Aften-Pragtstjerne – Silene latifolia ssp. alba

Aften-Pragtstjerne er en hjemmehørende plante med fine hvid blomster der har 5 kronblade som sidder på behåret oppustet bæger. Blomsterne vil som oftest folde sig ud om aftenen, hvor man også bedst fornemmer deres skønne duft.

Du vil kunne læse endnu mere om planten, samt se de bestøvende, flyvende insekter du kan understøtte, ved at så denne plante, længere nede på siden her.

⇔Køb dine Aften-Pragtstjerne frø her⇔

25,00 kr.

Yderligere information

Pose med frø til

ca. 50 x 50 cm

Livsvarighed

et- til toårig

Blomsterfarve

Hvid

Blomstringsperiode

Juni – september

Højde

40 – 100 cm

Jordbundsforhold

Både sandet og leret bund

Lys/skygge

Sol – halvskygge

Tilknyttede arter

41 – Kilde: Plant Parasites of Europe

Herkomst

Hjemmehørende (naturlig forekomst) i Danmark

Rødliste placering

LC (Livskraftig)

Sådan sår du Aften-Pragtstjerne

Det bedste resultat opnås ved at så fra oktober – start maj. Find mere info lige nedenfor

Fælles for alle frø:

Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus – altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid – ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke “bare” kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs – men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.

Så direkte på voksestedet:

Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.

Så i bakker eller potter:

Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.

Vil du gerne kunne lave en målrettet indsats for insekterne i dit geografiske område? Med den Målrettede Insektsøger, kan du vælge dit område og de forskellige rødliste placeringer til at finde frem til hvilke insekter der er i dit område (hvis du går ind på det enkelte insekt, vil du kunne se hvilke frø der hjælper netop det insekt).

Aften-Pragtstjerne understøtter følgende insekter: 

Mere om Aften-Pragtstjerne

Aften-Pragtstjerne er en hjemmehørende* plante der også bærer det latinske navn Silene latifolia ssp. alba, er en del af Nellikefamilien. Den blomstrer fra juni til september, med hvid blomster, det helt specielle ved blomsterne er at de er åbne når det er mørkt (deraf navnet).

Planten bliver mellem 20 cm og 1 meter høj og er nogle gange etårig og andre gange toårig**. Om den er et- eller toårig, kommer an på om den når at blomstre første år. Altså bliver den sået i det tidlige forår og når dermed at blomstre første år, er den etårig. Bliver den der imod sået om efteråret og når at spire, men ikke blomster – vil den blomstre den efterfølgende sommer og dermed være toårig.

Ved at så Aften-Pragtstjerne i din have, i din altankasse, krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården, hvis du passer en grav der, eller på jobbet), kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand.

Scrol op og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Aften-Pragtstjerne, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og/eller nektar, eller ved at leve på/i planten.

Aften-Pragtstjerne vokser naturligt langs vejkanter, på ruderater, kan også være markukrudt rundt omkring. Den gror gerne hvor der er godt varmt.

Fun facts om Aften-Pragtstjerne:

    • Plantens Latinske (eller videnskabelige, hvis man sværger mere til det) navn er Silene latifolia ssp. alba
    • Dens blomster er åbne når det er mørkt, så den kan være med til at give sommeraftnerne et extra pift
    • Man kan se tydeligt forskel på han og hun blomsterne

Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med frøfyld. Ønsker du at købe frøfyld, så det er lettere at strø frøene direkte på voksestedet, kan du købe dit frøfyld her

Læs mere om at så frø fra hjemmehørende planter her

* En hjemmehørende plante, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså en plante der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig planten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planten har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Aften-Pragtstjerne) indgår i en slags symbiose.

** En toårig plante, blomstrer ofte kun andet år af plantens levetid. Det kan derfor være en god idé at plante den samme plante, på samme sted to år i træk, for at sikre blomster alle år, altså for at skabe den perfekte cyklus. Er det meget vigtigt for dig at frøene bliver indenfor et bestemt område, kan du evt. samle frøene ind og dermed styre lidt mere nøjagtig hvor de lander, når de gensås.

» Bestil dine frø her «

25,00 kr.