Dagsommerfugl

Gul Høsommerfugl - Colias hyale

Gul Høsommerfugl er en dagsommerfugl i hvidvingefamilien. Den er udbredt i Europa fra Spanien gennem Frankrig og Mellemeuropa ind i Rusland og videre mod nord til Karelen. I Danmark er arten en uregelmæssig trækgæst, der især ses i den østlige og sydlige del af landet. Gul Høsommerfugl trækker langt og hurtigt og kan ses allevegne, men den tiltrækkes især til varme, tørre steder med mange blomster og halvhøjt græs. Grusgrave, stranddiger, jernbanepladser og vejrabatter er typiske steder at træffe Gul Høsommerfugl. Dagsommerfuglen tiltrækkes af lucerne, og derfor er lucernemarker i blomst i august er de rene magneter. Man kan opleve mange Gule Høsommerfugle i sådan en mark. Hannerne trækker omkring i og udenfor marken og venter på, at hunner skal klække fra lucernen. Gul Høsommerfugl ses oftest fra midt i juli til slutning af september.

Gul Høsommerfugl er de sidste 10 år observeret her:

Midtjylland, Syd- og Sønderjylland, Fyn og Sydhavsøerne, Nordsjælland og Hovedstaden, Syd- og Midtsjælland og Bornholm.

landsdele
Gul Høsommerfugl er på Danmarks Rødliste kategoriseret til NA (Ikke relevant)
rl na

Læs mere om Danmarks Rødliste her

Prøv den målrettede insektsøgning

Med den målrettede søgning kan du, når du leder efter insekter, vælge et geografiske område - og en eller flere Rødliste placeringer.

Prøv søgningen ved at klikke her!