Sådan ser Tjærenellike ud
Tjærenellike er en yndefuld flerårig plante, der med sine lyserøde, femtallige blomster og karakteristiske grågrønne blade skiller sig ud i enhver have. Blomsterne springer frem i maj og juni, hvor de danner endestillede stande på de op til 60 cm høje stængler, der bærer de linjeformede, helrandede blade. Hver blomst er en lille perle med svagt uregelmæssige kronblade, der lyser op i en blød, lyserød nuance, som om de er malet med en let penselstrøg. Planten er let genkendelig på sine klæbrige, brune bælter lige under hvert bladpar, der næsten ligner små mærker langs stænglen – et særpræg, der gør den umiskendelig blandt andre Nellike-arter. Tjærenellike danner en grundstillet roset af blade i bunden, mens de oprette stængler bærer blomsterne højt over jorden, hvilket giver den en elegant og luftig fremtoning. Når den blomstrer, er den et sandt blikfang, der tiltrækker både øjet og de insekter, der hurtigt opdager dens nektarrige blomster.
Hvor Tjærenellike vokser i naturen
Tjærenellike hører naturligt hjemme på tørre, næringsfattige overdrev og sydvendte skrænter, hvor solen skinner uhindret og jorden er let og tør. Her vokser den side om side med andre planter, der deler dens præferencer for lys og sparsom næring. På de solbeskinnede overdrev finder man ofte den slanke og duftende Timian, hvis lilla blomster danner en smuk kontrast til Tjærenellikes lyserøde toner, mens de begge nyder godt af den tørre, sandede jord. Ligeledes trives den robuste Fjeldarve her, med sine hvide, stjerneformede blomster, der spreder sig som et tæppe mellem de grågrønne blade. På de mere kalkholdige dele af overdraget kan man også støde på den karakteristiske Blåmunke, hvis dybblå blomsterhoveder tiltrækker bestøvere i de samme perioder som Tjærenellike. Disse planter udgør en naturlig følgeflora, der understøtter hinanden ved at tiltrække de samme insekter og samtidig holde jorden i balance med deres forskellige rodsystemer.
Er du nysgerrig på hvor Tjærenellike trives i den vilde natur, giver GBIF et godt overblik.
Sådan sår du Tjærenellike
At så Tjærenellike er en enkel proces, der dog kræver lidt omhu for at sikre de bedste resultater. Start med at vælge et solrigt eller halvskyggefuldt sted med en tør, næringsfattig jord, hvor du fjerner al anden vegetation og rødder, så frøene får lov at gro på ren, nøgen jord. Da frøene er små, strør du dem blot direkte på overfladen og trykker dem forsigtigt ned med en tromle eller ved at gå med små skridt over området – dette sikrer god jordkontakt og forhindrer, at frøene blæser væk eller bliver spist af fugle. Det bedste tidspunkt at så er om efteråret eller det tidlige forår, hvor frøene kan udnytte den naturlige fugtighed og de køligere temperaturer til at spire. De første kimplanter kommer typisk frem efter cirka to uger ved en temperatur på omkring 20°C, men husk at frøene skal have sollys for at spire, så de aldrig dækkes med jord. Når planterne er kommet op, er de forholdsvis hårdføre og kræver kun minimal pasning, blot de står på det rette sted med god dræning og masser af sol.
Tjærenellike og insekterne
Sortgrå Ringmåler er en elegant sommerfugl, der med sit vingefang på omkring 3-4 cm og sine bløde, gråbrune vinger med mørke tværstriber, næsten ligner et stykke bark, når den hviler med spredte vinger på en gren. Den er aktiv i juli og august, hvor den flyver i de varme sommeraftener, når solen begynder at synke, og den søger nektar fra blomster som Tjærenellike. Larverne lever på planten, hvor de forsigtigt gnaver sig gennem bladene, mens de udvikler sig til de næste generationer af sommerfugle. På den måde bidrager Tjærenellike ikke blot med nektar til de voksne insekter, men også med føde til larverne, hvilket gør den til en vigtig del af sommerfuglens livscyklus.
Brun Nellikeugle er en anden sommerfugl, der har en tæt forbindelse til Tjærenellike. Med sine brune og grå vinger, der er præget af fine mønstre, er den svær at overse, når den flyver hen over blomsterbedet i de lune sommermåneder. Den er aktiv fra maj til september, hvor den både dag og aften opsøger blomsterne for at hente nektar. Larverne lever på planten, hvor de lever af bladene, mens de vokser sig store nok til at forvandle sig til pupper. På den måde er Tjærenellike ikke blot en dekorativ plante i haven, men også en livsnødvendig værtsplante for denne sommerfugls yngel.
Havehumlen er en flittig bestøver, der med sit kraftige brummen og de karakteristiske gule og sorte striber på kroppen, er et velkendt syn i haven fra april til august. Den besøger Tjærenellikes blomster for at samle nektar og pollen, som den bruger til at fodre sin koloni. Mens den arbejder sig fra blomst til blomst, sørger den samtidig for, at planten bliver bestøvet, hvilket sikrer frøsætning og spredning af arten. Uden disse flittige arbejdere ville mange planter, herunder Tjærenellike, have sværere ved at reproducere sig.
Sortbrun Jordbi er en lille, men effektiv bestøver, der med sin mørke, næsten sorte krop og de karakteristiske brune ben, er en hyppig gæst på Tjærenellikes blomster i foråret. Den er aktiv fra marts til juni, hvor den ivrigt samler nektar og pollen til at fodre sine larver. Ved at besøge blomsterne bidrager den til bestøvningen, hvilket er afgørende for plantens overlevelse. Jordbierne er særligt vigtige tidligt på året, når mange andre bestøvere endnu ikke er aktive, og de sikrer dermed, at Tjærenellike kan sætte frø allerede i sin første blomstringsperiode.
Husk altid at indsende dine fund af insekter til arter.dk.