Natsommerfugl Almindelig Fladmøl - Agonopterix heracliana Almindelig Fladmøl er del af...
Pastinak – Pastinaca sativa
Klik på billedet og se alle billeder af Pastinak
Pastinak er en forvildet plante der får fine små guldgule blomster, der blomstrer i dobbeltskræme. Storskærmen har mellem 5 og 15 stråler. Hvis du gnider plantens blade lugter den lidt gulerodsagtigt.
Du vil kunne læse endnu mere om planten, samt se de bestøvende, flyvende insekter du kan understøtte, ved at så planten, længere ned på siden her.
⇔Køb dine Pastinak frø her⇔
25,00 kr.
På lager
Yderligere information
| Pose med frø til | ca. 50 x 50 cm |
|---|---|
| Livsvarighed | Toårig |
| Blomsterfarve | Gul |
| Blomstringsperiode | Juli – augst |
| Højde | 50 – 100 cm |
| Jordbundsforhold | Leret kvælstofholdig bund |
| Lys/skygge | Sol – halvskygge |
| Tilknyttede arter | 84 – Kilde: Plant Parasites of Europe |
| Herkomst | Introduceret – men etableret (forvildet) i Danmark |
| Rødliste placering | NE (Ikke vurderet) |
Sådan sår du Pastinak
Det bedste resultat opnås ved at så i det tidlige til midterste forår, når jorden er mellem 10°C – 21°C. Spiringen er langsom og tager 2-4 uger. Jorden må ikke tørre ud undervejs – tørrer det øverste lag ud, dør de spirende frø. Brug altid friske frø, for pastinakfrø mister hurtigt spireevnen. Find general info om såning lige nedenfor
Fælles for alle frø:
Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus - altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid - ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke "bare" kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs - men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.
Så direkte på voksestedet:
Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.
Så i bakker eller potter:
Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.
Pastinak er værtsplante og nektar-/pollenkilde for nedenstående insekter:
Nedenfor ser du alle de dagsommerfugle og natsommerfugle, og enkelt andre udvalgte insekter, som planten understøtter. Vil du have den fulde liste over insekter, finder du den længere ned på siden; under spørgsmål 9 i FAQ.
Kilder: Plant Parasites of Europe, og Gebif.org
Gulerodsmøl – Depressaria depressana
Natsommerfugl Gulerodsmøl - Depressaria depressana Gulerodsmøl er del af skærmplantemølfamilien....
Hvidplettet Dværgmåler – Eupithecia tripunctaria
Natsommerfugl Hvidplettet Dværgmåler - Eupithecia tripunctaria Hvidplettet Dværgmåler er en del af...
Skærm-Ugle – Dasypolia templi
Natsommerfugl Skærm-Ugle - Dasypolia templi Skærm-Ugle er en del af Uglefamilien. Uglefamilien er...
Skærmplantedværgmåler – Eupithecia trisignaria
Natsommerfugl Skærmplantedværgmåler - Eupithecia trisignaria Skærmplantedværgmåler er en del af...
Forskellige bier
Anførte plante er enten værtsplante eller foderplante for forskellige bier.
Forskellige humlebier
Anførte plante er enten værtsplante eller foderplante for forskellige humlebier.
Forskellige Svirrefluer
Anførte plante er enten værtsplante eller foderplante for forskellige svirrefluer.
Vil du tiltrække disse insekter? Køb frøene her
25,00 kr.
På lager
Mere om Pastinak
Pastinak er en forvildet* plante der også bærer det latinske navn Pastinaca sativa, er en del af Skærmplantefamilien. Den blomstrer i juli og august, med i skærme med gule blomster.
Planten bliver mellem 50 og 100 cm høj, og er en toårig** plante. Dette betyder at du ikke nødvendigvis vil se den fulde højde det første år. Og at den højest sandsynligt først vil få blomster andet år.
Ved at så Pastinak i din have, i din altankasse, krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården (hvis du har en grav du passer der) eller på jobbet). Kan du forhåbentlig være med at stoppe den store diversitetskrise vi står overfor.
Scrol op og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Vild Pastinak, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og nektar, eller ved at leve på/i planten.
Pastinak vokser naturligt på marker, høje enge, gærder og ved veje. Planten gror gerne i kvælstofholdig leret jord.
Fun facts om Pastinak:
- Plantens Latinske (eller videnskabelige, hvis man sværger mere til det) navn er Pastinaca sativa
- Rødderne smager kraftigt, og kan bruges til at give smag i brændevin/snaps
- Bladende bruges tit som smagsgivere i salater
- Rødderne indeholder meget C-vitamin ca 30 g. på 100 g. rod
Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med frøfyld. Ønsker du at købe frøfyld, så det er lettere at strø frøene direkte på voksestedet, kan du købe dit frøfyld her
* En forvildet plante, er en plante der for mange år siden er blevet indført i Danmark. Men som er blevet en helt naturlig del af den danske flora og fauna. Det betyder at der nu er tale om en veletableret del af livscyklussen for insekter og andre dyr. Dermed er den tilpasset til dyrenes livsmønstre, og også den anden vej rundet. Dette betyder at de (insekterne og Pastinak) indgår i en slags symbiose.
** En toårig plante blomstrer ofte kun andet år af plantens levetid. Det kan derfor være en god idé at plante den samme plante, på samme sted to år i træk, for at sikre blomster alle år, altså for at skabe den perfekte cyklus. Er det meget vigtigt for dig at frøene bliver indenfor et bestemt område, kan du evt. samle frøene ind og dermed styre lidt mere nøjagtig hvor de lander, når de gensås.
Vil du så Pastinak? Køb frøene her
25,00 kr.
På lager
Fakta og viden om Pastinak
Her finder du svar på alle de spørgsmål du kan sidde inde med.
Hvilken type plante er Pastinak, og hvilken slags blomster får den?
Pastinak er en toårig plante i Skærmplantefamilien, og den pryder sig med smukke gule blomster, der sidder samlet i flade skærme – lidt som en paraply af solskin. Hver skærm består af mange små blomster, der tilsammen danner et fint mønster, og de lyser op i landskabet som små solstråler.
Hvornår blomstrer Pastinak, og hvilken farve er blomsterne?
Du kan glæde dig over Pastinaks gule blomster fra juli og helt hen i august, hvor de lyser op i marker og vejkanter med deres varme farve.
Hvor høj bliver Pastinak?
Pastinak bliver mellem 50 og 100 cm høj – en lille og kompakt plante, der alligevel gør sig godt i haven. Hvor høj den bliver, afhænger blandt andet af, hvor meget sol den får. Står den i skyggen, kan den blive lidt rank og strække sig, mens den i solen holder sig mere kompakt og frodig.
Hvor er Pastinaks naturlige levesteder i Danmark, og hvilken slags jordbund foretrækker den?
Pastinak trives bedst i en leret kvælstofholdig jordbund, hvor den kan udvikle sig med god næring og struktur. Den foretrækker altså en jord, der er lidt tung og næringsrig, fremfor en sandet eller meget tør bund.
Har Pastinak nogle særlige kendetegn?
Pastinak er let at kende på sine blade, der er store, grove og fligede – næsten som en forstørret udgave af persilleblade. De sidder på en stærk, opret stængel, der bærer de karakteristiske gule blomsterskærme. Planten har ingen specielle hår eller særpræg på bladene, men dens form og størrelse gør den alligevel genkendelig i naturen.
Hvordan forbedres jorden til at så Pastinak, og hvornår skal man så frøene for det bedste resultat?
Når du skal så Pastinak, er det vigtigt at forberede jorden grundigt. Fjern al anden vegetation og rødder, så frøene får en ren start på “nøgen” jord. Da Pastinaks frø er små, strør du dem blot direkte på jorden og trykker dem forsigtigt ned med en tromle eller ved at gå let hen over dem. Sådan sikrer du, at frøene får god kontakt med jorden og hverken blæser væk eller bliver spist af fugle. Den bedste tid at så er i det tidlige til midterste forår, hvor frøene kan spire i ro og mag.
Det bedste resultat opnås ved at så i det tidlige til midterste forår, når jorden er mellem 10°C – 21°C. Spiringen er langsom og tager 2-4 uger. Jorden må ikke tørre ud undervejs – tørrer det øverste lag ud, dør de spirende frø. Brug altid friske frø, for pastinakfrø mister hurtigt spireevnen.
Er Pastinak en sommerblomst, en toårig plante eller en staude?
Pastinak er en toårig plante, hvilket betyder, at den lever i to år. Første år udvikler den blade og en kraftig rod, mens den først blomstrer og sætter frø i andet år. Derefter afslutter den sit livscyklus og dør.
Lever Pastinak vildt i Danmark, og er det en hjemmehørende plante?
Pastinak lever ikke vildt i Danmark som en hjemmehørende art, men den er blevet forvildet og etableret her. Den er altså ikke oprindeligt dansk, men trives alligevel godt i vores natur.
Hvilke insekter er Pastinak værtsplante for?
I alt er Pastinak værtsplante for 68 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.
Liste over insekter:
Biller
Kørvelbuk – Phytoecia cylindrica – LC (Ikke truet)
Lixus iridis – Lixus iridis – LC (Ikke truet)
Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Agurkebladlus – Aphis gossypii
Bedebladlus – Aphis fabae – NE (Ikke vurderet)
Cavariella archangelicae – Cavariella archangelicae – NE (Ikke vurderet)
Cavariella theobaldi – Cavariella theobaldi – NE (Ikke vurderet)
Dysaphis bonomii – Dysaphis bonomii – NE (Ikke vurderet)
Eupteryx atropunctata – Eupteryx atropunctata – NE (Ikke vurderet)
Gedebladskærmplantebladlus – Hyadaphis foeniculi – NE (Ikke vurderet)
Gulerodsbladloppe – Trioza apicalis
Pastinakrodlus – Anuraphis subterranea – NE (Ikke vurderet)
Persillebladlus – Dysaphis apiifolia – NE (Ikke vurderet)
Pilegulerodsbladlus – Cavariella aegopodii – NE (Ikke vurderet)
Pilepastinakbladlus – Cavariella pastinacae – NE (Ikke vurderet)
Stribetæge – Graphosoma italicum – LC (Ikke truet)
Tjørnegulerodslus – Dysaphis crataegi – NE (Ikke vurderet)
Trioza anthrisci – Trioza anthrisci – NE (Ikke vurderet)
Sommerfugle
Aethes beatricella – Aethes beatricella – NE (Ikke vurderet)
Aethes dilucidana – Aethes dilucidana – NE (Ikke vurderet)
Aethes francillana – Aethes francillana – NE (Ikke vurderet)
Agonopterix angelicella – Agonopterix angelicella – NE (Ikke vurderet)
Agonopterix ciliella – Agonopterix ciliella – NE (Ikke vurderet)
Almindelig Fladmøl – Agonopterix heracliana – NE (Ikke vurderet)
Depressaria douglasella – Depressaria douglasella – NE (Ikke vurderet)
Depressaria sordidatella – Depressaria sordidatella – NE (Ikke vurderet)
Engdværgmåler – Eupithecia satyrata – LC (Ikke truet)
Epermenia chaerophyllella – Epermenia chaerophyllella – NE (Ikke vurderet)
Grumset Dværgmåler – Eupithecia subfuscata – LC (Ikke truet)
Gulerodsmøl – Depressaria depressana – NE (Ikke vurderet)
Gyldenrisdværgmåler – Eupithecia virgaureata – LC (Ikke truet)
Hvid Dværgmåler – Eupithecia centaureata – LC (Ikke truet)
Hvidplettet Dværgmåler – Eupithecia tripunctaria – LC (Ikke truet)
Kystdværgmåler – Eupithecia subumbrata – LC (Ikke truet)
Malurtdværgmåler – Eupithecia absinthiata – LC (Ikke truet)
Pastinakmøl – Depressaria radiella – NE (Ikke vurderet)
Skærmblomstfrøvikler – Pammene gallicana – NE (Ikke vurderet)
Skærmplantedværgmåler – Eupithecia trisignaria – LC (Ikke truet)
Svalehale – Papilio machaon – RE (Forsvundet)
Tovinger (fluer og myg)
Bjørneklobladgalmyg – Macrolabis heraclei
Broget Urtesvirreflue – Cheilosia illustrata – NT (Næsten truet)
Gulerodsflue – Chamaepsila rosae – NE (Ikke vurderet)
Gulerodsgalmyg – Kiefferia pericarpiicola – NE (Ikke vurderet)
Liriomyza lutea – Liriomyza lutea – NE (Ikke vurderet)
Melanagromyza angeliciphaga – Melanagromyza angeliciphaga – NE (Ikke vurderet)
Napomyza lateralis – Napomyza lateralis – NE (Ikke vurderet)
Phytomyza spondylii – Phytomyza spondylii – NE (Ikke vurderet)
Selleriflue – Euleia heraclei – NE (Ikke vurderet)
Skærmgalmyg – Lasioptera carophila – NE (Ikke vurderet)
Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Pastinak og dermed er vigtige bestøvere.
Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Stribetæge – Graphosoma italicum – LC (Ikke truet)
Sommerfugle
Gulerodsmøl – Depressaria depressana – NE (Ikke vurderet)
Svalehale – Papilio machaon – RE (Forsvundet)
Tovinger (fluer og myg)
Almindelig Rodsvirreflue – Pipizella viduata – LC (Ikke truet)
Broget Urtesvirreflue – Cheilosia illustrata – NT (Næsten truet)
Humlebier
Havehumle – Bombus hortorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Vilde bier
Bredskaftet Maskebi – Hylaeus rinki – RE (Forsvundet)
Bronzevejbi – Halictus tumulorum – LC (Ikke truet)
Engmaskebi – Hylaeus confusus – LC (Ikke truet)
Fabricius' Hvepsebi – Nomada fabriciana – LC (Ikke truet)
Glinsende Smalbi – Lasioglossum lucidulum – LC (Ikke truet)
Græslandsmalbi – Lasioglossum albipes – LC (Ikke truet)
Gulbenet Jordbi – Andrena chrysosceles – LC (Ikke truet)
Gulbåndet Jordbi – Andrena flavipes – LC (Ikke truet)
Gulerodsmåjordbi – Andrena minutuloides – DD (Utilstrækkelige data)
Havemaskebi – Hylaeus communis – LC (Ikke truet)
Hedemaskebi – Hylaeus incongruus – LC (Ikke truet)
Hornmaskebi – Hylaeus cornutus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Kantmaskebi – Hylaeus hyalinatus – LC (Ikke truet)
Klintsmalbi – Lasioglossum nitidiusculum – NT (Næsten truet)
Kørvelhvepsebi – Nomada conjungens
Kørvelsmåjordbi – Andrena proxima – NA (Ikke mulig at vurdere)
Lille Blodbi – Sphecodes geoffrellus – LC (Ikke truet)
Lille Maskebi – Hylaeus brevicornis – LC (Ikke truet)
Lynghvepsebi – Nomada rufipes – LC (Ikke truet)
Moskussmalbi – Lasioglossum calceatum – LC (Ikke truet)
Overdrevblodbi – Sphecodes ephippius – LC (Ikke truet)
Parksmåjordbi – Andrena minutula – LC (Ikke truet)
Perlemaskebi – Hylaeus dilatatus – LC (Ikke truet)
Punkteret Blodbi – Sphecodes puncticeps – LC (Ikke truet)
Sandjordbi – Andrena barbilabris – LC (Ikke truet)
Skovblodbi – Sphecodes gibbus – LC (Ikke truet)
Skovsmåjordbi – Andrena subopaca – LC (Ikke truet)
Skovvejbi – Halictus rubicundus – LC (Ikke truet)
Sortbrun Jordbi – Andrena nigroaenea – LC (Ikke truet)
Sorthvid Jordbi – Andrena cineraria – LC (Ikke truet)
Tagrørmaskebi – Hylaeus pectoralis – LC (Ikke truet)
Vulstmaskebi – Hylaeus angustatus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Vægmaskebi – Hylaeus pictipes – CR (Kritisk truet)
Vægsilkebi – Colletes daviesanus – LC (Ikke truet)
Kendes Pastinak under andre navne?
Andre danske navne/stavemåder: Almindelig pastinak.
Navne på andre sprog:
engelsk: Parsnip, Wild Parsnip, poison parsnip, Common Parsnip
tysk: Gewöhnlicher Pastinak, Pastinak, Pastinake
hollandsk: Pastinaak, Pastinaak en brandpastinaak
svensk: palsternacka
norsk: pastinakk
» Bestil dine frø her «
25,00 kr.
På lager
