Femhannet Hønsetarm – Cerastium semidecandrum

Femhannet Hønsetarm er en lille, sød plante i Nellikefamilien, og den bærer hvide blomster med korte kronblade, der ikke når ud over bægerbladene. Hver blomst har færre end ti støvdragere, og de sidder spredt ud langs stænglen. Planten er let genkendelig på sin klæbrige behåring, der gør den lidt klistret at røre ved.

I Danmark kan du glæde dig over Femhannet Hønsetarms hvide blomster allerede fra april og helt hen i juni. Det er en af de første, der vågner op om foråret og byder insekterne velkommen med sin lyse farve.

Femhannet Hønsetarm bliver kun 3–10 cm høj, så den er en af de mindste i vores danske flora. Hvor høj den bliver, afhænger af lyset – som så mange andre planter kan den blive lang og ranglet, hvis den skal strække sig efter solen. En tør og næringsfattig jordbund vil også give en mere kompakt vækst, mens en mere næringsrig bund kan få den til at skyde lidt mere i vejret.

I Danmark trives Femhannet Hønsetarm bedst på tørre overdrev, skrænter, klitter og sandede marker, hvor jorden er sandet eller gruset. Den elsker altså en tør bund, der ikke holder på for meget fugt.

Femhannet Hønsetarm er let at kende på sin klæbrige behåring, der dækker både stængler og blade. Bladene er små og sidder modsat på stænglen, og hele planten har en lav, tæt vækstform. Det er netop den klæbrige overflade, der gør den så karakteristisk – den kan næsten føles som en lille, grøn filtklump mellem fingrene.

Når du skal så Femhannet Hønsetarm, er det vigtigt at forberede jorden grundigt. Fjern al anden vegetation og rødder, så frøene får en chance på ren, nøgen jord. Da frøene er små, strør du dem blot ud over jorden og trykker dem forsigtigt ned med en tromle eller ved at gå forsigtigt hen over arealet. Det sikrer god jordkontakt og forhindrer, at frøene blæser væk eller bliver spist af fugle.
Det bedste resultat opnås ved at så i sensommeren eller det tidlige efterår, hvor planten når at danne en lille måtte inden vinteren. Spirer bedst ved svingende temperaturer – fx omkring 20°C om dagen og 10°C om natten – med et optimum omkring 15°C. For spiring skal frøene have sollys og åben, sandet og veldrænet bund.

Femhannet Hønsetarm er en etårig plante, hvilket betyder, at den gennemlever hele sin livscyklus på ét år. Den spirer, vokser, blomstrer og sætter frø i løbet af foråret og sommeren, hvorefter den visner og dør hen på høsten. Sådan er det med de fleste etårige planter – de lever kun en enkelt sæson, men sørger for at sprede frøene til næste generation. I sjældne tilfælde er den dog toårig.

Femhannet Hønsetarm lever vildt i Danmark og er en hjemmehørende art, hvilket fremgår af dens status som LC (Livskraftig) på den danske rødliste. Det betyder, at den ikke er truet og klarer sig godt i vores natur.

I alt er Femhannet Hønsetarm værtsplante for 13 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Håret Frøtæge – Pionosomus varius – NE (Ikke vurderet)
Rød Nellikebladlus – Myzus certus – NE (Ikke vurderet)
Trioza cerastii – Trioza cerastii – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Caryocolum alsinella – Caryocolum alsinella – LC (Ikke truet)
Caryocolum blandelloides – Caryocolum blandelloides – NT (Næsten truet)
Caryocolum blandulella – Caryocolum blandulella – NT (Næsten truet)
Caryocolum marmorea – Caryocolum marmorea – LC (Ikke truet)
Hønsetarm-Glansugle – Panemeria tenebrata – NT (Næsten truet)
Scythris knochella – Scythris knochella – NE (Ikke vurderet)
Skræppegråvikler – Cnephasia incertana – NE (Ikke vurderet)

Tovinger (fluer og myg)
Delia coronariae – Delia coronariae – NE (Ikke vurderet)
Hørsetarmkapselgalmyg – Dasineura fructum – NE (Ikke vurderet)
Scaptomyza graminum – Scaptomyza graminum – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Femhannet Hønsetarm og dermed er vigtige bestøvere.

Vilde bier
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Skovvejbi – Halictus rubicundus – LC (Ikke truet)

Navne på andre sprog:
engelsk: Fivestamen chickweed, Little Mouse-Ear, Scarious Chickweed, five-stamen chickweed, five-stamen mouse-ear chickweed, little chickweed, small chickweed
tysk: Fünfmänniges Hornkraut, Sand-Hornkraut, Sandhornkraut
hollandsk: Zandhoornbloem
svensk: vårarv
norsk: vårarve, smaavære