Liden Klokke – Campanula rotundifolia

Liden Klokke er en flerårig urt, der hører til Klokkefamilien – du kender den måske fra de smukke blå klokkeformede blomster, der pryder vores marker og overdrev. Selve blomsten er dybblå og klokkeformet, og den sidder endestillet på de spinkle stængler, enten enkeltvis eller i nogle få blomstrede stande.

Du kan glæde dig til at se Liden Klokkes blå blomster fra juli og helt hen i august. Det er en kort, men pragtfuld periode, hvor de blå klokker lyser op i landskabet.

Liden Klokke bliver typisk mellem 10 og 40 cm høj – det er en forholdsvis lille plante, der passer perfekt til forkanterne eller de tørre, solrige pletter i haven. Som mange andre planter kan den blive lidt lang og ranglet, hvis den ikke får nok sol og må strække sig efter lyset. Derudover trives den bedst i tørre jorde, hvor der ikke er for meget næring, for det passer godt til dens naturlige levesteder.

Liden Klokke trives naturligt på lysåbne voksesteder med magre, tørre jorde – det kan være skovbryn, vejkanter, overdrev eller heder. Den foretrækker altså en tør jordbund, hvor der ikke er for meget fugt eller næring, for det minder om de forhold, den kender fra sine naturlige levesteder.

Liden Klokke er let at kende på sine blade og blomster. Den danner først en flad bladroset med langstilkede, nyre- eller hjerteformede blade, der har nogle få, grove tænder langs randen. Senere kommer de spredtstillede, lancetformede stængelblade, der er helrandede. Stænglen er opret og bærer de endestillede, dybblå klokkeformede blomster. Planten indeholder desuden mælkesaft i alle dele, hvilket også er et kendetegn. Rodnettet er kraftigt og dybtgående, så den kan klare sig godt i tørre perioder.

Når du skal så Liden Klokke, er det vigtigt at forberede jorden grundigt. Fjern al anden vegetation – både planter og rødder – så frøene kan sås direkte på den nøgne jord. Da frøene er små, strør du dem blot ud på overfladen og trykker dem forsigtigt ned, enten ved at tromle let eller gå med små skridt, så de får god kontakt med jorden. Det forhindrer også, at frøene blæser væk eller bliver spist af fugle. Den bedste tid at så er fra september og frem til starten af maj – det giver frøene en chance for at spire, når forholdene er rigtige.
Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret, så frøene får vinterens kulde – ellers hjælper 30 dage på køl. Spirer derefter inden for 2-4 uger ved mellem 15°C – 22°C, bedst omkring 18°C – 20°C. For spiring skal frøene have sollys, så de må ikke dækkes, kun trykkes ned på den fugtige, veldrænede jord.

Liden Klokke er en flerårig plante, også kaldet en staude. Det betyder, at den lever i flere år og kommer tilbage år efter år, så snart den har etableret sig. Det er en stor fordel, hvis du gerne vil have en stabil og smuk plante i haven uden at skulle så eller plante på ny hvert år.

Liden Klokke er hjemmehørende i Danmark og lever vildt i hele landet. Den er klassificeret som livskraftig (LC) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den ikke er truet og klarer sig godt i naturen.

I alt er Liden Klokke værtsplante for 43 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Cleopomiarus graminis – Cleopomiarus graminis – LC (Ikke truet)
Miarus campanulae – Miarus campanulae – LC (Ikke truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Brun Klokkebladlus – Uroleucon campanulae – NE (Ikke vurderet)
Klokkeblomsttæge – Strongylocoris steganoides – NE (Ikke vurderet)
Klokkerodlus – Aphis psammophila – NE (Ikke vurderet)
Løgbladlus – Myzus ascalonicus – NE (Ikke vurderet)
Nældesæklus – Orthezia urticae – NE (Ikke vurderet)
Rønnebladlus – Dysaphis sorbi – NE (Ikke vurderet)
Stor Klokkeblomsttæge – Strongylocoris leucocephalus – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Bjergglans-Ugle – Xestia ashworthii – NA (Ikke mulig at vurdere)
Engdværgmåler – Eupithecia satyrata – LC (Ikke truet)
Grumset Dværgmåler – Eupithecia subfuscata – LC (Ikke truet)
Grøn Busksommerfugl – Callophrys rubi – LC (Ikke truet)
Hvid Dværgmåler – Eupithecia centaureata – LC (Ikke truet)
Klokkedværgmåler – Eupithecia denotata – LC (Ikke truet)
Klokkeprydvinge – Orophia ferrugella – NE (Ikke vurderet)
Malurtdværgmåler – Eupithecia absinthiata – LC (Ikke truet)
Skovugle – Diarsia mendica – LC (Ikke truet)
Smalvinget Grønsagsugle – Lacanobia contigua – LC (Ikke truet)
Sortgrå Ringmåler – Charissa obscurata – LC (Ikke truet)
Svagtskygget Smutugle – Noctua comes – LC (Ikke truet)

Tovinger (fluer og myg)
Amauromyza gyrans – Amauromyza gyrans – NE (Ikke vurderet)
Klokkeblomstgalmyg – Contarinia campanulae – NE (Ikke vurderet)
Klokkejordgalmyg – Geocrypta campanulae – NE (Ikke vurderet)
Lindekrusegalmyg – Dasineura thomasi
Liriomyza buhri – Liriomyza buhri – NE (Ikke vurderet)
Liriomyza strigata – Liriomyza strigata – NE (Ikke vurderet)
Phytomyza campanulae – Phytomyza campanulae – NE (Ikke vurderet)

Trips
Thrips atratus – Thrips atratus – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Liden Klokke og dermed er vigtige bestøvere.

Biller
Cleopomiarus graminis – Cleopomiarus graminis – LC (Ikke truet)
Miarus campanulae – Miarus campanulae – LC (Ikke truet)

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Græshumle – Bombus ruderarius – NT (Næsten truet)
Havehumle – Bombus hortorum – LC (Ikke truet)
Hushumle – Bombus hypnorum – LC (Ikke truet)
Klokkehumle – Bombus soroeensis – LC (Ikke truet)
Kravejordhumle – Bombus magnus – LC (Ikke truet)
Lille Skovhumle – Bombus pratorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordsnyltehumle – Bombus bohemicus – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Pilejordhumle – Bombus cryptarum – LC (Ikke truet)
Skovsnyltehumle – Bombus sylvestris – LC (Ikke truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Blåhatjordbi – Andrena hattorfiana – LC (Ikke truet)
Bronzesmalbi – Lasioglossum leucopus – LC (Ikke truet)
Bronzevejbi – Halictus tumulorum – LC (Ikke truet)
Engmaskebi – Hylaeus confusus – LC (Ikke truet)
Finpunkteret Smalbi – Lasioglossum lativentre – NT (Næsten truet)
Gederamsbladskærerbi – Megachile lapponica – LC (Ikke truet)
Gulbåndet Jordbi – Andrena flavipes – LC (Ikke truet)
Gulerodsmåjordbi – Andrena minutuloides – DD (Utilstrækkelige data)
Havejordbi – Andrena haemorrhoa – LC (Ikke truet)
Havemaskebi – Hylaeus communis – LC (Ikke truet)
Hedebladskærerbi – Megachile analis – NT (Næsten truet)
Hedevejbi – Halictus confusus – LC (Ikke truet)
Hvidbenet Oliebi – Macropis europaea – LC (Ikke truet)
Lille Saksebi – Chelostoma campanularum – LC (Ikke truet)
Lille Uldbi – Anthidium punctatum – LC (Ikke truet)
Metalsmalbi – Lasioglossum morio – LC (Ikke truet)
Rosenbladskærerbi – Megachile centuncularis – LC (Ikke truet)
Rødhalet Høstbi – Melitta haemorrhoidalis – LC (Ikke truet)
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Skovvejbi – Halictus rubicundus – LC (Ikke truet)
Smaragdsmalbi – Lasioglossum nitidulum – VU (Sårbar)
Sort Smalbi – Lasioglossum fratellum – LC (Ikke truet)
Stor Saksebi – Chelostoma rapunculi – LC (Ikke truet)
Tofarvet Jordbi – Andrena bicolor – LC (Ikke truet)
Træboende Bladskærerbi – Megachile willughbiella – LC (Ikke truet)

Andre danske navne/stavemåder: Blå-klokke, Rundbladet klokke, Blåklokke.

Navne på andre sprog:
engelsk: Bluebell, Bluebell Bellflower, Bluebell-of-scotland, Common Harebell, Harebell, Harebell / Bluebell, Meadowbell, Northern European harebell, Roundleaf Harebell, Scottish Harebell, Scottish bluebell, bluebell of Scotland, fairy-thimble
tysk: Rundblaettrige Glockenblume, Rundblättrige Glockenblume
hollandsk: Grasklokje
svensk: blåklocka, kissankello, liten blåklocka
norsk: blåklokke, biølle, blaa-bielle, blaa-klokke