Sød Astragel – Astragalus glycyphyllos

Sød Astragel er en flerårig urt, der hører til Ærteblomstfamilien – en stor familie med mange smukke og nyttige planter, som du sikkert kender fra haven eller markerne. Blomsterne er ganske sære og lidt diskrete, men alligevel charmerende: de er smalle, næsten rørformede og har en dejlig gulgrøn farve, der næsten smelter sammen med bladene. De sidder oprette i klaser, der skyder frem fra bladhjørnerne, og du finder dem aldrig alene – de kommer altid flere sammen i en fin, rank samling.

Du kan glæde dig til at se Sød Astragels blomster i juni og juli, hvor de lyser op i den tidlige sommer. Blomsterne er en blød, gulgrøn nuance, der minder om frisk græs og solskin – en farve, der passer perfekt til de lyse sommerdage.

Sød Astragel bliver mellem 40 og 120 cm høj, og det er en plante, der elsker at strække sig mod solen. Hvis den står et sted med masser af lys, kan den blive rank og høj, mens den i mere skyggefulde omgivelser bliver lidt mere kompakt. Jordbunden spiller også en rolle – en næringsrig og velstruktureret jord giver den de bedste vækstbetingelser, mens for tør eller for våd bund kan hæmme dens udvikling.

I Danmark trives Sød Astragel bedst på stenet, næringsrig bund, hvor den kan finde fodfæste i de grusede og veldrænede jorde. Den foretrækker steder med fuld sol eller let skygge, og jorden skal være tør eller let fugtig – ikke for våd, men heller ikke udtørret. Det er netop de forhold, der gør den til en robust og hjemmehørende del af vores natur.

Sød Astragel er let at kende på sine karakteristiske blade og stængler. Bladene sidder spredt op ad den runde, glatte stængel, og de er uligefinnede med ovale, helrandede småblade – oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lysere, næsten lysegrøn. Stænglerne er gulegrønne i begyndelsen, men bliver med tiden rødbrune på solsiden, hvilket giver planten et lidt varieret udseende. Rodnettet er kraftigt og dybtgående med en pælerod og grove siderødder, der sikrer den en stabil og næringsrig forankring i jorden.

Når du skal så Sød Astragels frø, er det vigtigt at give dem den bedste start. Begynd med at fjerne al anden vegetation og rødder fra det område, hvor frøene skal sås, så de får plads til at gro uden konkurrence. Da frøene er små, strør du dem direkte på den nøgne jord og trykker dem forsigtigt ned – enten ved at tromle let eller gå forsigtigt hen over dem, så de kommer i god kontakt med jorden. Det forhindrer, at de blæser væk eller bliver spist af fugle.
Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret, så frøene får en kold periode – ca. en måned omkring 4°C. Frøene har en meget hård skal, der skal ridses let eller ligge et døgn i varmt vand, før vandet kan trænge ind. Spirer derefter ved omkring 13°C – 20°C, men langsomt og ujævnt over 4-9 uger.

Sød Astragel er en flerårig plante, også kaldet en staude, hvilket betyder at den kommer igen år efter år. Det er en af de planter, der giver haven stabilitet og kontinuitet, fordi den overvintrer og skyder nye skud op igen i foråret.

Sød Astragel er hjemmehørende i Danmark og lever vildt her, især i Østdanmark. Den er klassificeret som LC (Livskraftig) på den danske rødliste, hvilket betyder at den ikke er truet og trives godt i vores natur.

I alt er Sød Astragel værtsplante for 47 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Sitona macularius – Sitona macularius – VU (Sårbar)
Tychius trivialis – Tychius trivialis – VU (Sårbar)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Coptosoma scutellatum – Coptosoma scutellatum
Hvepsetæge – Alydus calcaratus – LC (Ikke truet)
Kuglehovedet Blomstertæge – Globiceps flavomaculatus – NE (Ikke vurderet)
Kællingetandtæge – Adelphocoris seticornis – NE (Ikke vurderet)
Lucernetæge – Adelphocoris lineolatus – NE (Ikke vurderet)
Sort Bælgplantebladlus – Aphis craccivora – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Astragelvikler – Grapholita pallifrontana – NE (Ikke vurderet)
Coleophora colutella – Coleophora colutella – NE (Ikke vurderet)
Coleophora coronillae – Coleophora coronillae – NE (Ikke vurderet)
Coleophora gallipennella – Coleophora gallipennella – NE (Ikke vurderet)
Dværgblåfugl – Cupido minimus – LC (Ikke truet)
Gul Høsommerfugl – Colias hyale – NA (Ikke mulig at vurdere)
Kløverblåfugl – Glaucopsyche alexis – NA (Ikke mulig at vurdere)
Orange Høsommerfugl – Colias croceus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Skovblåfugl – Celastrina argiolus – LC (Ikke truet)

Tovinger (fluer og myg)
Astragelbladgalmyg – Dasineura glyciphylli – NE (Ikke vurderet)
Astragelstængelgalmyg – Dasineura astragalorum – NE (Ikke vurderet)
Liriomyza congesta – Liriomyza congesta – NE (Ikke vurderet)
Phytoliriomyza variegata – Phytoliriomyza variegata – NE (Ikke vurderet)

Trips
Frankliniella intonsa – Frankliniella intonsa – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Sød Astragel og dermed er vigtige bestøvere.

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Foranderlig Humle – Bombus humilis – NT (Næsten truet)
Havehumle – Bombus hortorum – LC (Ikke truet)
Hushumle – Bombus hypnorum – LC (Ikke truet)
Jordboende Humle – Bombus subterraneus – NT (Næsten truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Skovhumle – Bombus sylvarum – EN (Moderat truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Hedebladskærerbi – Megachile analis – NT (Næsten truet)
Klintjordbi – Andrena labialis – LC (Ikke truet)
Lucernebi – Melitta leporina – LC (Ikke truet)
Pragtvægbi – Anthophora aestivalis – CR (Kritisk truet)
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Ærtejordbi – Andrena wilkella – LC (Ikke truet)

Andre danske navne/stavemåder: Sødbladet astragel.

Navne på andre sprog:
engelsk: Licorice milkvetch, Wild Liquorice, licorice milk-vetch, liquorice milk-vetch, liquorice milkvetch, sweet milk-vetch, wild licorice
tysk: Baerenschote, Bärenschote, Suesser Tragant, Süsser Tragant, Süß-Tragant, Süßblatt-Tragant, Süßholz-Tragant
hollandsk: Hokjespeul, Wilde hokjespeul
svensk: Backsöta, imeläkurjenherne, sötvedel
norsk: lakrismjelt, vild lakrits