fragt fra 50 kr - fri fragt ved køb for over 600 kr - bestil hverdage inden 12 og få afsendt samme dag

Pastinak

Sådan ser Pastinak ud

Vild Pastinak i naturen

Pastinak er en toårig skærmplante, der i sit andet leveår udvikler en stærk, opret stængel på mellem 50 og 100 centimeter. Planten bærer store, groft fligede blade, der minder om en forstørret udgave af persilleblade, og som sidder spredt op ad stænglen. Det mest iøjnefaldende træk ved Pastinak er dog dens gule blomster, der fremstår som flade, paraplylignende skærme sammensat af hundredvis af små blomster. Hver skærm er en solrig samling af gule kronblade, der tilsammen danner et karakteristisk og næsten lysende mønster i landskabet. Blomstringen strækker sig fra juli og fortsætter ind i august, hvor de gule blomsterstande skiller sig ud mod grønne marker og vejkanter. Pastinakens blomster er ikke blot dekorative, men også en vigtig kilde til nektar for en række insekter, der søger føde i sensommeren. Planten udstråler en enkel, men alligevel slående skønhed, der gør den til et oplagt valg for enhver have, der ønsker at tilføre en smule vild og naturlig charme.

Hvor Pastinak vokser i naturen

Billede af Vild Pastinaks flotte skærme

Pastinak trives bedst i en leret, kvælstofholdig jordbund, hvor den kan udvikle sin kraftige rod og opnå en frodig vækst. I naturen finder man den ofte langs vejkanter, på overdrev, i grøftekanter eller på tidligere dyrkede marker, hvor jorden er næringsrig og holder på fugtigheden. Den foretrækker sol til halvskygge, men klarer sig også i områder med let skygge, hvor den dog kan blive lidt rank og strække sig efter lyset. Pastinak er ikke kræsen med hensyn til naboer, men den trives særligt godt sammen med andre robuste, flerårige planter, der deler dens præferencer for en næringsrig og fugtig jord. På overdrev og tørre enge kan den eksempelvis findes sammen med arter som Almindelig Kællingetand, der med sine gule blomsterhoveder supplerer Pastinakens skærme, mens de begge tiltrækker de samme bestøvere. I mere fugtige enge eller langs grøfter kan den stå side om side med planter som Kær-Svovlrod, hvis gule blomsterstande også bidrager til det solrige udtryk i landskabet. På tidligere dyrkede marker og ruderater kan Pastinak ses vokse sammen med arter som Ager-Tidsel, der med sine violette blomsterhoveder tilføjer en kontrast til de gule skærme. Disse kombinationer skaber en naturlig og harmonisk helhed, hvor hver plante understøtter hinanden og tiltrækker et rigt insektliv.

Er du nysgerrig på hvor Pastinak trives i den vilde natur, giver GBIF et godt overblik.

Sådan sår du Pastinak

En stor Vild Pastinak

Pastinak sås bedst direkte på voksestedet, hvor frøene kan spire uforstyrret i ro og mag. Den optimale tid at så er fra september til februar, hvor frøene kan udnytte den naturlige fugtighed i jorden og spiringen kan foregå i det tidlige forår. Før såning er det vigtigt at forberede jorden grundigt ved at fjerne al anden vegetation og rødder, så frøene får en ren start på "nøgen" jord. Da Pastinaks frø er små, strør man dem blot direkte på jorden og trykker dem forsigtigt ned med en tromle eller ved at gå let hen over dem. Dette sikrer, at frøene får god kontakt med jorden og hverken blæser væk eller bliver spist af fugle. Spiringen er langsom og tager mellem to og fire uger, men forudsætningen er, at jorden holdes fugtig undervejs – tørrer det øverste lag ud, dør de spirende frø. Brug altid friske frø, da Pastinaks frø hurtigt mister spireevnen. Når frøene først er spiret, udvikler planten sig langsomt det første år med blade og en kraftig rod, inden den blomstrer og sætter frø i andet år, hvorefter den afslutter sin livscyklus.

Pastinak og insekterne

Skærmplantedværgmåler

Skærmplantedværgmåler er en lille, men elegant sommerfugl, der med sit vingefang på omkring 2-3 centimeter og sine fine, gråbrune vinger med mørke pletter, let kan forveksles med andre dagsommerfugle i haven. Arten er aktiv i de varme sommermåneder fra maj og helt hen i september, hvor den ofte ses flyvende lavt over blomsterbede og marker i løbet af dagen. Hunnerne lægger deres æg på Pastinakens blade, hvor larverne straks begynder at æde af plantens blade og udvikler sig gennem sommeren. På den måde bidrager sommerfuglen til plantens livscyklus ved at sikre, at nye generationer af Pastinak kan vokse frem, samtidig med at den selv får næring fra planten i larvestadiet. Skærmplantedværgmåler er således en vigtig del af den naturlige balance i haven, hvor den både er en del af fødekæden og en aktiv bestøver af andre planter i nærheden.

Skærm-Ugle er en natsværmer, der med sin karakteristiske brune og grålige farve og vingefang på omkring 3-4 centimeter, er svær at overse, når den flyver om aftenen og natten. Arten er aktiv i de tidlige efterårsmåneder fra september til oktober, hvor den søger nektar fra blomsterne på Pastinak. Natsværmeren er en vigtig bestøver for planten, da den med sin lange snabel kan nå nektaren dybt inde i blomsterne og samtidig overføre pollen fra den ene plante til den anden. På den måde bidrager Skærm-Ugle til at sikre, at Pastinak kan sætte frø og reproducere sig, samtidig med at den selv får en vigtig fødekilde i sensommeren og det tidlige efterår.

Almindelig Rodsvirreflue er en lille, gul og sort flue, der med sin hurtige og svirrende flugt ofte ses svævende over blomsterne på Pastinak fra maj og helt hen i december. Arten tilhører gruppen af tovinger og er en ivrig bestøver, der med sin korte snabel suger nektar og pollen fra blomsterne. Rodsvirrefluens aktivitet er ikke blot gavnlig for Pastinak, men også for haven som helhed, da den bidrager til bestøvningen af andre planter i nærheden. Arten er aktiv i hele vækstsæsonen og er en af de mest almindelige og nyttige insekter i enhver have, der ønsker at fremme et rigt insektliv.

Gulerodsflue er en lille, gul og sort flue, der med sin karakteristiske flugt og korte snabel ofte ses kravlende på Pastinakens blade og blomster fra april til oktober. Arten tilhører gruppen af tovinger og er en vigtig del af plantens livscyklus, da dens larver lever på og af planten. Larverne udvikler sig i rødderne og stænglen, hvor de lever af plantens saft og væv, men samtidig bidrager de til at nedbryde plantemateriale og frigive næringsstoffer tilbage til jorden. Gulerodsfluens tilstedeværelse er således en naturlig del af den cirkulære proces i haven, hvor døde planterester omdannes til ny næring for andre planter.

Dine egne insekt-observationer gør stor nytte — indsend dem til arter.dk.

Køb frø af Pastinak i vores webshop her

Følg os her:
Alle plante artikler:
Aften-PragtstjerneAger-StedmoderblomstAks-ÆrenprisAlmindelig AgermåneAlmindelig AkelejeAlmindelig BjørnekloAlmindelig BrunelleAlmindelig FingerbølAlmindelig FredløsAlmindelig FuglegræsAlmindelig GyldenrisAlmindelig GåsemadAlmindelig HanekroAlmindelig HjertespandAlmindelig HundegræsAlmindelig HyldAlmindelig KatostAlmindelig KnopurtAlmindelig KongepenAlmindelig KællingetandAlmindelig LungeurtAlmindelig MjødurtAlmindelig PengeurtAlmindelig PimpinelleAlmindelig RapgræsAlmindelig RøllikeAlmindelig RønAlmindelig SkjolddragerAlmindelig StedmoderblomstAlmindelig SyreAlmindelig SøprydAlmindelig TorskemundAlmindelig VinterkarseAngelikBakke-NellikeBakke-SvovlrodBenvedBetonieBidende RanunkelBidende StenurtBjerg-KløverBleg KongelysBlodrød StorkenæbBlodstillende BibernelleBlomsterblanding til skygge – fugtig/våd jordBlomsterblanding til skygge – tør jordBlomsterplænerBlæresmældeBlød HejreBlåhatBlåmunkeBredbladet DunhammerBredbladet TimianBredbladet ÆrenprisBugtet KløverBulmeurtCikorieDag-PragtstjerneDiger og skråningerDjævelsbidDue-SkabioseDunet GedebladDunet VejbredDusk-SyreDøvnældeEng-GedeskægEng-KabbelejeEng-KlokkeEng-RapgræsEng-RottehaleEng-SalvieEng-SkærEng-StorkenæbEngblommeEngblomster med Fugtig/våd jordEngblomster med Leret jordEngblomster med Sandet jordEngelskgræsEnsidig KlokkeFarve-GåseurtFarve-ResedaFarve-VisseFarverige haverFeber-NellikerodFemhannet HønsetarmFiltbladet KongelysFin KløverFjer-KnopurtFladkravet KodriverFløjlsgræsFoder-EsparsetteFølfodFåre-SvingelGederamsGiftig KronvikkeGlat BurreGlat VejbredGrenet EdderkopurtGræsbladet FladstjerneGrønne TageGrå-BynkeGrådodderGul FladbælgGul IrisGul KløverGul OkseøjeGul ResedaGuldblommeGærde-KartebolleHare-KløverHaremadHasselHedelyngHejrenæbHjertegræsHjortetrøstHulkravet KodriverHulrodet LærkesporeHumle-KløverHumle-SneglebælgHunde-RoseHunde-ViolHundepersilleHvid AnemoneHvid OkseøjeHvid SnerreHvid StenkløverHvid StenurtHvid-KløverHvidmelet GåsefodHyrdetaskeHøst-BorstHøst-TidløsHåret HøgeurtJudaspengeKantet PerikonKattehaleKlinteKlokke-EnsianKlæbrig LimurtKnold-FladbælgKnoldet BrunrodKnoldet MjødurtKnop-SivKnopnellikeKommenKorn-RiddersporeKorn-ValmueKornblomstKornet StenbrækKost-NellikeKransbørsteKrybende LæbeløsKvalkvedKvanKær-SnerreKær-StorkenæbKølle-ValmueLancet-VejbredLangbladet ÆrenprisLiden BurreLiden KlokkeLiden SkjallerLugtløs KamilleLyse-SivLæge-BaldrianLæge-OksetungeLæge-StokroseLæge-ÆrenprisLøgkarseLådden DueurtLådden PerikonMark-ForglemmigejMark-KragekloMark-StenkløverMark-TusindgyldenMerianMiliegræsMose-BunkeMoskus-KatostMuse-VikkeMørk KongelysNikkende KobjældeNikkende LimurtNyse-RøllikeNælde-KlokkeNøgleblomstret KlokkeOpret KobjældePastinakPile-AlantPlettet ArumPrikbladet PerikonPur-LøgRams-LøgRejnfanRosen-KatostRu BittermælkRundbælgRød TvetandRød-KløverRødknæRørgræsSand-LøgSegl-SneglebælgSeksradet StenurtSelineSkov-FladbælgSkov-ForglemmigejSkov-GaltetandSkov-JordbærSkov-KogleaksSkovvalmueSlangehovedSlangeurtSlåenSmalbladet HøgeurtSmalbladet KlokkeSmalbladet TimianSmåblomstret SalvieSoløjeStinkende StorkenæbStivhåret BorstStivhåret RanunkelStor FladstjerneStor KnopurtStor NældeStor PimpinelleStor SkjallerStorblomstret BrunelleStorblomstret KodriverStrand-MandstroStribet KløverSøbredder og Lavninger