Sådan ser Engblomme ud
Engblommen er en flerårig urt, der hører til Ranunkelfamilien, og som med sine solgule, kuglerunde blomster nærmest ligner små solskiver, der lyser op på engen. Blomsterne sidder endestillet på lange, slanke stængler og er så tætte og fyldige, at de næsten danner en kompakt, gul kugle, når de står i fuld blomst. Bladene er bredt ægformede og dybt snitdelte med en græsgrøn overside og en lysere underside, og de danner først en tæt roset tæt ved jorden, inden de skyder de blomsterbærende stængler op. Planten bliver typisk mellem 30 og 60 cm høj, og dens højde afhænger meget af solforholdene: står den i fuld sol, bliver den mere kompakt og frodig, mens den i halvskygge kan strække sig lidt mere. Jordbunden spiller også en afgørende rolle, for en næringsrig og fugtig jord giver de bedste vækstbetingelser, mens en for tør eller næringsfattig bund kan holde planten lidt tilbage. Blomstringen er kort, men intens, og du kan glæde dig til at se Engblommen i fuld pragt i maj og juni, hvor den pryder de danske enge med sine varme, gule blomster.
Hvor Engblomme vokser i naturen
Engblommen trives naturligt på næringsrige, fugtige enge over det meste af Danmark, hvor jorden er rig på organisk materiale og har god vandholdende evne uden at blive vandlidende. Den deler gerne sit voksested med andre lyskrævende planter, der også elsker en fugtig og næringsrig bund, såsom den sarte Engkarse med sine hvide blomster og skarpe smag, den blålige Skovstjerne, der breder sig i tætte tuer, og den gulblomstrede Eng-Guldkarse, der tiltrækker en hel del insekter med sine nektarrige blomster. Tæt på kan du også finde den violette Eng-Ranunkel, der med sine skinnende blomster danner en smuk kontrast til Engblommens gule farve, og den lave, krybende Hvid Okseøje, der breder sig som et tæppe mellem de højere planter. Disse planter skaber sammen en mangfoldig og levende biotop, hvor Engblommen kan trives og samtidig bidrage til det rige insektliv, der er så karakteristisk for disse enge.
Engblomme er også beskrevet nærmere hos Wikipedia, hvis du vil læse om dens naturlige forekomst.
Sådan sår du Engblomme
Når du skal så Engblomme, er det vigtigt at give frøene de bedste betingelser for at spire og etablere sig. Start med at fjerne al anden vegetation og rødder fra det område, hvor frøene skal sås, så de får en ren og nøgen start uden konkurrence. Da frøene er små, strør du dem direkte på jorden og trykker dem forsigtigt ned med en tromle eller ved at gå let hen over området, så de kommer i god kontakt med jorden. Dette sikrer, at de hverken blæser væk eller bliver spist af fugle. Den bedste tid at så Engblomme er fra september til slutningen af marts, hvor frøene kan gennemgå en naturlig kuldebehandling, der fremmer spiringen. Frøene kræver 6-12 uger med kulde omkring 2-4 °C for at bryde frøhvilen, og selve spiringen sker køligt ved mellem 10-15 °C og tager 3-5 uger, men kan være langsom og ujævn. Når frøene først er spiret, udvikler de sig til en tæt roset af blade, inden de skyder de blomsterbærende stængler op det følgende forår.
Engblomme og insekterne
Stormhatuglen er en smuk sommerfugl med en vingefang på omkring 3-4 cm, der gør den til en af de mere iøjnefaldende arter i sommerens insektsliv. Dens vinger er overvejende gulbrune med mørke, bølgete linjer og en karakteristisk hvid plet midt på hver forvinge, der minder om en lille måne. Arten er aktiv hen over sommeren og flyver primært i juni, juli og august, hvor den søger nektar fra blomsterne på Engblommen. Larverne lever på planten, hvor de æder af bladene og udvikler sig gennem sommeren, inden de forpupper sig og overvintrer som pupper i jorden. Stormhatuglen er en vigtig bestøver af Engblommen, men den bidrager også til plantens livscyklus ved at lægge æg, hvor larverne senere lever af plantens blade.
Moskussmalbien er en lille, men effektiv bestøver, der henter både nektar og pollen fra Engblommens blomster. Den er aktiv fra april til september og kan ses på blomsterne i de tidlige forårsmåneder, hvor den hjælper med at bestøve planten, inden de større humlebier kommer frem. Hedehumlen er en stor og robust bi, der med sin kraftige krop og lange tunge er særligt effektiv til at nå nektaren i Engblommens dybe blomster. Den er aktiv fra april til september og bidrager betydeligt til bestøvningen af planten, især i de varmere sommermåneder. Lille Skovhumle er en mindre art end Hedehumlen, men lige så vigtig for bestøvningen. Den flyver fra april til august og besøger gerne Engblommen i de tidlige sommeruger, hvor den hjælper med at sprede pollen mellem planterne.
Ser du selv insekterne i haven, så husk at melde dine fund ind på arter.dk.