Ager-Stedmoderblomst – Viola arvensis

Klik på billedet og se alle billeder af Ager-Stedmoderblomst

Ager-Stedmoderblomst er en lille fin forvildet plante med hvide og gule blomster der har 5 kronblade, i uens størrelse. Planten har ofte en meget lang blomstringssæson, derfor kan du have blomster fra det tidlige forår og næsten indtil frosten kommer.

Du vil kunne læse endnu mere om planten, samt se de bestøvende, flyvende insekter du kan understøtte, ved at så planten, længere nede på siden her.

⇔Køb dine Ager-Stedmoderblomst frø her⇔

25,00 kr.

På lager

Yderligere information

Pose med frø til

ca. 50 x 50 cm

Livsvarighed

et- til toårig

Blomsterfarve

Hvid, gul

Højde

5 – 30 cm

Blomstringsperiode

Maj – oktober

Jordbundsforhold

Næringsrig muld/sandet eller leret jord

Lys/skygge

Sol – halvskygge

Tilknyttede arter

60 – Kilde: Plant Parasites of Europe

Herkomst

Introduceret – men etableret (forvildet) i Danmark

Rødliste placering

NA (Ikke relevant)

Sådan sår du Ager-Stedmoderblomst:

Så fra marts til juni og få blomster samme år. Så fra august til oktober og få blomster det følgende år. Så direkte hvor du ønsker blomsterne. Spirer bedst når temperaturen er omkring 15°C. Varmere vejr kan hæmme spiringen. Find mere info lige nedenfor

Fælles for alle frø:

Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus - altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid - ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke "bare" kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs - men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.

Så direkte på voksestedet:

Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.

Så i bakker eller potter:

Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.

Ager-Stedmoderblomst er værtsplante og nektar-/pollenkilde for nedenstående insekter:

Nedenfor ser du alle de dagsommerfugle og natsommerfugle, og enkelt andre udvalgte insekter, som planten understøtter. Vil du have den fulde liste over insekter, finder du den længere ned på siden; under spørgsmål 9 i FAQ.
Kilder: Plant Parasites of Europe, og Gebif.org

Forskellige bier

Anførte plante er enten værtsplante eller foderplante for forskellige bier.

Vil du tiltrække disse insekter? Køb frøene her

25,00 kr.

På lager

Mere om Ager-Stedmoderblomst

Ager-Stedmoderblomst er en forvildet* plante der også bærer det latinske navn Viola arvensis, er en del af Violfamilien. Den har en lang blomstringsperiode, da den blomstrer fra maj til oktober. Blomsterne er meget svagt gule, nærmest hvide.

Planten er ikke så høj, da den højest bliver 30 cm, men typiske er lavere. Den kan både være et- og toårige**.

Ved at så Ager-Stedmoderblomst i din have, i din altankasse eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården eller på jobbet), kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand.

Scrol op og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Ager-Stedmoderblomst, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og/eller nektar, eller ved at leve på/i planten.

Ager-Stedmoderblomst vokser naturligt på leret, ofte kalkrig agerjord (agerjorden er den del af et landbrugs jord, som hvert år eller i hvert fald med nogle få års mellemrum behandles med jordbrugsredskaber og tilsås. Altså er agerjord den dyrkede del af landbrugs jord). Dette betyder at blomsten normalt anses for at være mark-ukrudt.

Fun facts om Ager-Stedmoderblomst:

  • Plantens Latinske (eller videnskabelige, hvis man sværger mere til det) navn er Viola arvensis
  • Navnet Stedmoderblomst hentyder til de uens formede og farvede kronblade: det store forreste kronblad der symboliserer stedmoderen, de to nabo-kronblade, der ofre har samme farve som det store, (de symboliserer) døtrene; og de to bagerste, der oftest har en anderledes farve, (de symboliserer) steddøtrene

Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med frøfyld. Ønsker du at købe frøfyld, så det er lettere at strø frøene direkte på voksestedet, kan du købe dit frøfyld her

Læs mere om at så frø fra hjemmehørende planter her

* En forvildet plante, er en plante der for mange år siden er blevet indført i Danmark. Men som er blevet en helt naturlig del af den danske flora og fauna. Det betyder at der nu er tale om en veletableret del af livscyklussen for insekter og andre dyr. Dermed er den tilpasset til dyrenes livsmønstre, og også den anden vej rundet. Dette betyder at de (insekterne og Ager-Stedmoderblomst) indgår i en slags symbiose.

** En etårige planter som Ager-Stedmoderblomst nogle gange er, vil typisk ikke kunne klare den årets første frost, men frøene kan overvintre, og på den måde går den i cyklus år efter år. Er det meget vigtigt for dig at frøene bliver indenfor et bestemt område kan du evt. samle frøene ind og dermed styre nøjagtig hvor de lander, når de gensås. Da Ager-Stedmoderblomst, nogle gange er toåring, men ikke altid, vil det være klogt at betragte den som værende etårig.

Vil du så Ager-Stedmoderblomst? Køb frøene her

25,00 kr.

På lager

Fakta og viden om Ager-Stedmoderblomst

Her finder du svar på alle de spørgsmål du kan sidde inde med.

Hvilken type plante er Ager-Stedmoderblomst og hvilken slags blomster får den?

Ager-Stedmoderblomst er en lille, sød urt, der hører til Violfamilien – du kender den måske bedre som en af vores skønne danske markblomster. Dens blomster er ret små og sarte, men alligevel let genkendelige. De sidder enlige og endestillet på de spinkle stængler, og hver blomst er uregelmæssig med hvid-gule kronblade, der giver den et lidt drømmende udtryk. Bægerbladene er smalle og grønne, og sammen danner de en fin kontrast til de bløde kronblade.

Hvornår blomstrer Ager-Stedmoderblomst og hvilken farver er blomsterne?

Du kan glæde dig til at se Ager-Stedmoderblomstens hvide blomster pryde marker og vejkanter fra maj helt hen i oktober. Det er en lang periode med blomstring, hvor den lyser op blandt det grønne og gule.

Hvor høj bliver Ager-Stedmoderblomst?

Ager-Stedmoderblomst er en lille plante, der typisk når en højde på mellem 5 og 30 cm. Hvor høj den bliver, afhænger meget af lyset – som mange andre planter kan den blive lang og ranglet, hvis den skal strække sig efter solen. Også jordbunden spiller ind; på næringsrig jord, som den foretrækker, kan den blive lidt kraftigere og mere frodig.

Hvor er Ager-Stedmoderblomsts naturlige levesteder i Danmark og hvordan hvilken slags jordbund betyder det at Ager-Stedmoderblomst foretrækker?

Ager-Stedmoderblomst trives bedst på næringsrig agerjord, hvor den ofte dukker op som ukrudt i marker og haver. Den er især almindelig i Østdanmark, hvor jorden ofte er rig på næringsstoffer. Derudover kan den også findes på andre steder med næringsrig bund, men den foretrækker altså de lidt mere frugtbare jorde.

Har Ager-Stedmoderblomst nogle særlige kendetegn?

Ager-Stedmoderblomst er let at kende på sine lysegrønne, ægformede blade med en rundtakket rand. Bladene sidder spredt op ad de opstigende, spinkle stængler, og både over- og underside er lysegrønne. Planten har et svagt rodnet, hvilket gør den let at fjerne, hvis du skulle ønske at flytte den. Stænglerne er slanke og bærer de enlige, endestillede blomster, der gør den så charmerende.

Hvordan forbedres jorden til at så Ager-Stedmoderblomst - og hvornår skal man så frøene for det bedste resultat?

Når du skal så Ager-Stedmoderblomst, er det vigtigt at forberede jorden grundigt. Fjern al anden vegetation – både planter og rødder – så frøene får en chance på ren, nøgen jord. Da frøene er små, strør du dem blot direkte på jorden og trykker dem forsigtigt ned med en tromle eller ved at gå lidt forsigtigt over området, så de kommer i god kontakt med jorden. Det forhindrer, at de blæser væk eller bliver spist af fugle.
Så fra marts til juni og få blomster samme år. Så fra august til oktober og få blomster det følgende år. Så direkte hvor du ønsker blomsterne. Spirer bedst når temperaturen er omkring 15°C. Varmere vejr kan hæmme spiringen.

Er Ager-Stedmoderblomst en sommerblomst, en toårige plante eller en staude?

Ager-Stedmoderblomst er en et- til toårig plante, hvilket betyder, at den enten lever i ét eller to år, afhængigt af forholdene. Nogle gange kan den blomstre allerede det første år og derefter visne hen, mens den andre gange først blomstrer det andet år, inden den afslutter sin livscyklus. Det gør den til en lidt sær plante, der kan variere i levetid.

Lever Ager-Stedmoderblomst vildt i Danmark? Og betyder det at det er en hjemmehørende plante?

Ager-Stedmoderblomst lever vildt i Danmark, men er faktisk ikke en hjemmehørende art. Den er almindeligt forekommende i hele landet, især på næringsrig jord, og er ikke truet.

Hvilke insekter er Ager-Stedmoderblomst værtsplante for?

I alt er Ager-Stedmoderblomst værtsplante for 51 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Aksløber – Zabrus tenebrioides – LC (Ikke truet)
Almindelig Moseløber – Acupalpus meridianus – LC (Ikke truet)
Almindelig Ovalløber – Amara aenea – LC (Ikke truet)
Amara convexior – Amara convexior – LC (Ikke truet)
Amara littorea – Amara littorea – NE (Ikke vurderet)
Azurblå Kalkløber – Ophonus azureus – EN (Moderat truet)
Bred Metaljordløber – Poecilus cupreus – LC (Ikke truet)
Bred Ovalløber – Amara consularis – LC (Ikke truet)
Brunbenet Ovalløber – Amara similata – LC (Ikke truet)
Flad Ovalløber – Amara eurynota – LC (Ikke truet)
Glat Markløber – Harpalus calceatus – EN (Moderat truet)
Grålig Markløber – Harpalus griseus – EN (Moderat truet)
Harpalus signaticornis – Harpalus signaticornis – NA (Ikke mulig at vurdere)
Håret Markløber – Harpalus rufipes – LC (Ikke truet)
Kompostovalløber – Amara anthobia – LC (Ikke truet)
Lys Ovalløber – Amara bifrons – LC (Ikke truet)
Markjordløber – Pterostichus melanarius – LC (Ikke truet)
Metallisk Sandløber – Harpalus affinis – LC (Ikke truet)
Mørkebrun Ovalløber – Amara apricaria – LC (Ikke truet)
Plump Ovalløber – Amara ingenua – EN (Moderat truet)
Pterostichus madidus – Pterostichus madidus – VU (Sårbar)
Rødbenet Markløber – Harpalus rubripes – LC (Ikke truet)
Rødbenet Ovalløber – Amara familiaris – LC (Ikke truet)
Rødfodet Markløber – Harpalus tardus – LC (Ikke truet)
Smuk Sandløber – Harpalus distinguendus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Sortbenet Bredløber – Anisodactylus signatus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Sortbenet Ovalløber – Amara ovata – LC (Ikke truet)
Spraglet Damløber – Stenolophus teutonus – LC (Ikke truet)
Stor Ovalløber – Amara aulica – LC (Ikke truet)
Stor Torpedoløber – Calathus fuscipes – LC (Ikke truet)
Strandovalløber – Amara convexiuscula – LC (Ikke truet)
Variabel Ovalløber – Amara spreta – LC (Ikke truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Blank Tornben – Thyreocoris scarabaeoides – LC (Ikke truet)
Løgbladlus – Myzus ascalonicus – NE (Ikke vurderet)
Rød Nellikebladlus – Myzus certus – NE (Ikke vurderet)
Stedmoderrodlus – Aphis violae – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Stedmoderhalvmøl – Heliothela wulfeniana – NE (Ikke vurderet)
Storplettet Perlemorsommerfugl – Issoria lathonia – LC (Ikke truet)

Tovinger (fluer og myg)
Stedmodergalmyg – Dasineura violae – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Ager-Stedmoderblomst og dermed er vigtige bestøvere.

Sommerfugle
Aurora – Anthocharis cardamines – LC (Ikke truet)
Storplettet Perlemorsommerfugl – Issoria lathonia – LC (Ikke truet)

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Havehumle – Bombus hortorum – LC (Ikke truet)
Hushumle – Bombus hypnorum – LC (Ikke truet)
Lille Skovhumle – Bombus pratorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Mørk Jordsnyltehumle – Bombus vestalis – LC (Ikke truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Finpunkteret Smalbi – Lasioglossum lativentre – NT (Næsten truet)
Guldmurerbi – Osmia aurulenta – LC (Ikke truet)
Hedevejbi – Halictus confusus – LC (Ikke truet)
Skovsmåjordbi – Andrena subopaca – LC (Ikke truet)
Sorthvid Jordbi – Andrena cineraria – LC (Ikke truet)
Tofarvet Jordbi – Andrena bicolor – LC (Ikke truet)

Kendes Ager-Stedmoderblomst under andre navne?

Latinske synonymer (alias for Viola arvensis): Viola deseglesei, Viola ticolor var. arvensis, Viola tricolor subsp. arvensis, Viola tricolor var. montana.

Navne på andre sprog:
Engelsk: European Field Pansy, European Field-pansy, European Wild Pansy, Field Pansy, Field Violet, Wild Pansy, Johnny-jump-up
Tysk: Acker-Stiefmuetterchen, Acker-Stiefmütterchen, Acker-Veilchen, Acker-Veilchen, Acker-Stiefmütterchen, Feld-Stiefmütterchen
Hollandsk: Akkerviooltje
Svensk: pelto-orvokki, åkerviol
Norsk: åkerstemor, åkerstemorsblom, åkerstemorsblomst

» Bestil dine frø her «

25,00 kr.

På lager