Ensidig Klokke – Campanula rapunculoides

Ensidig Klokke er en flerårig urt, der tilhører familien Klokkefamilien – du kender den måske fra de smukke blå eller violette klokkeformede blomster, der pryder mange danske haver. Blomsterne sidder i en ensidig klase fra bladhjørnerne og er smalt klokkeformede med lange kronflige. De er blåviolette og dukker op i juni-september, hvor de tiltrækker både vilde bier, humlebier og svirrefluer med deres sødme.

Du vil typisk kunne se Ensidig Klokke i blomst fra juni til september, hvor de blåviolette blomster lyser op i haven eller langs vejkanten.

Ensidig Klokke bliver mellem 20 og 60 cm høj. Hvor høj den bliver, afhænger af flere ting – som mange andre planter kan den blive lang og ranglet, hvis den skal strække sig efter mere sollys. Jordbunden spiller også en stor rolle; på næringsrig jord trives den bedst og kan nå sin fulde højde.

Ensidig Klokke lever vildt overalt i Danmark, hvor den trives på næringsrig jord. Du finder den ofte i haver, parker, langs vejkanter og på strandvolde, hvor jorden er rig på næring.

Ensidig Klokke er let at kende på sine spredtstillede, aflangt ægformede blade med savtakket rand – både over- og underside er ensartet behårede og græsgrønne. Stænglerne er afrundet firkantede med stive hår, og planten danner et kraftigt rodnet fra underjordiske udløbere og knolde. De blåviolette blomster sidder i en ensidig klase, hvilket giver planten sit navn.

Når du skal så frø af Ensidig Klokke, er det vigtigt at jorden er ordentligt klargjort – fjern al anden vegetation og rødder, så frøene sås på ”nøgen” jord. Da frøene er små, strøs de direkte på jorden og trykkes ned med en tromle eller blot med små skridt, så de får god kontakt med jorden og hverken blæser væk eller bliver spist af fugle. Den bedste tid at så er fra oktober til starten af maj, hvor en kuldeperiode kan fremme spiringen.
Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret, så frøene får vinterens kulde og spirer det tidlige forår. Spirer normalt inden for 3-4 uger ved mellem 18°C – 20°C. For spiring skal frøene have sollys, så de må kun trykkes let ned i den fugtige, veldrænede jord.

Ensidig Klokke er en flerårig plante – det betyder, at den lever i flere år og kommer tilbage år efter år. Den danner et kraftigt rodnet, som sikrer dens overlevelse, og du vil derfor kunne nyde dens blåviolette blomster i haven i mange sæsoner.

Ensidig Klokke lever vildt i hele Danmark, men er ikke en hjemmehørende plante. Den klarer sig godt i hele landet og ikke er truet.

I alt er Ensidig Klokke værtsplante for 30 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Miarus campanulae – Miarus campanulae – LC (Ikke truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Bedebladlus – Aphis fabae – NE (Ikke vurderet)
Brun Klokkebladlus – Uroleucon campanulae – NE (Ikke vurderet)
Havepestbladlus – Uroleucon rapunculoidis – NE (Ikke vurderet)
Jordbærmellus – Aleyrodes lonicerae – NE (Ikke vurderet)
Kællingetandtæge – Adelphocoris seticornis – NE (Ikke vurderet)
Rækkeplettet Blomstertæge – Plagiognathus chrysanthemi – NE (Ikke vurderet)
Stor Klokkeblomsttæge – Strongylocoris leucocephalus – NE (Ikke vurderet)
Toplettet Blomstertæge – Stenotus binotatus – NE (Ikke vurderet)
Uroleucon nigrocampanulae – Uroleucon nigrocampanulae – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Klokkedværgmåler – Eupithecia denotata – LC (Ikke truet)
Streg-Snudeugle – Schrankia costaestrigalis – LC (Ikke truet)

Tovinger (fluer og myg)
Amauromyza gyrans – Amauromyza gyrans – NE (Ikke vurderet)
Klokkeblomstgalmyg – Contarinia campanulae – NE (Ikke vurderet)
Liriomyza strigata – Liriomyza strigata – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Ensidig Klokke og dermed er vigtige bestøvere.

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Agersnyltehumle – Bombus campestris – LC (Ikke truet)
Enghumle – Bombus veteranus – EN (Moderat truet)
Hushumle – Bombus hypnorum – LC (Ikke truet)
Klokkehumle – Bombus soroeensis – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Skovhumle – Bombus sylvarum – EN (Moderat truet)
Skovsnyltehumle – Bombus sylvestris – LC (Ikke truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Blåhatjordbi – Andrena hattorfiana – LC (Ikke truet)
Havemaskebi – Hylaeus communis – LC (Ikke truet)
Hedebladskærerbi – Megachile analis – NT (Næsten truet)
Lille Saksebi – Chelostoma campanularum – LC (Ikke truet)
Rødhalet Høstbi – Melitta haemorrhoidalis – LC (Ikke truet)
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Stor Saksebi – Chelostoma rapunculi – LC (Ikke truet)
Tofarvet Jordbi – Andrena bicolor – LC (Ikke truet)
Vægsilkebi – Colletes daviesanus – LC (Ikke truet)

Andre danske navne/stavemåder: Havepest.

Navne på andre sprog:
engelsk: Clochettes, Creeping Bellflower, European Bellflower, Lygurian Bellflower, Rampion Bellflower, Rover Bellflower, Roving Bellflower, rover harebell
tysk: Acker-Glockenblume, Rapunzelaehnliche Glockenblume
hollandsk: Akkerklokje
svensk: Fläcklusern, Gullupin, Tagglusern, blålupin, knölklocka, vuohenkello
norsk: ugrasklokke, ugressklokke