Vild Selleri – Apium graveolens

Vild Selleri er en skærmplante – den tilhører altså Skærmplantefamilien, som du sikkert kender fra andre velduftende haveplanter som gulerod og persille. Dens blomster sidder i fine, luftige dobbeltskærme, der minder om små paraplyer med mange små blomster samlet i en flad skærm. Hver blomst er hvidlig eller grønlig, og de mangler de små blade (småsvøb og storsvøb), som man ofte ser hos andre skærmplanter. Det gør dem let genkendelige, når de blomstrer i sensommeren.

Du kan glæde dig til at se Vild Selleri i blomst fra juli helt hen i september. Blomsterne er hvidlige eller grønlige, og de lyser smukt op i en ellers grøn sommerhave.

Vild Selleri bliver mellem 30 og 120 centimeter høj – det er altså en plante, der kan nå en pæn størrelse, hvis den trives. Som med de fleste planter, betyder mængden af sol, at den enten bliver rank og kraftig eller mere rank og lidt ranglede, hvis den strækker sig efter lyset. Også jordbunden spiller ind: en næringsrig og fugtig jord giver ofte de flotteste planter, mens en mager og tør bund kan holde den lidt mindre.

Vild Selleri trives bedst på mager, sandet bund – det er altså ikke en plante, der kræver meget næring eller frodig jord. Den findes naturligt langs Europas kyster og på saltholdig bund, og herhjemme er den knyttet til strandenge og brakvandsprægede strandsumpe, hvor jorden kan være fugtig og lidt saltpåvirket.

Vild Selleri er nem at kende på sine mørkegrønne, glinsende blade, der er fjersnitdelte med stilkede afsnit. Stænglen er opret, marvfyldt og kraftigt furet, og hele planten udstråler den karakteristiske, skarpe sellerilugt. Det er en plante, der virkelig skiller sig ud i haven med sit udseende og sin duft.

Når du skal så frø af hjemmehørende arter som Vild Selleri, er det vigtigt at klargøre jorden grundigt. Fjern al anden vegetation og rødder, så frøene får en chance på den nøgne jord. Da frøene er små, strør du dem blot direkte på overfladen og trykker dem forsigtigt ned – enten ved at tromle let eller gå med små skridt, så de kommer i niveau med jorden. Det sikrer god jordkontakt og forhindrer, at frøene blæser væk eller bliver spist af fugle.
Det bedste resultat opnås ved at så om foråret, når jorden er mellem 15°C – 24°C. Spirer normalt inden for 2-3 uger – kommer temperaturen over 25°C, går frøene i dvale. Så frøene meget lavt, kun ca. 3 mm nede, da de skal have lys, og hold jorden jævnt fugtig uden at den bliver våd.

Vild Selleri er en toårig plante, hvilket betyder, at den lever i to år. Første år danner den blade og rod, og først andet år blomstrer den og sætter frø, inden den dør. Det er altså ikke en sommerblomst, der lever ét år, eller en staude, der kommer igen år efter år.

Vild Selleri lever vildt i Danmark, hvor den findes hist og her på Øerne (dog ikke på Bornholm) på strandenge og strandsumpe. Den er hjemmehørende her i landet og er kategoriseret som LC (Livskraftig) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den ikke er truet og klarer sig godt i naturen.

I alt er Vild Selleri værtsplante for 28 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Calosirus apicalis – Calosirus apicalis – VU (Sårbar)
Calosirus terminatus – Calosirus terminatus – LC (Ikke truet)
Lixus iridis – Lixus iridis – LC (Ikke truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Bedebladlus – Aphis fabae – NE (Ikke vurderet)
Ferskenbladlus – Myzus persicae – NE (Ikke vurderet)
Løgbladlus – Myzus ascalonicus – NE (Ikke vurderet)
Persillebladlus – Dysaphis apiifolia – NE (Ikke vurderet)
Pilegulerodsbladlus – Cavariella aegopodii – NE (Ikke vurderet)
Stribetæge – Graphosoma italicum – LC (Ikke truet)
Tørstetræbladlus – Aphis frangulae – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Agonopterix yeatiana – Agonopterix yeatiana – NE (Ikke vurderet)
Bedeugle – Anarta trifolii – LC (Ikke truet)
Epermenia chaerophyllella – Epermenia chaerophyllella – NE (Ikke vurderet)
Pastinakmøl – Depressaria radiella – NE (Ikke vurderet)

Tovinger (fluer og myg)
Gulerodsflue – Chamaepsila rosae – NE (Ikke vurderet)
Psila fimetaria – Psila fimetaria – NE (Ikke vurderet)
Selleriflue – Euleia heraclei – NE (Ikke vurderet)
Tomatminérflue – Liriomyza bryoniae – NE (Ikke vurderet)

Trips
Sort Væksthustrips – Heliothrips haemorrhoidalis – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Vild Selleri og dermed er vigtige bestøvere.

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Stribetæge – Graphosoma italicum – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Bredskaftet Maskebi – Hylaeus rinki – RE (Forsvundet)
Engmaskebi – Hylaeus confusus – LC (Ikke truet)
Glinsende Smalbi – Lasioglossum lucidulum – LC (Ikke truet)
Gulerodsmåjordbi – Andrena minutuloides – DD (Utilstrækkelige data)
Havemaskebi – Hylaeus communis – LC (Ikke truet)
Hedemaskebi – Hylaeus incongruus – LC (Ikke truet)
Hornmaskebi – Hylaeus cornutus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Hulbi – Heriades truncorum – NT (Næsten truet)
Kantmaskebi – Hylaeus hyalinatus – LC (Ikke truet)
Klintsmalbi – Lasioglossum nitidiusculum – NT (Næsten truet)
Kørvelsmåjordbi – Andrena proxima – NA (Ikke mulig at vurdere)
Lille Maskebi – Hylaeus brevicornis – LC (Ikke truet)
Parksmåjordbi – Andrena minutula – LC (Ikke truet)
Perlemaskebi – Hylaeus dilatatus – LC (Ikke truet)
Skinnende Småjordbi – Andrena semilaevis – LC (Ikke truet)
Tagrørmaskebi – Hylaeus pectoralis – LC (Ikke truet)
Vulstmaskebi – Hylaeus angustatus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Vægmaskebi – Hylaeus pictipes – CR (Kritisk truet)

Navne på andre sprog:
engelsk: Celery, Wild Celery
tysk: Echter Sellerie, Sellerie, Wilder Sellerie
hollandsk: Selderij
svensk: (ruoka)selleri, Bolltistel, Grå bolltistel, Gråbinka, Sommarbinka, selleri
norsk: hageselleri, selleri, Bakkestjerna, Kuletistel, Trådstjerne, malm-rot, vandmerke, vild celeri