: Fjern al anden vegetation og rødder, så frøene kan sås direkte på ’nøgen’ jord. Da frøene er små, strør du dem blot ud over arealet og trykker dem forsigtigt ned i jorden – enten ved at tromle let eller ved at gå over dem med små skridt. Det sikrer god jordkontakt og forhindrer, at frøene blæser væk eller bliver spist af fugle. Den bedste tid at så er fra september til slutningen af april.
Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret eller det tidlige forår – i naturen kommer hovedparten af kimplanterne fra januar til april. Spirer normalt inden for 1-3 uger ved mellem 15°C – 25°C, bedst omkring 17°C – 20°C. For spiring skal frøene have lys og fugt, så de må kun dækkes ganske let.
Er Lancet-Vejbred en sommerblomst, en toårig plante eller en staude?
Lancet-Vejbred er en flerårig plante, også kaldet en staude. Det betyder, at den lever i flere år og kommer tilbage år efter år, så længe forholdene er gunstige. Du kan derfor glæde dig over dens tilstedeværelse i haven i mange sæsoner.
Lever Lancet-Vejbred vildt i Danmark, og er det en hjemmehørende plante?
Lancet-Vejbred lever vildt i hele Danmark og er en hjemmehørende plante. Den er kategoriseret som LC (Livskraftig) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den ikke er truet og trives godt i vores natur.
Hvilke insekter er Lancet-Vejbred værtsplante for?
I alt er Lancet-Vejbred værtsplante for 118 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.
Liste over insekter:
Biller
Amara littorea – Amara littorea – NE (Ikke vurderet)
Apteropeda orbiculata – Apteropeda orbiculata – VU (Sårbar)
Chrysolina gypsophilae – Chrysolina gypsophilae – LC (Ikke truet)
Håret Markløber – Harpalus rufipes – LC (Ikke truet)
Longitarsus kutscherai – Longitarsus kutscherai – LC (Ikke truet)
Longitarsus melanocephalus – Longitarsus melanocephalus – LC (Ikke truet)
Longitarsus niger – Longitarsus niger – CR (Kritisk truet)
Longitarsus pratensis – Longitarsus pratensis – LC (Ikke truet)
Longitarsus reichei – Longitarsus reichei – LC (Ikke truet)
Longitarsus succineus – Longitarsus succineus – LC (Ikke truet)
Mecinus collaris – Mecinus collaris – LC (Ikke truet)
Mecinus labilis – Mecinus labilis – LC (Ikke truet)
Mecinus pascuorum – Mecinus pascuorum – LC (Ikke truet)
Mecinus pyraster – Mecinus pyraster – LC (Ikke truet)
Metallisk Sandløber – Harpalus affinis – LC (Ikke truet)
Otiorhynchus ligneus – Otiorhynchus ligneus – LC (Ikke truet)
Otiorhynchus uncinatus – Otiorhynchus uncinatus – VU (Sårbar)
Rødrandet Guldbille – Chrysolina limbata – EN (Moderat truet)
Sandgråsnude – Philopedon plagiatum – LC (Ikke truet)
Sortblå Guldbille – Chrysolina haemoptera – LC (Ikke truet)
Trichosirocalus troglodytes – Trichosirocalus troglodytes – LC (Ikke truet)
Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Almindelig Bispetæge – Aelia acuminata – LC (Ikke truet)
Anaceratagallia ribauti – Anaceratagallia ribauti – NE (Ikke vurderet)
Bedebladlus – Aphis fabae – NE (Ikke vurderet)
Eysarcoris aeneus – Eysarcoris aeneus
Rød Æblebladlus – Dysaphis plantaginea – NE (Ikke vurderet)
Vejbredbladlus – Aphis plantaginis – NE (Ikke vurderet)
Sommerfugle
Askepletvinge – Euphydryas maturna – NA (Ikke mulig at vurdere)
Aspilapteryx tringipennella – Aspilapteryx tringipennella – NE (Ikke vurderet)
Brombærspinder – Macrothylacia rubi – LC (Ikke truet)
Brun Pletvinge – Melitaea athalia – EN (Moderat truet)
Celypha rivulana – Celypha rivulana – NE (Ikke vurderet)
Clepsis pallidana – Clepsis pallidana – NE (Ikke vurderet)
Cnephasia longana – Cnephasia longana – NE (Ikke vurderet)
Det Sorte C – Xestia c-nigrum – LC (Ikke truet)
Endothenia marginana – Endothenia marginana – NE (Ikke vurderet)
Endothenia oblongana – Endothenia oblongana – NE (Ikke vurderet)
Engdværgmåler – Eupithecia satyrata – LC (Ikke truet)
Falseuncaria degreyana – Falseuncaria degreyana – NE (Ikke vurderet)
Gammaugle – Autographa gamma – LC (Ikke truet)
Hvidvingemåler – Siona lineata – LC (Ikke truet)
Kanelbjørn – Phragmatobia fuliginosa – LC (Ikke truet)
Kartoffelborer – Hydraecia micacea – LC (Ikke truet)
Mælkebøttevikler – Celypha striana – NE (Ikke vurderet)
Okkergul Pletvinge – Melitaea cinxia – LC (Ikke truet)
Perlemorplet – Autographa bractea – NA (Ikke mulig at vurdere)
Pragtbjørn – Utetheisa pulchella – NA (Ikke mulig at vurdere)
Prikliniet-Strandugle – Sideridis turbida – LC (Ikke truet)
Purpurbjørn – Rhyparia purpurata – NA (Ikke mulig at vurdere)
Pyrausta despicata – Pyrausta despicata – NE (Ikke vurderet)
Rød Jordbærvikler – Celypha lacunana – NE (Ikke vurderet)
Rødfrynset Bjørn – Diacrisia sannio – LC (Ikke truet)
Røgfarvet Grønsagsugle – Lacanobia suasa – LC (Ikke truet)
Scoparia pyralella – Scoparia pyralella – NE (Ikke vurderet)
Scrobipalpa samadensis – Scrobipalpa samadensis – LC (Ikke truet)
Skinnende Jordfarveugle – Agrochola nitida – EN (Moderat truet)
Skinnende Mus – Hoplodrina blanda – LC (Ikke truet)
Skovbjørn – Parasemia plantaginis – CR (Kritisk truet)
Stor Smutugle – Noctua pronuba – LC (Ikke truet)
Strandært-Ugle – Athetis lepigone – NA (Ikke mulig at vurdere)
Svagtskygget Smutugle – Noctua comes – LC (Ikke truet)
Syreugle – Acronicta rumicis – LC (Ikke truet)
Vejbredhalvmøl – Homoeosoma sinuella – NE (Ikke vurderet)
Tovinger (fluer og myg)
Chromatomyia horticola – Chromatomyia horticola – NE (Ikke vurderet)
Phytomyza plantaginis – Phytomyza plantaginis – NE (Ikke vurderet)
Phytosciara macrotricha – Phytosciara macrotricha – NE (Ikke vurderet)
Vejbred-Urtesvirreflue – Cheilosia lasiopa – LC (Ikke truet)
Vejbredgalmyg – Jaapiella schmidti – NE (Ikke vurderet)
Trips
Aeolothrips fasciatus – Aeolothrips fasciatus – NE (Ikke vurderet)
Aeolothrips intermedius – Aeolothrips intermedius – NE (Ikke vurderet)
Frankliniella intonsa – Frankliniella intonsa – NE (Ikke vurderet)
Krysantemumtrips – Thrips nigropilosus – NE (Ikke vurderet)
Nelliketrips – Thrips tabaci – NE (Ikke vurderet)
Thrips validus – Thrips validus – NE (Ikke vurderet)
Xylaplothrips fuliginosus – Xylaplothrips fuliginosus – NE (Ikke vurderet)
Andre årevinger
Tenthredo omissa – Tenthredo omissa – NE (Ikke vurderet)
Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Lancet-Vejbred og dermed er vigtige bestøvere.
Biller
Mecinus pascuorum – Mecinus pascuorum – LC (Ikke truet)
Sommerfugle
Det Sorte C – Xestia c-nigrum – LC (Ikke truet)
Firestreget Ugle – Charanyca trigrammica – LC (Ikke truet)
Gammaugle – Autographa gamma – LC (Ikke truet)
Gulmærket Glansugle – Xestia xanthographa – LC (Ikke truet)
Hvidrandet Jordugle – Ochropleura plecta – LC (Ikke truet)
Kanelbjørn – Phragmatobia fuliginosa – LC (Ikke truet)
Kartoffelborer – Hydraecia micacea – LC (Ikke truet)
Pyrausta despicata – Pyrausta despicata – NE (Ikke vurderet)
Seksliniet Glansugle – Xestia sexstrigata – LC (Ikke truet)
Stor Smutugle – Noctua pronuba – LC (Ikke truet)
Svagtskygget Smutugle – Noctua comes – LC (Ikke truet)
Udråbstegnsugle – Agrotis exclamationis – LC (Ikke truet)
Humlebier
Foranderlig Humle – Bombus humilis – NT (Næsten truet)
Havehumle – Bombus hortorum – LC (Ikke truet)
Hushumle – Bombus hypnorum – LC (Ikke truet)
Klokkehumle – Bombus soroeensis – LC (Ikke truet)
Lille Skovhumle – Bombus pratorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Moshumle – Bombus muscorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Skovhumle – Bombus sylvarum – EN (Moderat truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)
Stensnyltehumle – Bombus rupestris – LC (Ikke truet)
Vilde bier
Bred Klintblodbi – Sphecodes crassus – LC (Ikke truet)
Bredhovedet Vejbi – Halictus maculatus – CR (Kritisk truet)
Bronzevejbi – Halictus tumulorum – LC (Ikke truet)
Glinsende Smalbi – Lasioglossum lucidulum – LC (Ikke truet)
Græslandsmalbi – Lasioglossum albipes – LC (Ikke truet)
Gulbåndet Jordbi – Andrena flavipes – LC (Ikke truet)
Hedesmalbi – Lasioglossum villosulum – LC (Ikke truet)
Hedevejbi – Halictus confusus – LC (Ikke truet)
Hulbi – Heriades truncorum – NT (Næsten truet)
Klintsmalbi – Lasioglossum nitidiusculum – NT (Næsten truet)
Mat Smalbi – Lasioglossum leucozonium – LC (Ikke truet)
Metalsmalbi – Lasioglossum morio – LC (Ikke truet)
Moskussmalbi – Lasioglossum calceatum – LC (Ikke truet)
Parksmåjordbi – Andrena minutula – LC (Ikke truet)
Rød Murerbi – Osmia bicornis – LC (Ikke truet)
Skovvejbi – Halictus rubicundus – LC (Ikke truet)
Sortbrun Jordbi – Andrena nigroaenea – LC (Ikke truet)
Zonesmalbi – Lasioglossum zonulum – EN (Moderat truet)
Kendes Lancet-Vejbred under andre navne?
Andre danske navne/stavemåder: Lancetbladet vejbred, Lancetvejbred.
Navne på andre sprog:
engelsk: Buckhorn, Buckhorn Plantain, English Plantai, English Plantain, German Psyllium, Lamb’s Tongue, Lanceleaf Indianwheat, Lanceleaf Plantain, Narrow -Eaved Plantain, Narrow-Leaved Ribwort, Narrow-leaf Plantain, Narrowleaf Plantain, Ribgrass, Ribwort, Ribwort Plantain, Ripplegrass, Small Plantain, Wild Sago, lance-leaved plantain, narrow leaf plantain, narrow leaved plantain, narrow-leaved plantain, rib-grass, ribleaf, Black Plantain
tysk: Spitz-Wegerich, Spitzwegerich
hollandsk: Smalle weegbree
svensk: Spetsgroblad, svartkämpar
norsk: smalkjempe
» Bestil dine frø her «
25,00 kr.
På lager

