Engkarse – Cardamine pratensis

Engkarse er en flerårig urt, der hører til Korsblomstfamilien – en familie, der også tæller mange af vores kålsorter og raps. Når den springer ud i blomst, bærer den en endestillet stand af hvide eller lyslilla blomster, der hver især er regelmæssige og firetallige. De sidder tæt sammen på den oprette stængel, og når du ser dem, er det som en lille hvid eller lys lilla sky, der lyser op i engen.

Du kan glæde dig over Engkarsens blomstring fra maj og helt ind i juni, hvor dens hvide eller lyslilla blomster pryder landskabet. Det er en af de første hvide blomster, der dukker op i foråret, og den giver en skøn kontrast til de grønne enge.

Engkarse bliver en lille og spinkel plante, der typisk måler mellem 30 og 60 cm i højden. Hvor høj den vokser, afhænger meget af, hvor meget sol den får – for mange planter bliver lange og ranglede, hvis de skal strække sig efter solen. Også jordbunden spiller en rolle: en fugtig og næringsrig jord giver de bedste vækstbetingelser, mens en tør eller næringsfattig bund kan holde planten mindre.

Engkarse trives bedst på fugtig bund, som du finder i enge, moser og langs grøfter. Den er almindelig i hele Danmark og foretrækker netop de steder, hvor jorden er fugtig og gerne lidt næringsrig. Det er her, den føler sig hjemme og kan brede sig naturligt.

Engkarse er let at kende på sine langestilkede, uligefinnede blade, der sidder i en grundstillet roset. Bladene er groft tandede og har en mørkegrøn overside, mens undersiden er lidt lysere. Stænglen er opret og hul, og bærer spredte, uligefinnede blade, der minder om de nederste. Planten overvintrer ved hjælp af en kort, lidt fortykket rodstok, der hvert forår skyder nye rødder og blade frem.

Når du skal så Engkarse, er det vigtigt at klargøre jorden grundigt: fjern al anden vegetation og rødder, så frøene kan sås direkte på den nøgne jord. Da frøene er små, strør du dem blot ud og trykker dem forsigtigt ned i jorden – enten ved at tromle let eller gå med små skridt over arealet. Det sikrer god jordkontakt og forhindrer, at frøene blæser væk eller bliver spist af fugle. De bedste resultater får du ved at så frøene direkte på voksestedet fra september og helt frem til slutningen af april.
Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret eller det tidlige forår i fugtig, næringsrig jord i halvskygge. Spirer ved mellem 20°C – 22°C, men tager 1-2 måneder. Er der ikke sket noget efter 4 uger, skal frøene 4 uger på køl. Jorden skal være våd hele vejen igennem – både i den varme og den kolde periode.

Engkarse er en flerårig plante, også kaldet en staude. Det betyder, at den lever i flere år og kommer tilbage år efter år, så længe forholdene er gode. Den overvintrer ved hjælp af sin rodstok, der hvert forår skyder nye skud og blade frem – en sand fornøjelse i enhver have!

Engkarse lever vildt i Danmark og er en hjemmehørende plante. Den er klassificeret som livskraftig (LC) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den ikke er truet og klarer sig fint i sit naturlige levested.

I alt er Engkarse værtsplante for 31 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Ceutorhynchus atomus – Ceutorhynchus atomus – LC (Ikke truet)
Ceutorhynchus cochleariae – Ceutorhynchus cochleariae – LC (Ikke truet)
Ceutorhynchus hirtulus – Ceutorhynchus hirtulus – LC (Ikke truet)
Ceutorhynchus pectoralis – Ceutorhynchus pectoralis – VU (Sårbar)
Ceutorhynchus pervicax – Ceutorhynchus pervicax – LC (Ikke truet)
Phyllotreta exclamationis – Phyllotreta exclamationis – LC (Ikke truet)
Phyllotreta tetrastigma – Phyllotreta tetrastigma – LC (Ikke truet)
Psylliodes napi – Psylliodes napi – LC (Ikke truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Karsetæge – Eurydema dominulus – CR (Kritisk truet)
Rød Kåltæge – Eurydema ornata – LC (Ikke truet)

Sommerfugle
Aurora – Anthocharis cardamines – LC (Ikke truet)
Engkarselanghornsmøl – Cauchas rufimitrella – NE (Ikke vurderet)
Grønåret Kålsommerfugl – Pieris napi – LC (Ikke truet)
Jomfrubjørn – Callimorpha dominula – NT (Næsten truet)
Lille Kålsommerfugl – Pieris rapae – LC (Ikke truet)
Rhigognostis senilella – Rhigognostis senilella – NE (Ikke vurderet)
Svagtskygget Smutugle – Noctua comes – LC (Ikke truet)
Vandkarsemøl – Eidophasia messingiella – NE (Ikke vurderet)
Violet Tiggerugle – Diarsia brunnea – LC (Ikke truet)

Tovinger (fluer og myg)
Vandkarsegalmyg – Dasineura cardaminis – NE (Ikke vurderet)

Trips
Akstrips – Haplothrips aculeatus – NE (Ikke vurderet)
Nelliketrips – Thrips tabaci – NE (Ikke vurderet)
Rosentrips – Thrips fuscipennis – NE (Ikke vurderet)
Taeniothrips picipes – Taeniothrips picipes – NE (Ikke vurderet)
Thrips major – Thrips major – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Engkarse og dermed er vigtige bestøvere.

Sommerfugle
Aurora – Anthocharis cardamines – LC (Ikke truet)
Engkarselanghornsmøl – Cauchas rufimitrella – NE (Ikke vurderet)
Grønåret Kålsommerfugl – Pieris napi – LC (Ikke truet)
Lille Kålsommerfugl – Pieris rapae – LC (Ikke truet)

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Hedehumle – Bombus jonellus – LC (Ikke truet)
Lille Skovhumle – Bombus pratorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Bredskaftet Maskebi – Hylaeus rinki – RE (Forsvundet)
Engmaskebi – Hylaeus confusus – LC (Ikke truet)
Glinsende Jordbi – Andrena nitida – NT (Næsten truet)
Glinsende Smalbi – Lasioglossum lucidulum – LC (Ikke truet)
Havejordbi – Andrena haemorrhoa – LC (Ikke truet)
Havemaskebi – Hylaeus communis – LC (Ikke truet)
Hedemaskebi – Hylaeus incongruus – LC (Ikke truet)
Hornmaskebi – Hylaeus cornutus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Kantmaskebi – Hylaeus hyalinatus – LC (Ikke truet)
Klintsmalbi – Lasioglossum nitidiusculum – NT (Næsten truet)
Kystjordbi – Andrena thoracica – EN (Moderat truet)
Lille Maskebi – Hylaeus brevicornis – LC (Ikke truet)
Moskussmalbi – Lasioglossum calceatum – LC (Ikke truet)
Perlemaskebi – Hylaeus dilatatus – LC (Ikke truet)
Rød Murerbi – Osmia bicornis – LC (Ikke truet)
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Skovvejbi – Halictus rubicundus – LC (Ikke truet)
Sorthvid Jordbi – Andrena cineraria – LC (Ikke truet)
Tagrørmaskebi – Hylaeus pectoralis – LC (Ikke truet)
Tofarvet Jordbi – Andrena bicolor – LC (Ikke truet)
Vulstmaskebi – Hylaeus angustatus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Vægmaskebi – Hylaeus pictipes – CR (Kritisk truet)

Andre danske navne/stavemåder: Eng-Karse.

Navne på andre sprog:
engelsk: Cuckoo Flower, Cuckooflower, European field bittercress, Lady’s-smock, Mayflower, Meadow Cress, Milk-Maids, Spinks, cuckoo-flower, lady’s smock, meadow bittercress, pink cuckoo-flower
tysk: Gewoehnliches Wiesen-Schaumkraut, Gewöhnliches Wiesen-Schaumkraut, Wiesen-Schaumkraut, Wiesenschaumkraut
hollandsk: Pinksterbloem, Pinksterbloem subsp. dentata, Pinksterbloem subsp. pratensis
svensk: luhtalitukka, ängsbräsma, ängskrasse
norsk: engkarse, enge-karse, vild karse