Femhannet Hønsetarm – Cerastium semidecandrum

Klik på billedet og se alle billeder af Femhannet Hønsetarm

Femhannet Hønsetarm er en fin lille hjemmehørende plante, hvor der på de små grå-grønne skud kommer små fine hvide blomster. En plante der tiltrækker virkelig mange insekter.

Du vil kunne læse endnu mere om planten, samt se de bestøvende, flyvende insekter du kan understøtte, ved at så planten, længere ned på siden her.

⇔Køb dine Femhannet Hønsetarm frø her⇔

25,00 kr.

På lager

Yderligere information

Pose med frø til

ca. 50 x 50 cm

Livsvarighed

Etårig/Toårig

Blomsterfarve

Hvid

Højde

3 – 25 cm

Blomstringsperiode

April – juni

Jordbundsforhold

Sand eller grus bund

Lys/skygge

Sol – halvskygge

Tilknyttede arter

21 – Kilde: Plant Parasites of Europe

Herkomst

Hjemmehørende (naturlig forekomst) i Danmark

Rødliste placering

LC (Livskraftig)

Sådan sår du Femhannet Hønsetarm

Det bedste resultat opnås ved at så i sensommeren eller det tidlige efterår, hvor planten når at danne en lille måtte inden vinteren. Spirer bedst ved svingende temperaturer – fx omkring 20°C om dagen og 10°C om natten – med et optimum omkring 15°C. For spiring skal frøene have sollys og åben, sandet og veldrænet bund. Find general info om såning lige nedenfor

Fælles for alle frø:

Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus - altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid - ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke "bare" kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs - men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.

Så direkte på voksestedet:

Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.

Så i bakker eller potter:

Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.

Femhannet Hønsetarm er værtsplante og nektar-/pollenkilde for nedenstående insekter:

Nedenfor ser du alle de dagsommerfugle og natsommerfugle, og enkelt andre udvalgte insekter, som planten understøtter. Vil du have den fulde liste over insekter, finder du den længere ned på siden; under spørgsmål 9 i FAQ.
Kilder: Plant Parasites of Europe, og Gebif.org

Forskellige bier

Anførte plante er enten værtsplante eller foderplante for forskellige bier.

Vil du tiltrække disse insekter? Køb frøene her

25,00 kr.

På lager

Mere om Femhannet Hønsetarm

Femhannet Hønsetarm er en hjemmehørende* plante der også bærer det latinske navn Cerastium semidecandrum, er en del af Nellikefamilien. Den blomstrer i april-maj, med fine hvide blomster der har 5 kronblade.

Planten bliver mellem 3 – 20 cm og er en etårig/toårig plante**. Dette betyder, at når du sår den i sensommer/efterår, vil den spire senere på efteråret, og den vil derefter bruge efterårets og vinterens fugtighed til at samle kraft til at blomstre til foråret. Sås den i foråret, vil den først blomstre året efter. Når planten har blomstret vil den forgå ved næste frostperiode.

Ved at så Femhannet Hønsetarm i din have, i din altankasse eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården, hvis du passer en grav der) eller på jobbet, kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand.

Scrol op og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Femhannet Hønsetarm, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og/eller nektar, eller ved at leve på/i planten.

Femhannet Hønsetarm vokser naturligt ved tørre marker og enge, samt ved strandvolde og klitter.

Fun facts om Femhannet Hønsetarm:

  • Slægtsnavnet cerastium, der er dannet af det græske keras der betyder horn og hentyder til at kapslerne på planten ligner små horn.
  • Artsnavnet Semidecandrum kommer af latin, hvor semi betyder halv. Derudover af græsk, hvor deka betyder 10 og aner betyder mand – og på den måde bliver det til “femhannet”.
  • Det danske slægtsnavn Hønsetarm er blevet til, da der ofte hænger et lille stykke af ledningsstrenge og styrkevæv ved, når man trækker stænglen fra hinanden (man har synes lignede “tarm”).

Læs mere om at så frø fra hjemmehørende planter her

* En hjemmehørende plante, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså en plante der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig planten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planten har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Femhannet Hønsetarm) indgår i en slags symbiose.

** En toårig plante blomstrer ofte kun andet år af plantens levetid. Det kan derfor være en god idé at plante den samme plante, på samme sted to år i træk, for at sikre blomster alle år, altså for at skabe den perfekte cyklus. Er det meget vigtigt for dig at frøene bliver indenfor et bestemt område, kan du evt. samle frøene ind og dermed styre lidt mere nøjagtig hvor de lander, når de gensås.

Vil du så Femhannet Hønsetarm? Køb frøene her

25,00 kr.

På lager

Fakta og viden om Femhannet Hønsetarm

Her finder du svar på alle de spørgsmål du kan sidde inde med.

Hvilken type plante er Femhannet Hønsetarm, og hvilken slags blomster får den?

Femhannet Hønsetarm er en lille, sød plante i Nellikefamilien, og den bærer hvide blomster med korte kronblade, der ikke når ud over bægerbladene. Hver blomst har færre end ti støvdragere, og de sidder spredt ud langs stænglen. Planten er let genkendelig på sin klæbrige behåring, der gør den lidt klistret at røre ved.

Hvornår blomstrer Femhannet Hønsetarm, og hvilken farve er blomsterne?

I Danmark kan du glæde dig over Femhannet Hønsetarms hvide blomster allerede fra april og helt hen i juni. Det er en af de første, der vågner op om foråret og byder insekterne velkommen med sin lyse farve.

Hvor høj bliver Femhannet Hønsetarm?

Femhannet Hønsetarm bliver kun 3–10 cm høj, så den er en af de mindste i vores danske flora. Hvor høj den bliver, afhænger af lyset – som så mange andre planter kan den blive lang og ranglet, hvis den skal strække sig efter solen. En tør og næringsfattig jordbund vil også give en mere kompakt vækst, mens en mere næringsrig bund kan få den til at skyde lidt mere i vejret.

Hvor er Femhannet Hønsetarms naturlige levesteder i Danmark, og hvilken slags jordbund foretrækker den?

I Danmark trives Femhannet Hønsetarm bedst på tørre overdrev, skrænter, klitter og sandede marker, hvor jorden er sandet eller gruset. Den elsker altså en tør bund, der ikke holder på for meget fugt.

Har Femhannet Hønsetarm nogle særlige kendetegn?

Femhannet Hønsetarm er let at kende på sin klæbrige behåring, der dækker både stængler og blade. Bladene er små og sidder modsat på stænglen, og hele planten har en lav, tæt vækstform. Det er netop den klæbrige overflade, der gør den så karakteristisk – den kan næsten føles som en lille, grøn filtklump mellem fingrene.

Hvordan forbedres jorden til at så Femhannet Hønsetarm, og hvornår skal man så frøene for det bedste resultat?

Når du skal så Femhannet Hønsetarm, er det vigtigt at forberede jorden grundigt. Fjern al anden vegetation og rødder, så frøene får en chance på ren, nøgen jord. Da frøene er små, strør du dem blot ud over jorden og trykker dem forsigtigt ned med en tromle eller ved at gå forsigtigt hen over arealet. Det sikrer god jordkontakt og forhindrer, at frøene blæser væk eller bliver spist af fugle.
Det bedste resultat opnås ved at så i sensommeren eller det tidlige efterår, hvor planten når at danne en lille måtte inden vinteren. Spirer bedst ved svingende temperaturer – fx omkring 20°C om dagen og 10°C om natten – med et optimum omkring 15°C. For spiring skal frøene have sollys og åben, sandet og veldrænet bund.

Er Femhannet Hønsetarm en sommerblomst, en toårig plante eller en staude?

Femhannet Hønsetarm er en etårig plante, hvilket betyder, at den gennemlever hele sin livscyklus på ét år. Den spirer, vokser, blomstrer og sætter frø i løbet af foråret og sommeren, hvorefter den visner og dør hen på høsten. Sådan er det med de fleste etårige planter – de lever kun en enkelt sæson, men sørger for at sprede frøene til næste generation. I sjældne tilfælde er den dog toårig.

Lever Femhannet Hønsetarm vildt i Danmark, og er det en hjemmehørende plante?

Femhannet Hønsetarm lever vildt i Danmark og er en hjemmehørende art, hvilket fremgår af dens status som LC (Livskraftig) på den danske rødliste. Det betyder, at den ikke er truet og klarer sig godt i vores natur.

Hvilke insekter er Femhannet Hønsetarm værtsplante for?

I alt er Femhannet Hønsetarm værtsplante for 13 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Håret Frøtæge – Pionosomus varius – NE (Ikke vurderet)
Rød Nellikebladlus – Myzus certus – NE (Ikke vurderet)
Trioza cerastii – Trioza cerastii – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Caryocolum alsinella – Caryocolum alsinella – LC (Ikke truet)
Caryocolum blandelloides – Caryocolum blandelloides – NT (Næsten truet)
Caryocolum blandulella – Caryocolum blandulella – NT (Næsten truet)
Caryocolum marmorea – Caryocolum marmorea – LC (Ikke truet)
Hønsetarm-Glansugle – Panemeria tenebrata – NT (Næsten truet)
Scythris knochella – Scythris knochella – NE (Ikke vurderet)
Skræppegråvikler – Cnephasia incertana – NE (Ikke vurderet)

Tovinger (fluer og myg)
Delia coronariae – Delia coronariae – NE (Ikke vurderet)
Hørsetarmkapselgalmyg – Dasineura fructum – NE (Ikke vurderet)
Scaptomyza graminum – Scaptomyza graminum – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Femhannet Hønsetarm og dermed er vigtige bestøvere.

Vilde bier
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Skovvejbi – Halictus rubicundus – LC (Ikke truet)

Kendes Femhannet Hønsetarm under andre navne?

Navne på andre sprog:
engelsk: Fivestamen chickweed, Little Mouse-Ear, Scarious Chickweed, five-stamen chickweed, five-stamen mouse-ear chickweed, little chickweed, small chickweed
tysk: Fünfmänniges Hornkraut, Sand-Hornkraut, Sandhornkraut
hollandsk: Zandhoornbloem
svensk: vårarv
norsk: vårarve, smaavære

» Bestil dine frø her «

25,00 kr.

På lager