Farverige haver — en blomstrende blanding for insekterne
Denne frøblanding er sat sammen af hjemmehørende, nøjsomme planter, der giver nektar, pollen og levesteder til en bred vifte af insekter — og de fugle og dyr, der lever af dem. Herunder følger vi blomstringen gennem sæsonen og møder nogle af de sommerfugle, biller og bier, blandingen tiltrækker.
Planterne gennem sæsonen
Om foråret kommer Blodstillende Bibernelle.
Hen på forsommeren følger Gul Reseda med Gul Reseda er en torårig forvildet plante, der får fine gule duftende blomster og Toårig Høgeskæg med fine gule blomster, sammen med Bakke-Nellike, Blæresmælde, Blåhat, Eng-Salvie, Ensidig Klokke, Gul Snerre, Hjertegræs, Læge-Jernurt, Rundbælg, Smalbladet Klokke og Stivhåret Borst.
Midt på sommeren blomstrer Bleg Kongelys med fine gule blomster og Almindelig Agermåne med mange gule blomster, sammen med Almindelig Torskemund, Due-Skabiose, Eng-Storkenæb, Liden Klokke, Merian, Mørk Kongelys, Smalbladet Høgeurt og Stor Knopurt.
Jorden blandingen trives bedst i
Blandingen er sammensat til at trives på en veldrænet, næringsfattig jord i sol til halvskygge. De hjemmehørende planter er nøjsomme og klarer sig bedst, når de ikke bliver gødet — en mager bund giver færre kraftige græsser og mere plads til blomsterne.
Dagsommerfuglene
Blandt de dagsommerfugle, du kan møde i og omkring blandingen, er:
Stor Kålsommerfugl — vores største hvide sommerfugl, kendt fra haverne på de sorte forvingespidser. De voksne er ivrige nektarsøgere i blomsterrige haver. I blandingen lever larverne på Farve-Vajd og Gul Reseda.
Rødplettet Blåfugl — en lille, brun blåfugl med en fin række orange randpletter langs vingekanten. Larven lever herhjemme på storkenæb og hejrenæb. I blandingen lever larverne på Eng-Storkenæb.
Lille Ildfugl — en lille, livlig ildfugl med skinnende kobberorange forvinger. Den er ikke kræsen og suger nektar på næsten alle blomster, ofte mens den soler sig med halvt åbne vinger på en sten. I blandingen søger den nektar i Merian.
Dværgblåfugl — Danmarks mindste dagsommerfugl, en spinkel lille blåfugl med sodbrune vinger og et svagt blåligt skær. Den er tæt knyttet til rundbælg, som larven lever på. I blandingen lever larverne på Rundbælg.
Natsommerfuglene
Flere af natsommerfuglene flyver også om dagen og ses på blomsterne:
Brun Nellikeugle — en ugle, hvis larve udvikler sig i frøkapslerne hos nelliker og pragtstjerne — den voksne bestøver samtidig blomsterne, når den søger nektar om natten. I blandingen lever larverne på Blæresmælde.
Femplettet Køllesværmer — en dagflyvende sværmer, sortblå med fem klare røde pletter på hver forvinge. Larverne lever på kællingetand og kløver. I blandingen søger den nektar i Blåhat.
Grøn Køllesværmer — en lille, dagaktiv sværmer, der glimter smaragdgrønt i solen, mens den sidder på blomsterne — også kaldet metalvinge. I blandingen søger den nektar i Blåhat.
Silke-Ugle — en stor, grålig ugle med et silket skær over vingerne, der flyver om natten om sommeren. I blandingen søger den nektar i Blæresmælde.
Billerne
Blandingens planter har hver deres små, ofte specialiserede biller:
Lille Solbille — en slank, grønligt skinnende solbille, der ses på blomster i varme, græsrige områder, hvor den æder pollen. I blandingen er den knyttet til Stor Knopurt.
Rhinusa antirrhini — en lille snudebille, hvis larve udvikler sig i frøkapslerne hos torskemund. I blandingen er den knyttet til Almindelig Torskemund.
Blåhatbuk — en slank, blåmetallisk træbuk med lange, ringede følehorn, tæt knyttet til blåhat, hvor larven udvikler sig nede i stænglen. I blandingen er den knyttet til Blåhat.
Zacladus geranii — en lille snudebille, der er specialiseret i storkenæb, hvor larven udvikler sig i planten. I blandingen er den knyttet til Eng-Storkenæb.
De vilde bier
Ved siden af humlebierne besøges blandingen af en række enlige, vilde bier:
Moskussmalbi — en almindelig smalbi, der lever i alle slags blomsterrige levesteder og graver sin rede i sandet jord. I blandingen bestøver den Almindelig Agermåne og Bakke-Nellike.
Engmaskebi — en lille, sort maskebi med gule ansigtstegninger. Den bærer usædvanligt nok pollen indvendigt i kroben og reder i hule plantestængler. I blandingen bestøver den Almindelig Agermåne og Blodstillende Bibernelle.
Skovvejbi — en vejbi med rødbrun forkrop og hvide hårbånd på bagkroppen. Hunnen graver rede i jorden og lever i lyse, blomsterrige biotoper. I blandingen bestøver den Blåhat og Due-Skabiose.
Havemaskebi — en lille, sort bi med glinsende bagkrop og gule sidepletter i ansigtet — den 'maske', som har givet gruppen navn. Den er aktiv fra juni til august. I blandingen bestøver den Almindelig Agermåne og Almindelig Torskemund.
Humlebierne
Humlebierne er blandt de mest trofaste og genkendelige gæster — her fire almindelige arter:
Mørk Jordhumle — vores kraftigste humlebi med mørkegule bånd og en gulbrun hale; dronningen kan have et vingefang på over fire centimeter. Meget almindelig overalt. I blandingen bestøver den Almindelig Torskemund og Bleg Kongelys.
Agerhumle — en langtunget, brunlig humlebi og en af landets mest udbredte. Bagkroppen har rødlige hår yderst på halen, og den er på vingerne fra tidligt forår til efterår. I blandingen bestøver den Almindelig Agermåne og Almindelig Torskemund.
Havehumle — har en usædvanlig lang tunge og når derfor helt ned i dybe blomster, som andre bier ikke kan udnytte. Den bygger gerne rede i forladte musereder. I blandingen bestøver den Almindelig Torskemund og Blåhat.
Hushumle — kendes let på den rustbrune forkrop og hvide bagende. Trods navnet er den en almindelig havegæst, der gerne bygger rede højt oppe i fuglekasser og under tage. I blandingen bestøver den Almindelig Torskemund og Blåhat.
Husk altid at indsende dine fund af insekter til arter.dk.