Dagsommerfugl Dværgblåfugl - Cupido minimus Dværgblåfugl er en dagsommerfugl i blåfuglefamilien....
Rundbælg – Anthyllis vulneraria
Klik på billedet og se alle billeder af Rundbælg
Rundbælg er en hjemmehørende plante der får meget Karakteristiske blomster. Den blomstrer i hoveder, med blade der er uligefinnede, endesmåbladet er elliptisk og meget større end de få smalle småsideblade, der nogle gange slet ikke er der.
Du vil kunne læse endnu mere om planten, samt se de bestøvende, flyvende insekter du kan understøtte, ved at så planten, længere ned på siden her.
⇔Køb dine Rundbælg frø her⇔
25,00 kr.
På lager
Yderligere information
| Pose med frø til | ca. 50 x 50 cm |
|---|---|
| Livsvarighed | Flerårig |
| Blomsterfarve | Gul |
| Blomstringsperiode | Juni – august |
| Højde | 10 – 40 cm |
| Jordbundsforhold | Løs, sandet- eller grusholdig jord |
| Lys/skygge | Sol – halvskygge |
| Tilknyttede arter | 84 – Kilde: Plant Parasites of Europe |
| Herkomst | Hjemmehørende (naturlig forekomst) i Danmark |
| Rødliste placering | LC (Livskraftig) |
Sådan sår du Rundbælg
Det bedste resultat opnås ved at så om foråret eller efteråret – køligt vejr under 5°C bryder frøhvilen fint udendørs. Spirer på ca. 2 uger ved 20°C, men tager 2-4 uger ved 15°C og op til 1-2 måneder i kølig jord. Frøene har en hård skal, så et døgn i lunkent vand eller en let ridsning giver en hurtigere og mere ensartet spiring. Find general info om såning lige nedenfor
Fælles for alle frø:
Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus - altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid - ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke "bare" kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs - men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.
Så direkte på voksestedet:
Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.
Så i bakker eller potter:
Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.
Rundbælg er værtsplante og nektar-/pollenkilde for nedenstående insekter:
Nedenfor ser du alle de dagsommerfugle og natsommerfugle, og enkelt andre udvalgte insekter, som planten understøtter. Vil du have den fulde liste over insekter, finder du den længere ned på siden; under spørgsmål 9 i FAQ.
Kilder: Plant Parasites of Europe, og Gebif.org
Engblåfugl – Cyaniris semiargus
Dagsommerfugl Engblåfugl - Cyaniris semiargus Engblåfugl er en dagsommerfugl i blåfuglefamilien....
Foranderlig Blåfugl – Plebejus idas
Dagsommerfugl Foranderlig Blåfugl - Plebejus idas Foranderlig Blåfugl er en dagsommerfugl i...
Grøn Busksommerfugl – Callophrys rubi
Dagsommerfugl Grøn Busksommerfugl - Callophrys rubi Grønne Busksommerfugl er en dagsommerfugl i...
Aproaerema anthyllidella – Aproaerema anthyllidella
Natsommerfugl Aproaerema anthyllidella - Aproaerema anthyllidella Aproaerema anthyllidella...
Coleophora vulnerariae – Coleophora vulnerariae
Natsommerfugl Coleophora vulnerariae - Coleophora vulnerariae Coleophora vulnerariae er en...
Nothris lemniscellus – Nothris lemniscellus
Natsommerfugl Nothris lemniscellus - Nothris lemniscellus Nothris lemniscellus er en...
Periclepsis cinctana – Periclepsis cinctana
Natsommerfugl Periclepsis cinctana - Periclepsis cinctana Periclepsis cinctana er en del af...
Scythris siccella – Scythris siccella
Natsommerfugl Scythris siccella - Scythris siccella Scythris siccella er en natsommerfugl....
Sneglehus-Sækbærer – Apterona helicoidella
Natsommerfugl Sneglehus-Sækbærer - Apterona helicoidella Sneglehus-Sækbærer er en natsommerfugl....
Snyltehveps-Glassværmer – Bembecia ichneumoniformis
Natsommerfugl Snyltehveps-Glassværmer - Bembecia ichneumoniformis Snyltehveps-Glassværmer er en...
Strandfladbælghalvmøl – Pima boisduvaliella
Natsommerfugl Strandfladbælghalvmøl - Pima boisduvaliella Strandfladbælghalvmøl er en del af...
Forskellige bier
Anførte plante er enten værtsplante eller foderplante for forskellige bier.
Forskellige humlebier
Anførte plante er enten værtsplante eller foderplante for forskellige humlebier.
Forskellige Svirrefluer
Anførte plante er enten værtsplante eller foderplante for forskellige svirrefluer.
Vil du tiltrække disse insekter? Køb frøene her
25,00 kr.
På lager
Mere om Rundbælg
Rundbælg er en hjemmehørende* plante der også bærer det latinske navn Anthyllis vulneraria, er en del af Ærteblomstfamilien. Den blomstrer fra juli til august, i små gule hoveder.
Planten bliver mellem 10 og 40 cm høj og er en flere årig staude**. Dette betyder også at du ikke nødvendigvis vil se den fulde højde det første år. Og muligvis vil der også først være blomster andet år.
Ved at så Rundbælg i din have, i din altankasse, i krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården, hvis du passer en grav der, eller på jobbet), kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand.
Scrol op og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Rundbælg, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og/eller nektar, eller ved at leve på/i planten.
Vokser naturligt på tørre, sandede marker og bakker. Blomsten gror gerne i løs, sandet- og stenet, leret jord.
Fun facts om Rundbælg:
- Plantens Latinske (eller videnskabelige, hvis man sværger mere til det) navn er Anthyllis vulneraria
- Kan bruges som jordforbedringsmiddel
Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med frøfyld. Ønsker du at købe frøfyld, så det er lettere at strø frøene direkte på voksestedet, kan du købe dit frøfyld her
* En hjemmehørende plante, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså en plante der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig planten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planten har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Rundbælg) indgår i en slags symbiose.
** En staude er en plante der lever i flere år, og ofte bliver større med tiden. Modsat træer og bruske, visner planten ned hvert år, for så at vokse op igen året efter.
Vil du så Rundbælg? Køb frøene her
25,00 kr.
På lager
Fakta og viden om Rundbælg
Her finder du svar på alle de spørgsmål du kan sidde inde med.
Hvilken type plante er Rundbælg, og hvilken slags blomster får den?
Rundbælg er en bælgplante – en flerårig urt med en grundstillet roset af groft takkede til lappede, elliptiske blade. De gule blomster sidder samlet i kugleformede hoveder for enden af bladbærende stængler, og det er netop disse kompakte blomsterstande, der gør den så let genkendelig i det danske landskab.
Hvornår blomstrer Rundbælg, og hvilken farve er blomsterne?
Rundbælg blomstrer fra juni til august, og blomsterne er gule – nogle gange med en antydning af orange, hvilket giver en varm og indbydende glød i en insekthave.
Hvor høj bliver Rundbælg?
Rundbælg bliver typisk 10 – 40 cm høj. Som mange andre planter vil den gerne strække sig efter solen, hvis lyset er sparsomt, og den kan blive lidt mere rank og ranglet. På tør, mager jord – hvor den trives bedst – holder den sig dog ofte mere kompakt og tæt.
Hvor er Rundbælgs naturlige levesteder i Danmark, og hvilken slags jordbund foretrækker den?
Rundbælg lever naturligt på solåbne, tørre steder med kalkrig jord, som du finder på overdrev, skrænter og i vejkanter. Den er en pionerplante på rå og mager jord, hvor den med sin dybtgående pælerod og kvælstofbindende knolde på rodnettet gør sig godt.
Har Rundbælg nogle særlige kendetegn?
Rundbælg har en grundstillet roset af groft takkede til lappede, elliptiske blade, der er grågrønne på begge sider. Stænglerne bærer blade og de karakteristiske kugleformede blomsterhoveder, og hele planten er en flerårig urt med en dybtgående pælerod, der gør den til en robust pioner på de tørreste og mest udfordrende voksesteder.
Hvordan forbedres jorden til at så Rundbælg, og hvornår skal man så frøene for det bedste resultat?
Når du skal så Rundbælg, er det vigtigt at forberede jorden grundigt: fjern al anden vegetation og rødder, så frøene kan sås direkte på den nøgne jord. Da frøene er små, strøs de blot ud over overfladen og trykkes forsigtigt ned – enten ved at tromle let eller gå forsigtigt hen over – så de får god kontakt med jorden og hverken blæser væk eller bliver spist af fugle. Den bedste tid at så er fra september til april direkte på voksestedet.
Det bedste resultat opnås ved at så om foråret eller efteråret – køligt vejr under 5°C bryder frøhvilen fint udendørs. Spirer på ca. 2 uger ved 20°C, men tager 2-4 uger ved 15°C og op til 1-2 måneder i kølig jord. Frøene har en hård skal, så et døgn i lunkent vand eller en let ridsning giver en hurtigere og mere ensartet spiring.
Er Rundbælg en sommerblomst, en toårig plante eller en staude?
Rundbælg er en flerårig plante – en staude, der lever videre år efter år takket være sin dybe pælerod og kvælstofbindende knolde. Det betyder, at du kan nyde dens gule blomsterhoveder i haven i mange sæsoner, uden at skulle så på ny hvert år.
Lever Rundbælg vildt i Danmark, og er det en hjemmehørende plante?
Rundbælg lever vildt i Danmark og er en hjemmehørende plante. Den er kategoriseret som LC (Livskraftig) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den klarer sig godt og ikke er truet i naturen.
Hvilke insekter er Rundbælg værtsplante for?
I alt er Rundbælg værtsplante for 70 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.
Liste over insekter:
Biller
Hypera melancholica – Hypera melancholica – CR (Kritisk truet)
Hypera venusta – Hypera venusta – LC (Ikke truet)
Tvestribet Faldbille – Cryptocephalus bilineatus – VU (Sårbar)
Tychius junceus – Tychius junceus – LC (Ikke truet)
Tychius schneideri – Tychius schneideri – LC (Ikke truet)
Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Acyrthosiphon loti – Acyrthosiphon loti – NE (Ikke vurderet)
Aphis loti – Aphis loti – NE (Ikke vurderet)
Kællingetandtæge – Adelphocoris seticornis – NE (Ikke vurderet)
Rundbælgbladlus – Aphis klimeschi – NE (Ikke vurderet)
Sort Bælgplantebladlus – Aphis craccivora – NE (Ikke vurderet)
Sommerfugle
Aproaerema anthyllidella – Aproaerema anthyllidella – LC (Ikke truet)
Coleophora vulnerariae – Coleophora vulnerariae – NE (Ikke vurderet)
Dværgblåfugl – Cupido minimus – LC (Ikke truet)
Foranderlig Blåfugl – Plebejus idas – LC (Ikke truet)
Grøn Busksommerfugl – Callophrys rubi – LC (Ikke truet)
Nothris lemniscellus – Nothris lemniscellus
Periclepsis cinctana – Periclepsis cinctana – NE (Ikke vurderet)
Scythris siccella – Scythris siccella – NE (Ikke vurderet)
Sneglehus-Sækbærer – Apterona helicoidella – NE (Ikke vurderet)
Snyltehveps-Glassværmer – Bembecia ichneumoniformis – LC (Ikke truet)
Strandfladbælghalvmøl – Pima boisduvaliella – NE (Ikke vurderet)
Tovinger (fluer og myg)
Liriomyza congesta – Liriomyza congesta – NE (Ikke vurderet)
Phytoliriomyza variegata – Phytoliriomyza variegata – NE (Ikke vurderet)
Phytomyza brischkei – Phytomyza brischkei – NE (Ikke vurderet)
Rapsflue – Scaptomyza flava – NE (Ikke vurderet)
Scaptomyza graminum – Scaptomyza graminum – NE (Ikke vurderet)
Tomatminérflue – Liriomyza bryoniae – NE (Ikke vurderet)
Trips
Aeolothrips intermedius – Aeolothrips intermedius – NE (Ikke vurderet)
Frankliniella intonsa – Frankliniella intonsa – NE (Ikke vurderet)
Haplothrips niger – Haplothrips niger
Nelliketrips – Thrips tabaci – NE (Ikke vurderet)
Odontothrips biuncus – Odontothrips biuncus – NE (Ikke vurderet)
Odontothrips loti – Odontothrips loti – NE (Ikke vurderet)
Taeniothrips picipes – Taeniothrips picipes – NE (Ikke vurderet)
Thrips atratus – Thrips atratus – NE (Ikke vurderet)
Thrips validus – Thrips validus – NE (Ikke vurderet)
Thrips vulgatissimus – Thrips vulgatissimus – NE (Ikke vurderet)
Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Rundbælg og dermed er vigtige bestøvere.
Biller
Cryptocephalus aureolus – Cryptocephalus aureolus – LC (Ikke truet)
Sommerfugle
Dværgblåfugl – Cupido minimus – LC (Ikke truet)
Engblåfugl – Cyaniris semiargus – VU (Sårbar)
Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Agersnyltehumle – Bombus campestris – LC (Ikke truet)
Foranderlig Humle – Bombus humilis – NT (Næsten truet)
Græshumle – Bombus ruderarius – NT (Næsten truet)
Havehumle – Bombus hortorum – LC (Ikke truet)
Hedehumle – Bombus jonellus – LC (Ikke truet)
Hushumle – Bombus hypnorum – LC (Ikke truet)
Klokkehumle – Bombus soroeensis – LC (Ikke truet)
Kravejordhumle – Bombus magnus – LC (Ikke truet)
Lille Skovhumle – Bombus pratorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Moshumle – Bombus muscorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Skovhumle – Bombus sylvarum – EN (Moderat truet)
Skovsnyltehumle – Bombus sylvestris – LC (Ikke truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)
Stensnyltehumle – Bombus rupestris – LC (Ikke truet)
Vilde bier
Bronzesmalbi – Lasioglossum leucopus – LC (Ikke truet)
Græslandsmalbi – Lasioglossum albipes – LC (Ikke truet)
Gulbåndet Jordbi – Andrena flavipes – LC (Ikke truet)
Guldmurerbi – Osmia aurulenta – LC (Ikke truet)
Gyveljordbi – Andrena ovatula – VU (Sårbar)
Havejordbi – Andrena haemorrhoa – LC (Ikke truet)
Hedebladskærerbi – Megachile analis – NT (Næsten truet)
Klintjordbi – Andrena labialis – LC (Ikke truet)
Kurvsilkebi – Colletes similis – LC (Ikke truet)
Langhornsbi – Eucera longicornis – LC (Ikke truet)
Lille Uldbi – Anthidium punctatum – LC (Ikke truet)
Lucernebi – Melitta leporina – LC (Ikke truet)
Moskussmalbi – Lasioglossum calceatum – LC (Ikke truet)
Pragtvægbi – Anthophora aestivalis – CR (Kritisk truet)
Rød Murerbi – Osmia bicornis – LC (Ikke truet)
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Skovblodbi – Sphecodes gibbus – LC (Ikke truet)
Skovvejbi – Halictus rubicundus – LC (Ikke truet)
Sort Vægbi – Anthophora retusa – EN (Moderat truet)
Sortbrun Jordbi – Andrena nigroaenea – LC (Ikke truet)
Ærtebladskærerbi – Megachile circumcincta – LC (Ikke truet)
Ærtejordbi – Andrena wilkella – LC (Ikke truet)
Kendes Rundbælg under andre navne?
Andre danske navne/stavemåder: Gul rundbælg, Almindelig Rundbælg.
Navne på andre sprog:
engelsk: Common Kidney-Vetch, Common Kidneyvetch, Kidney Vetch, Lady’s-fingers, Woundwort, kidney-vetch, ladies’ fingers, lady’s fingers
tysk: Echter Wundklee, Gemeiner Wundklee, Gewöhnlicher Wundklee, Tannenklee, Wundklee
hollandsk: Wondklaver
svensk: (euroopan)masmalo, getväppling
norsk: rundbelg, rundskolm
» Bestil dine frø her «
25,00 kr.
På lager