Hjertegræs – Briza media

Hjertegræs er en græsart, og den hører til græsfamilien. Den er let at kende på sine helt specielle blomster – de små, flade aks, der næsten ligner små hjerter og hænger blødt i toppen af stænglen. Hver blomst er samlet i disse tætte, flade aks, og de sidder i en løs top, der giver planten sit særprægede udtryk. Det er en fornøjelse at have dem i buketter, fordi de tilfører en blød, næsten legende struktur til blomsterarrangementerne.

Hjertegræs blomstrer typisk i juni og juli, og blomsterne er grønne – præcis den farve, der passer perfekt til de naturvenlige haver, hvor den trives.

Hjertegræs bliver en lille plante, der når op i en højde på 30-60 cm, og den breder sig gerne ud til omkring det samme i bredden. Hvor høj den bliver, afhænger meget af, hvor meget sol den får – ligesom mange andre planter kan den blive lang og ranglet, hvis den skal strække sig efter lyset. Jordbunden spiller også en rolle; en næringsfattig og tør bund med kalk vil give den de bedste vækstbetingelser.

I Danmark finder du Hjertegræs på kalkrig jord, hvor den trives bedst i lysåbne voksesteder. Den er mest almindelig på tør, næringsfattig og kalkrig bund, og du kan møde den overalt i landet, hvor jorden har de rette forhold.

Hjertegræs er en flerårig, tueformet græsart med en tæt vækst. Bladene er flade eller smalt sammenrullede, og de har en blågrøn farve med en ru overflade. Stænglerne er oprette eller kan ligge ned langs kanten af tuen, og de blomstrende strå kan blive op til 50 cm lange. Rodnettet danner en tæt klump af fine trævlerødder, der giver planten en solid forankring i jorden. Skudsystemerne kan med tiden vokse lidt op over jorden, så tuen bliver endnu mere fyldig.

Når du skal så Hjertegræs, er det vigtigt at jorden er ordentligt klargjort – fjern al anden vegetation og rødder, så frøene får en chance på ’nøgen’ jord. Da frøene er små, strør du dem direkte på overfladen og trykker dem forsigtigt ned, enten ved at tromle jorden eller ved at gå forsigtigt hen over dem. Det sikrer god jordkontakt og forhindrer, at frøene blæser væk eller bliver spist af fugle. Du kan så frøene i det tidlige forår eller det sene efterår – de frø, der sås i efterårs- og vinterperioden, vil først spire det efterfølgende forår.
Det bedste resultat opnås ved at så i det tidlige forår eller det sene efterår, hvor frøene overvintrer og spirer det følgende forår. Spirer ved mellem 15°C – 20°C, men langsomt og ujævnt – regn med 3-7 uger. For spiring skal frøene have lidt lys, så dæk dem højst med 5 mm jord og hold den jævnt fugtig.

Hjertegræs er en flerårig plante, også kaldet en staude. Det betyder, at den lever i flere år og kommer tilbage år efter år, så snart den har etableret sig. Det gør den til en pålidelig og langsigtet ven i haven, hvor den kan danne tætte tuer, der blomstrer igen og igen.

Hjertegræs lever vildt i Danmark og er temmelig almindelig i hele landet. Den er hjemmehørende og på Danmarks Rødliste er den kategoriseret som livskraftig (LC), hvilket betyder, at den ikke er truet og klarer sig godt i de danske forhold.

I alt er Hjertegræs værtsplante for 19 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Euscelis incisus – Euscelis incisus – NE (Ikke vurderet)
Javesella salina – Javesella salina
Kornbladlus – Sitobion avenae – NE (Ikke vurderet)
Psammotettix cephalotes – Psammotettix cephalotes – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Coleophora lixella – Coleophora lixella – NE (Ikke vurderet)
Herorandøje – Coenonympha hero – RE (Forsvundet)
Sneppe-Stængelugle – Apamea scolopacina – LC (Ikke truet)

Tovinger (fluer og myg)
Cerodontha incisa – Cerodontha incisa – NE (Ikke vurderet)
Chromatomyia nigra – Chromatomyia nigra – NE (Ikke vurderet)
Liriomyza flaveola – Liriomyza flaveola – NE (Ikke vurderet)

Andre danske navne/stavemåder: Almindelig hjertegræs.

Navne på andre sprog:
engelsk: Big Quaking Grass, Perennial Quaking Grass, Perennial Quakinggrass, Quaking Grass, Quaking-Grass, Totter Grass, Common Quaking Grass
tysk: Gemeines Zittergras, Gewöhnliches Zittergras, Mittleres Zittergras, Zittergras
hollandsk: Bevertjes
svensk: darrgräs, vanligt darrgräs
norsk: bevregras, bevregress, hjertegras, hjertegress, bivregras, hjartegras, befver-græs, kiærligheds-græs