Engblomme – Trollius europaeus

Engblomme er en smuk flerårig urt, der hører til Ranunkelfamilien – en familie kendt for sine mange farverige og ofte sarte blomster. Når den springer ud, byder den på store, næsten kuglerunde blomster i en varm, solrig gul farve, der nærmest lyser op på engen. Blomsterne sidder endestillet på lange, slanke stængler og er så tætte og fyldige, at de næsten ligner små solskiver. Der er ingen bemærkelsesværdig forskel på han- og hunblomster her – de er alle nydelige gule og lige flotte at se på.

Du kan glæde dig til at se Engblommen i fuld blomst i maj og juni, hvor den pryder enge og overdrev med sine solgule blomster. Det er en kort, men intens blomstringsperiode, der gør den til en af forsommerens skatte i den danske natur.

Engblommen bliver typisk mellem 30 og 60 cm høj – en lille, men rank plante, der står flot i en urtepotte eller i bede. Hvor høj den bliver, afhænger meget af, hvor meget sol den får. Står den i fuld sol, bliver den ofte mere kompakt og frodig, mens den i halvskygge kan strække sig lidt mere og blive en smule rank. Jordbunden spiller også en rolle: en næringsrig og fugtig jord giver de bedste vækstbetingelser, mens en for tør eller næringsfattig bund kan holde den lidt tilbage i væksten.

Engblommen trives bedst på fugtige enge med en næringsrig bund, hvor jorden er rig på organisk materiale. Den elsker steder, hvor der er lidt fugt i jorden, men ikke så vådt at rødderne står i vand. I Danmark finder du den naturligt på næringsrige enge over det meste af landet, hvor den gror i lysåbne områder med god adgang til sol.

Engblommen er let at kende på sine smukt formede blade, der først danner en tæt roset tæt ved jorden. Bladene er bredt ægformede og dybt snitdelte, med en græsgrøn overside og en lidt lysere underside. Senere skyder de blomsterbærende stængler op, hvor bladene sidder spredt og bliver mindre og mindre, jo højere op ad stænglen de kommer. Stænglerne er oprette og bærer de karakteristiske gule blomster i toppen. Planten danner også krybende jordstængler og trævlerødder, der gør den i stand til at brede sig forsigtigt i jorden.

Når du skal så Engblomme, er det vigtigt at give frøene de bedste betingelser for at spire. Start med at fjerne al anden vegetation og rødder fra det område, hvor frøene skal sås, så de får en ren og nøgen start. Da frøene er små, strør du dem direkte på jorden og trykker dem forsigtigt ned med en tromle eller ved at gå let hen over området, så de kommer i god kontakt med jorden. Dette sikrer, at de hverken blæser væk eller bliver spist af fugle. Den bedste tid at så Engblomme er fra september til slutningen af marts – en periode, hvor frøene kan gennemgå en naturlig kuldebehandling, der fremmer spiringen.
Det bedste resultat opnås ved at så i det sene efterår, så frøene får hele vinteren. Frøene kræver 6-12 uger med kulde omkring 2°C – 4°C for at bryde frøhvilen. Selve spiringen sker køligt ved mellem 10°C – 15°C og tager 3-5 uger, men kan være langsom og ujævn.

Engblommen er en flerårig plante, også kaldet en staude. Det betyder, at den kommer igen år efter år, så snart den har etableret sig. Du kan derfor glæde dig til at se den blomstre i haven i mange sæsoner fremover, blot du giver den de rette vækstbetingelser med fugtig og næringsrig jord.

Engblommen lever vildt i Danmark og er en hjemmehørende plante. Den er blevet kategoriseret som NT (næsten truet) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den er aftagende i hyppighed, men endnu ikke er i fare for at forsvinde. Heldigvis findes den stadig på næringsrige enge over det meste af landet, hvor den trives i lysåbne områder.

I alt er Engblomme værtsplante for 10 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Galeruca laticollis – Galeruca laticollis – LC (Ikke truet)

Sommerfugle
Stormhatugle – Polychrysia moneta – LC (Ikke truet)

Tovinger (fluer og myg)
Phytomyza trolliivora – Phytomyza trolliivora – NE (Ikke vurderet)

Andre årevinger
Engblommeminérbladhveps – Pseudodineura enslini – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Engblomme og dermed er vigtige bestøvere.

Humlebier
Hedehumle – Bombus jonellus – LC (Ikke truet)
Lille Skovhumle – Bombus pratorum – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Moskussmalbi – Lasioglossum calceatum – LC (Ikke truet)
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)

Andre danske navne/stavemåder: Europæisk engblomme.

Navne på andre sprog:
engelsk: Alpine Globeflower, Common Globeflower, European globeflower, Globe-Flower, Globeflower, Yellow Globeflower
tysk: Ankebaelli, Europaeische Trollblume, Europäische Trollblume, Siebenbürgische Trollblume, Trollblume
hollandsk: Europese trollius, Trollius
svensk: bullerblomster, daldockor, smörboll, smörbollar
norsk: ballblom, bollerblomster, knap-soløj