fragt fra 50 kr - fri fragt ved køb for over 600 kr - bestil hverdage inden 12 og få afsendt samme dag

Slåen

Sådan ser Slåen ud

Række af Slåen står i blomst

Slåen er en hjemmehørende busk i Rosenfamilien, der i april og maj forvandler sig til et hvidt blomsterhav, før løvet springer ud. De små, hvide blomster sidder tæt samlet på dværgskuddene, næsten som om grenene er drysset med snefnug, der glimter i forårslyset. Hver blomst er lille og diskret, men når de tusindvis af blomster sidder samlet på de stive, grågrønne grene, bliver de til et markant og dekorativt syn i landskabet. Planten er let genkendelig på sine tætte, stive grentorne og de savtakkede blade, der er grågrønne på oversiden og lysere på undersiden. Stænglerne er først filthårede og rødbrune, men bliver senere glatte og grå, hvilket giver busken en karakteristisk, robust fremtoning. Når blomsterne falder af, efterlader de en let duft i luften, der minder om forårets komme og tiltrækker de første insekter til haven.

Hvor Slåen vokser i naturen

Slåen har besøg af Dagåfugleøje

Slåen trives naturligt i Danmark, hvor den danner skovbryn og krat på fugtig, næringsrig bund, men den er tilpas robust til at klare sig i de fleste danske jordtyper. I naturen finder man den ofte sammen med arter som Skovmærke, der med sine hvide blomster og kraftige rodnet trives i de samme fugtige og næringsrige omgivelser, og med den sarte, lyserøde Hvid Anemone, der spreder sig i skovbrynene og skaber en smuk kontrast til Slåens hvide blomster. Også den karakteristiske Gul Snerre, der med sine gule blomster og lange, slyngende stængler, snor sig mellem Slåens grene og tilfører haven en ekstra dimension af vildskab og naturlig mangfoldighed. Disse planter deler ikke blot Slåens præferencer for fugtig og næringsrig jord, men bidrager også til at skabe et levende og dynamisk plantesamfund, hvor hver art spiller sin rolle i økosystemet.

Er du nysgerrig på hvor Slåen trives i den vilde natur, giver Naturbasen et godt overblik.

Sådan sår du Slåen

Gren med Slåenbær

At så Slåen kræver lidt tålmodighed, men belønningen er stor, når de første hvide blomster springer ud det efterfølgende forår. Frøene bør sås om efteråret, når de er modne i oktober, så de får hele vinteren til at stratificere naturligt. Det betyder, at frøene skal gennemgå en periode med kulde for at bryde den dybe frøhvile, hvilket sikrer en mere jævn og pålidelig spiring. Når foråret kommer, og dagtemperaturen når 15–20°C, begynder frøene at spire, og de første små spirer vil typisk vise sig i marts–maj. Det er vigtigt at forberede jorden grundigt ved at fjerne al anden vegetation og rødder, så frøene får en chance for at spire på ren jord. Små frø som disse strøs direkte på jorden og trykkes forsigtigt ned, enten ved at tromle let eller ved at gå forsigtigt hen over området, så de får god kontakt med jorden. På den måde undgår du, at frøene blæser væk eller bliver spist af fugle, og du sikrer de bedste betingelser for en stærk og sund vækst.

Slåen og insekterne

Slåenvikler

Den første af Slåens insektpartnere er Slåenvikleren, en lille sommerfugl med et vingefang på omkring 1,5–2 cm. Dens vinger er smukt marmorerede i brune og grå toner med fine, hvide pletter, der gør den svær at overse, når den flyver mellem buskens grene i løbet af dagen. Slåenvikleren er aktiv fra maj til juli, hvor den søger nektar i de tidlige forårsblomster, og dens larver lever udelukkende på Slåen, hvor de spinder fine silkehylstre mellem bladene og lever af plantens blade. Når sommerfuglen lægger æg på busken, sikrer den dermed ikke blot føde til sine kommende generationer, men bidrager også til bestøvningen af planten, da den flyver fra blomst til blomst for at hente nektar.

Sortåret Hvidvinge er en anden sommerfugl, der er tæt knyttet til Slåen, og dens hvide vinger med en karakteristisk sort plet på hver forvinge gør den let at genkende. Denne lille sommerfugl er aktiv i de samme måneder som Slåenvikleren, nemlig fra maj til juli, og dens larver lever ligeledes på Slåen, hvor de lever af plantens blade. Sortåret Hvidvinge bidrager til bestøvningen ved at besøge blomsterne for at hente nektar, og dens tilstedeværelse er med til at sikre en rig og mangfoldig insektfauna i haven.

Benvedmåleren er en slank, gråbrun sommerfugl, der med sine lange, tynde vinger og karakteristiske flyvemønster er let at få øje på, når den svæver mellem buskens grene om dagen. Denne art er aktiv fra maj til august og lever udelukkende af nektar fra blomsterne, hvilket gør den til en vigtig bestøver for Slåen. Når Benvedmåleren lander på en blomst for at hente næring, overfører den pollen fra den ene blomst til den næste, og dermed sikrer den plantens formering og spredning.

Slåenblomstmåleren er den sidste af de fire insekter, der er knyttet til Slåen, og dens smalle, grålige vinger med fine, mørke linjer gør den til en karakteristisk syn i haven. Denne sommerfugl er aktiv i de samme måneder som de øvrige arter, nemlig fra maj til juli, og dens larver lever på Slåen, hvor de lever af plantens blade. Slåenblomstmåleren bidrager til bestøvningen ved at besøge blomsterne for at hente nektar, og dens tilstedeværelse er med til at sikre en rig og mangfoldig insektfauna i haven.

Ser du selv insekterne i haven, så husk at melde dine fund ind på arter.dk.

Køb frø af Slåen i vores webshop her

Følg os her:
Alle plante artikler:
Aften-PragtstjerneAger-StedmoderblomstAks-ÆrenprisAlmindelig AgermåneAlmindelig AkelejeAlmindelig BjørnekloAlmindelig BrunelleAlmindelig FingerbølAlmindelig FredløsAlmindelig FuglegræsAlmindelig GyldenrisAlmindelig GåsemadAlmindelig HanekroAlmindelig HjertespandAlmindelig HundegræsAlmindelig HyldAlmindelig KatostAlmindelig KnopurtAlmindelig KongepenAlmindelig KællingetandAlmindelig LungeurtAlmindelig MjødurtAlmindelig PengeurtAlmindelig PimpinelleAlmindelig RapgræsAlmindelig RøllikeAlmindelig RønAlmindelig SkjolddragerAlmindelig StedmoderblomstAlmindelig SyreAlmindelig SøprydAlmindelig TorskemundAlmindelig VinterkarseAngelikBakke-NellikeBakke-SvovlrodBenvedBetonieBidende RanunkelBidende StenurtBjerg-KløverBleg KongelysBlodrød StorkenæbBlodstillende BibernelleBlomsterblanding til skygge – fugtig/våd jordBlomsterblanding til skygge – tør jordBlomsterplænerBlæresmældeBlød HejreBlåhatBlåmunkeBredbladet DunhammerBredbladet TimianBredbladet ÆrenprisBugtet KløverBulmeurtCikorieDag-PragtstjerneDiger og skråningerDjævelsbidDue-SkabioseDunet GedebladDunet VejbredDusk-SyreDøvnældeEng-GedeskægEng-KabbelejeEng-KlokkeEng-RapgræsEng-RottehaleEng-SalvieEng-SkærEng-StorkenæbEngblommeEngblomster med Fugtig/våd jordEngblomster med Leret jordEngblomster med Sandet jordEngelskgræsEnsidig KlokkeFarve-GåseurtFarve-ResedaFarve-VisseFarverige haverFeber-NellikerodFemhannet HønsetarmFiltbladet KongelysFin KløverFjer-KnopurtFladkravet KodriverFløjlsgræsFoder-EsparsetteFølfodFåre-SvingelGederamsGiftig KronvikkeGlat BurreGlat VejbredGrenet EdderkopurtGræsbladet FladstjerneGrønne TageGrå-BynkeGrådodderGul FladbælgGul IrisGul KløverGul OkseøjeGul ResedaGuldblommeGærde-KartebolleHare-KløverHaremadHasselHedelyngHejrenæbHjertegræsHjortetrøstHulkravet KodriverHulrodet LærkesporeHumle-KløverHumle-SneglebælgHunde-RoseHunde-ViolHundepersilleHvid AnemoneHvid OkseøjeHvid SnerreHvid StenkløverHvid StenurtHvid-KløverHvidmelet GåsefodHyrdetaskeHøst-BorstHøst-TidløsHåret HøgeurtJudaspengeKantet PerikonKattehaleKlinteKlokke-EnsianKlæbrig LimurtKnold-FladbælgKnoldet BrunrodKnoldet MjødurtKnop-SivKnopnellikeKommenKorn-RiddersporeKorn-ValmueKornblomstKornet StenbrækKost-NellikeKransbørsteKrybende LæbeløsKvalkvedKvanKær-SnerreKær-StorkenæbKølle-ValmueLancet-VejbredLangbladet ÆrenprisLiden BurreLiden KlokkeLiden SkjallerLugtløs KamilleLyse-SivLæge-BaldrianLæge-OksetungeLæge-StokroseLæge-ÆrenprisLøgkarseLådden DueurtLådden PerikonMark-ForglemmigejMark-KragekloMark-StenkløverMark-TusindgyldenMerianMiliegræsMose-BunkeMoskus-KatostMuse-VikkeMørk KongelysNikkende KobjældeNikkende LimurtNyse-RøllikeNælde-KlokkeNøgleblomstret KlokkeOpret KobjældePastinakPile-AlantPlettet ArumPrikbladet PerikonPur-LøgRams-LøgRejnfanRosen-KatostRu BittermælkRundbælgRød TvetandRød-KløverSøbredder og Lavninger