Gul Fladbælg – Lathyrus pratensis

Klik på billedet og se alle billeder af Gul Fladbælg

Gul Fladbælg er en dejlig hjemmehørende plante, der får fine gule blomster siddende i klaser på lange stilke. Det er en let klatrende plante, hvor bladene har tråde, der kan slynge sig om andre strå og planter. En plante der tiltrækker virkelig mange insekter.

Du vil kunne læse endnu mere om planten, samt se de bestøvende, flyvende insekter du kan understøtte, ved at så planten, længere ned på siden her.

⇔Køb dine Gul Fladbælg frø her⇔

25,00 kr.

På lager

Yderligere information

Pose med frø til

ca. 50 x 50 cm

Livsvarighed

Flerårig

Blomsterfarve

Gul

Højde

25 – 100 cm

Blomstringsperiode

Juni – juli

Jordbundsforhold

Ler og humusrig bund

Lys/skygge

Sol – halvskygge

Tilknyttede arter

119 – Kilde: Plant Parasites of Europe

Herkomst

Hjemmehørende (naturlig forekomst) i Danmark

Rødliste placering

LC (Livskraftig)

Sådan sår du Gul Fladbælg

Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret, hvor vinterens kulde bryder den hårde frøskal, så frøene spirer i april – maj. Spirer bedst ved mellem 15°C – 20°C. Ridser du frøskallen let eller lægger frøene i lunkent vand et døgn før såning, kommer spiringen hurtigere. Find general info om såning lige nedenfor

Fælles for alle frø:

Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus - altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid - ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke "bare" kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs - men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.

Så direkte på voksestedet:

Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.

Så i bakker eller potter:

Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.

Gul Fladbælg er værtsplante og nektar-/pollenkilde for nedenstående insekter:

Nedenfor ser du alle de dagsommerfugle og natsommerfugle, og enkelt andre udvalgte insekter, som planten understøtter. Vil du have den fulde liste over insekter, finder du den længere ned på siden; under spørgsmål 9 i FAQ.
Kilder: Plant Parasites of Europe, og Gebif.org

Forskellige bier

Anførte plante er enten værtsplante eller foderplante for forskellige bier.

Vil du tiltrække disse insekter? Køb frøene her

25,00 kr.

På lager

Mere om Gul Fladbælg

Gul Fladbælg er en hjemmehørende* plante der også bærer det latinske navn Lathyrus pratensis, er en del af Ærteblomstfamilien. Den blomstrer fra juni til juli, med gule blomster i klaser på lange tynde stilke.

Planten bliver mellem 25 og 100 cm høj og er en flere årig staude**. Dette betyder også at du ikke nødvendigvis vil se den fulde højde det første år. Og muligvis vil der også først være blomster andet år.

Ved at så Gul Fladbælg i din have, i din altankasse, krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården, hvis du passer en grav der) eller på jobbet, kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand.

Scrol op og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Gul Fladbælg, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og/eller nektar, eller ved at leve på/i planten.

Gul Fladbælg vokser naturligt på enge, i fugtigt krat, grøfter og skovbryn.

Fun facts om Gul Fladbælg:

  • Køer kan ikke lide at spise planten, da der er et stort indhold af bitterstoffer i den friske plante. Heste og får derimod spiser den gerne på marken
  • Frugten ligner en ærtebælg, der er fuld af sorte frø
  • Det latinske slægtsnavn Lathyrus kommer af et gammelt græsk navn på en bælgplanter lathyros
  • Det latinske artsnavn Pratensis betyder “voksende på enge”
  • Det danske Fladbælg hentyder til frugtens udeseende

Læs mere om at så frø fra hjemmehørende planter her

* En hjemmehørende plante, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså en plante der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig planten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planten har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Gul Fladbælg) indgår i en slags symbiose.

** En staude er en plante der lever i flere år, og ofte bliver større med tiden. Modsat træer og buske, visner planten ned hvert år, for så at vokse op igen året efter.

Vil du så Gul Fladbælg? Køb frøene her

25,00 kr.

På lager

Fakta og viden om Gul Fladbælg

Her finder du svar på alle de spørgsmål du kan sidde inde med.

Hvilken type plante er Gul Fladbælg, og hvilken slags blomster får den?

Gul Fladbælg er en flerårig urt, der hører til Ærteblomstfamilien – en familie, der er kendt for sine smukke, ofte duftende blomster og sine evner til at binde kvælstof i jorden. Når den blomstrer, præsenterer den sig med 5-tallige, varmt gule blomster i den klassiske ærteblomstform. Du finder dem i små klaser på 5-10 stykker, der springer ud fra bladhjørnerne. Blomsterne sidder så tæt, at de næsten danner en lille festlig samling, der lyser op i enge og vejkanter.

Hvornår blomstrer Gul Fladbælg, og hvilken farve er blomsterne?

Gul Fladbælg er en sommerglæde, der typisk viser sine gule blomster frem i juni og juli. Det er netop i denne periode, hvor de varme solskinsdage og de lyse nætter giver den perfekte ramme for dens blomstring.

Hvor høj bliver Gul Fladbælg?

Gul Fladbælg kan blive mellem 60 og 100 cm høj – det kommer dog an på, hvor meget sol den får. Står den i fuld sol, kan den blive rank og kraftig, mens den i halvskygge måske bliver lidt mere spinkel. Jordbunden spiller også en rolle: er den næringsrig og fugtig, som den foretrækker, kan den nå sin fulde højde og brede sig flot ud.

Hvor er Gul Fladbælgs naturlige levesteder i Danmark, og hvilken slags jordbund foretrækker den?

I Danmark trives Gul Fladbælg bedst på enge og i vejkanter, hvor jorden er mineralrig og fugtig. Den elsker lysåbne eller let skyggede steder, hvor den kan strække sig mod solen uden at blive for presset. Det er netop disse forhold, der giver den de bedste vækstbetingelser.

Har Gul Fladbælg nogle særlige kendetegn?

Gul Fladbælg er let at kende på sine smalle, elliptiske blade, der sidder parvis på den firkantede, spredt behårede stængel. Bladene er lysegrønne på begge sider og har en karakteristisk bueformet bladribbe. Øverst på stænglen finder du de endestillede slyngtråde, som planten bruger til at klatre med. Rodnettet er kraftigt med en dybtgående pælerod og mange siderødder, der hjælper den med at hente næring og vand – og ikke mindst danne symbiose med kvælstofbindende bakterier.

Hvordan forbedres jorden til at så Gul Fladbælg, og hvornår skal man så frøene for det bedste resultat?

Når du skal så Gul Fladbælg, er det vigtigt at give frøene den bedste start. Fjern al anden vegetation og rødder fra det område, hvor frøene skal sås, så de får plads til at spire på “nøgen” jord. Små frø som disse strøs direkte på overfladen og trykkes forsigtigt ned med en tromle eller blot med fødderne, så de kommer i god kontakt med jorden. På den måde undgår du, at de blæser væk eller bliver spist af fugle.
Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret, hvor vinterens kulde bryder den hårde frøskal, så frøene spirer i april – maj. Spirer bedst ved mellem 15°C – 20°C. Ridser du frøskallen let eller lægger frøene i lunkent vand et døgn før såning, kommer spiringen hurtigere.

Er Gul Fladbælg en sommerblomst, en toårig plante eller en staude?

Gul Fladbælg er en flerårig plante, en såkaldt staude, der vender tilbage år efter år. Det betyder, at du kan glæde dig over dens gule blomster og dens evne til at binde kvælstof i jorden i mange sæsoner.

Lever Gul Fladbælg vildt i Danmark, og er det en hjemmehørende plante?

Gul Fladbælg er hjemmehørende i Danmark og lever vildt over hele landet. På Danmarks Rødliste er den kategoriseret som LC (Livskraftig), hvilket betyder, at den trives godt og ikke er truet i sit naturlige levested.

Hvilke insekter er Gul Fladbælg værtsplante for?

I alt er Gul Fladbælg værtsplante for 103 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Bruchus affinis – Bruchus affinis – LC (Ikke truet)
Bruchus atomarius – Bruchus atomarius – LC (Ikke truet)
Bruchus luteicornis – Bruchus luteicornis – NA (Ikke mulig at vurdere)
Bruchus viciae – Bruchus viciae – LC (Ikke truet)
Hypera denominanda – Hypera denominanda – RE (Forsvundet)
Hypera miles – Hypera miles – LC (Ikke truet)
Lille Bønnebille – Bruchus loti – LC (Ikke truet)
Lucernebladrandbille – Sitona lineellus – LC (Ikke truet)
Sciaphilus asperatus – Sciaphilus asperatus – LC (Ikke truet)
Sitona ambiguus – Sitona ambiguus – LC (Ikke truet)
Sitona suturalis – Sitona suturalis – LC (Ikke truet)
Tychius quinquepunctatus – Tychius quinquepunctatus – LC (Ikke truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Kællingetandtæge – Adelphocoris seticornis – NE (Ikke vurderet)
Lucernetæge – Adelphocoris lineolatus – NE (Ikke vurderet)
Pemphigus populi – Pemphigus populi – NE (Ikke vurderet)
Plettet Fladbælgbladlus – Megourella purpurea – NE (Ikke vurderet)
Sort Bælgplantebladlus – Aphis craccivora – NE (Ikke vurderet)
Sort Fladbælgbladlus – Aphis pseudocomosa – NE (Ikke vurderet)
Sort Kløverbladlus – Aphis coronillae – NE (Ikke vurderet)
Strandærtbladlus – Megoura litoralis – NE (Ikke vurderet)
Vikkebladlus – Megoura viciae – NE (Ikke vurderet)
Ærtebladlus – Acyrthosiphon pisum – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Aproaerema anthyllidella – Aproaerema anthyllidella – LC (Ikke truet)
Brombærspinder – Macrothylacia rubi – LC (Ikke truet)
Brun Kløverugle – Euclidia glyphica – LC (Ikke truet)
Grapholita jungiella – Grapholita jungiella
Grapholita lunulana – Grapholita lunulana – NE (Ikke vurderet)
Grapholita orobana – Grapholita orobana – NE (Ikke vurderet)
Gul Høsommerfugl – Colias hyale – NA (Ikke mulig at vurdere)
Hvidstrenget-Pelsugle – Simyra albovenosa – LC (Ikke truet)
Isblåfugl – Polyommatus amandus – NT (Næsten truet)
Kløverseglvikler – Ancylis badiana – NE (Ikke vurderet)
Kløverspinder – Lasiocampa trifolii – LC (Ikke truet)
Leptidea juvernica – Leptidea juvernica – RE (Forsvundet)
Leucoptera lathyrifoliella – Leucoptera lathyrifoliella – NE (Ikke vurderet)
Lille Køllesværmer – Zygaena viciae – NT (Næsten truet)
Skabiose-Køllesværmer – Zygaena osterodensis – RE (Forsvundet)
Skovhvidvinge – Leptidea sinapis – RE (Forsvundet)
Steppemåler – Heliomata glarearia – NA (Ikke mulig at vurdere)
Stor Smutugle – Noctua pronuba – LC (Ikke truet)
Xystophora pulveratella – Xystophora pulveratella – EN (Moderat truet)
Ærtevikler – Cydia nigricana – NE (Ikke vurderet)

Tovinger (fluer og myg)
Anabremia bellevoyei – Anabremia bellevoyei – NE (Ikke vurderet)
Asphondylia lathyri – Asphondylia lathyri
Fladbælgbladgalmyg – Dasineura lathyri – NE (Ikke vurderet)
Fladbælgblomstgalmyg – Lathyromyza florum – NE (Ikke vurderet)
Fladbælgrullegalmyg – Jaapiella volvens – NE (Ikke vurderet)
Fodfliggalmyg – Dasineura lathyricola – NE (Ikke vurderet)
Liriomyza congesta – Liriomyza congesta – NE (Ikke vurderet)

Trips
Aeolothrips intermedius – Aeolothrips intermedius – NE (Ikke vurderet)
Frankliniella intonsa – Frankliniella intonsa – NE (Ikke vurderet)
Nelliketrips – Thrips tabaci – NE (Ikke vurderet)
Odontothrips biuncus – Odontothrips biuncus – NE (Ikke vurderet)
Odontothrips loti – Odontothrips loti – NE (Ikke vurderet)
Odontothrips phaleratus – Odontothrips phaleratus – NE (Ikke vurderet)
Rosentrips – Thrips fuscipennis – NE (Ikke vurderet)
Thrips flavus – Thrips flavus – NE (Ikke vurderet)
Thrips major – Thrips major – NE (Ikke vurderet)
Thrips validus – Thrips validus – NE (Ikke vurderet)

Andre årevinger
Aprosthema melanurum – Aprosthema melanurum – NE (Ikke vurderet)
Euura incompleta – Euura incompleta – NE (Ikke vurderet)
Euura myosotidis – Euura myosotidis – NE (Ikke vurderet)
Pristiphora aphantoneura – Pristiphora aphantoneura – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Gul Fladbælg og dermed er vigtige bestøvere.

Biller
Lille Bønnebille – Bruchus loti – LC (Ikke truet)

Sommerfugle
Femplettet Køllesværmer – Zygaena lonicerae – LC (Ikke truet)
Skovhvidvinge – Leptidea sinapis – RE (Forsvundet)

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Agersnyltehumle – Bombus campestris – LC (Ikke truet)
Enghumle – Bombus veteranus – EN (Moderat truet)
Foranderlig Humle – Bombus humilis – NT (Næsten truet)
Græshumle – Bombus ruderarius – NT (Næsten truet)
Havehumle – Bombus hortorum – LC (Ikke truet)
Hushumle – Bombus hypnorum – LC (Ikke truet)
Jordboende Humle – Bombus subterraneus – NT (Næsten truet)
Klokkehumle – Bombus soroeensis – LC (Ikke truet)
Lille Skovhumle – Bombus pratorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordsnyltehumle – Bombus bohemicus – LC (Ikke truet)
Moshumle – Bombus muscorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Mørk Jordsnyltehumle – Bombus vestalis – LC (Ikke truet)
Skovhumle – Bombus sylvarum – EN (Moderat truet)
Skovsnyltehumle – Bombus sylvestris – LC (Ikke truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Finpunkteret Smalbi – Lasioglossum lativentre – NT (Næsten truet)
Flerfarvet Bladskærerbi – Megachile versicolor – LC (Ikke truet)
Græslandsmalbi – Lasioglossum albipes – LC (Ikke truet)
Gulbåndet Jordbi – Andrena flavipes – LC (Ikke truet)
Hedebladskærerbi – Megachile analis – NT (Næsten truet)
Klintjordbi – Andrena labialis – LC (Ikke truet)
Langhornsbi – Eucera longicornis – LC (Ikke truet)
Lucernebi – Melitta leporina – LC (Ikke truet)
Løvskovhvepsebi – Nomada moeschleri – VU (Sårbar)
Megachile ligniseca – Megachile ligniseca
Pragtvægbi – Anthophora aestivalis – CR (Kritisk truet)
Rosenbladskærerbi – Megachile centuncularis – LC (Ikke truet)
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Træboende Bladskærerbi – Megachile willughbiella – LC (Ikke truet)
Vikkejordbi – Andrena lathyri – VU (Sårbar)
Ærtejordbi – Andrena wilkella – LC (Ikke truet)

Kendes Gul Fladbælg under andre navne?

Navne på andre sprog:
engelsk: Meadow Pea, Meadow Peavine, Meadow Vetchling, Yellow Vetchling, meadow-pea, Common Vetchling
tysk: Wiesen Platterbse, Wiesen-Platterbse, Wiesenplatterbse
hollandsk: Veldlathyrus
svensk: gulvial, niittynätkelmä, ängsvial
norsk: gulflatbelg, gulskolm, væ-flock

» Bestil dine frø her «

25,00 kr.

På lager