Angelik – Angelica sylvestris

Angelik er en flerårig urt, der tilhører Skærmplantefamilien – den familie, der også tæller velkendte planter som gulerod og persille. Selve blomsten er en lille, hvid til lyserød blomst, der sidder samlet i kompakte, næsten kugleformede stande bestående af småskærme. De enkelte blomster er ret små, og de springer frem i juli-september, hvor de danner et smukt, luftigt skær over planten.

Du vil typisk kunne se Angelik i blomst fra juli til september. Blomsterne er hvide til lyserøde, og de springer frem i de kompakte, kugleformede stande, der pryder planten i sensommeren.

Angelik bliver mellem 80 og 200 cm høj. Hvor høj den bliver, afhænger blandt andet af lysmængden – mange planter bliver lange og ranglede, hvis de skal strække sig efter solen. Jordbunden spiller også en rolle; en fugtig, næringsrig jord giver de bedste vækstbetingelser, mens en tør eller næringsfattig bund kan begrænse højden.

I Danmark finder du Angelik i fugtige skove, på enge og i moser, hvor den trives i let skygge. Den foretrækker fugtige, mineralrige voksesteder med en jordbund, der er fugtig og gerne lidt skygget.

Angelik er let at kende på sine spredtstillede blade, der sidder i en grundstillet roset det første år. Bladene er 2-3 gange fjersnitdelte med rendeformede bladstilke, og de småblade er ægformede eller lidt skæve med savtakket rand og rødviolette fæster. Oversiden af bladene er grågrøn og mat, mens undersiden er lyst grågrøn og fint håret. Højere oppe på stænglen er bladene ofte reduceret til oppustede bladskeder. Stænglen er rødviolet med et blådugget vokslag, og tværsnittet er rundt. Rodnettet består af en kraftig, dybtgående pælerod med tynde siderødder – det gør planten robust og velegnet til at binde fugtig jord.

Når du skal så Angelik, er det vigtigt at give frøene den bedste chance for at spire. Start med at fjerne al anden vegetation – både planter og rødder – så frøene får lov at gro på ren, nøgen jord. Da frøene er små, kan du blot strø dem direkte på jorden og derefter tromle let eller gå forsigtigt hen over området, så frøene kommer i god kontakt med jorden. Det forhindrer, at de blæser væk eller bliver spist af fugle. Den bedste tid at så er om efteråret, direkte på voksestedet, så frøene får vinterens kulde.
Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret, så frøene får 4 uger med kulde mellem -4°C og +4°C. Spirer bedst ved svingende temperaturer omkring 15°C – 20°C om dagen og køligere om natten – ved helt konstant temperatur spirer kun omkring hvert ottende frø.

Angelik er en flerårig plante, også kaldet en staude. Det betyder, at den lever i flere år og kommer tilbage år efter år, så snart den har etableret sig. Den blomstrer først i sit andet eller tredje år, men når den først er kommet i gang, vil den fortsætte med at pryde din have med sine smukke blomsterstande år efter år.

Angelik lever vildt i Danmark og er en hjemmehørende plante. Den er kategoriseret som ’Livskraftig’ (LC) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den ikke er truet og klarer sig fint i naturen herhjemme.

I alt er Angelik værtsplante for 73 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Lixus iridis – Lixus iridis – LC (Ikke truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Bedebladlus – Aphis fabae – NE (Ikke vurderet)
Cavariella archangelicae – Cavariella archangelicae – NE (Ikke vurderet)
Cavariella konoi – Cavariella konoi – NE (Ikke vurderet)
Cavariella theobaldi – Cavariella theobaldi – NE (Ikke vurderet)
Ferskenbladlus – Myzus persicae – NE (Ikke vurderet)
Gulerodsbladloppe – Trioza apicalis
Jordbærmellus – Aleyrodes lonicerae – NE (Ikke vurderet)
Nasturtiebladlus – Aphis nasturtii – NE (Ikke vurderet)
Pilegulerodsbladlus – Cavariella aegopodii – NE (Ikke vurderet)
Trioza anthrisci – Trioza anthrisci – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Aethes francillana – Aethes francillana – NE (Ikke vurderet)
Agonopterix angelicella – Agonopterix angelicella – NE (Ikke vurderet)
Agonopterix ciliella – Agonopterix ciliella – NE (Ikke vurderet)
Almindelig Fladmøl – Agonopterix heracliana – NE (Ikke vurderet)
Engdværgmåler – Eupithecia satyrata – LC (Ikke truet)
Epermenia chaerophyllella – Epermenia chaerophyllella – NE (Ikke vurderet)
Epermenia falciformis – Epermenia falciformis – NE (Ikke vurderet)
Epermenia profugella – Epermenia profugella – NE (Ikke vurderet)
Grumset Dværgmåler – Eupithecia subfuscata – LC (Ikke truet)
Gyldenrisdværgmåler – Eupithecia virgaureata – LC (Ikke truet)
Hvid Dværgmåler – Eupithecia centaureata – LC (Ikke truet)
Hvidplettet Dværgmåler – Eupithecia tripunctaria – LC (Ikke truet)
Irisugle – Xylena vetusta – LC (Ikke truet)
Malurtdværgmåler – Eupithecia absinthiata – LC (Ikke truet)
Phaulernis dentella – Phaulernis dentella – NE (Ikke vurderet)
Phaulernis fulviguttella – Phaulernis fulviguttella – NE (Ikke vurderet)
Pileurtugle – Melanchra persicariae – LC (Ikke truet)
Purpurbjørn – Rhyparia purpurata – NA (Ikke mulig at vurdere)
Rødbåndet Dværgmåler – Gymnoscelis rufifasciata – LC (Ikke truet)
Skvalderkåldværgmåler – Eupithecia selinata – LC (Ikke truet)
Skærm-Ugle – Dasypolia templi – NT (Næsten truet)
Skærmblomstfrøvikler – Pammene gallicana – NE (Ikke vurderet)
Skærmplantedværgmåler – Eupithecia trisignaria – LC (Ikke truet)
Smalvinget Grønsagsugle – Lacanobia contigua – LC (Ikke truet)
Svalehale – Papilio machaon – RE (Forsvundet)
V-Dværgmåler – Chloroclystis v-ata – LC (Ikke truet)

Tovinger (fluer og myg)
Angelikgalmyg – Dasineura angelicae – NE (Ikke vurderet)
Bjørneklobladgalmyg – Macrolabis heraclei
Cryptaciura rotundiventris – Cryptaciura rotundiventris – NE (Ikke vurderet)
Diodaulus traili – Diodaulus traili – NE (Ikke vurderet)
Gulerodsgalmyg – Kiefferia pericarpiicola – NE (Ikke vurderet)
Liriomyza lutea – Liriomyza lutea – NE (Ikke vurderet)
Melanagromyza angeliciphaga – Melanagromyza angeliciphaga – NE (Ikke vurderet)
Paranthomyza nitida – Paranthomyza nitida – NE (Ikke vurderet)
Phytomyza angelicae – Phytomyza angelicae – NE (Ikke vurderet)
Phytomyza angelicastri – Phytomyza angelicastri – NE (Ikke vurderet)
Rød Urtesvirreflue – Cheilosia chrysocoma
Selleriflue – Euleia heraclei – NE (Ikke vurderet)
Skærmgalmyg – Lasioptera carophila – NE (Ikke vurderet)

Trips
Taeniothrips picipes – Taeniothrips picipes – NE (Ikke vurderet)
Thrips vulgatissimus – Thrips vulgatissimus – NE (Ikke vurderet)

Andre årevinger
Pachyprotasis rapae – Pachyprotasis rapae – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Angelik og dermed er vigtige bestøvere.

Sommerfugle
Svalehale – Papilio machaon – RE (Forsvundet)

Tovinger (fluer og myg)
Broget Urtesvirreflue – Cheilosia illustrata – NT (Næsten truet)
Rød Urtesvirreflue – Cheilosia chrysocoma

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Havehumle – Bombus hortorum – LC (Ikke truet)
Hedehumle – Bombus jonellus – LC (Ikke truet)
Hushumle – Bombus hypnorum – LC (Ikke truet)
Klokkehumle – Bombus soroeensis – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Skovsnyltehumle – Bombus sylvestris – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Blå Murerbi – Osmia caerulescens – LC (Ikke truet)
Bredrandet Jordbi – Andrena synadelpha – DD (Utilstrækkelige data)
Bredskaftet Maskebi – Hylaeus rinki – RE (Forsvundet)
Engmaskebi – Hylaeus confusus – LC (Ikke truet)
Forårsjordbi – Andrena praecox – LC (Ikke truet)
Glinsende Jordbi – Andrena nitida – NT (Næsten truet)
Glinsende Smalbi – Lasioglossum lucidulum – LC (Ikke truet)
Græslandblodbi – Sphecodes monilicornis – LC (Ikke truet)
Græslandsmalbi – Lasioglossum albipes – LC (Ikke truet)
Gulbåndet Jordbi – Andrena flavipes – LC (Ikke truet)
Gulerodsmåjordbi – Andrena minutuloides – DD (Utilstrækkelige data)
Havehvepsebi – Nomada ruficornis – LC (Ikke truet)
Havejordbi – Andrena haemorrhoa – LC (Ikke truet)
Havemaskebi – Hylaeus communis – LC (Ikke truet)
Hedemaskebi – Hylaeus incongruus – LC (Ikke truet)
Hedesmalbi – Lasioglossum villosulum – LC (Ikke truet)
Hornmaskebi – Hylaeus cornutus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Kantmaskebi – Hylaeus hyalinatus – LC (Ikke truet)
Klintsmalbi – Lasioglossum nitidiusculum – NT (Næsten truet)
Kørvelhvepsebi – Nomada conjungens
Kørvelsmåjordbi – Andrena proxima – NA (Ikke mulig at vurdere)
Lille Blodbi – Sphecodes geoffrellus – LC (Ikke truet)
Lille Maskebi – Hylaeus brevicornis – LC (Ikke truet)
Moskussmalbi – Lasioglossum calceatum – LC (Ikke truet)
Mørk Sommerjordbi – Andrena nigriceps – LC (Ikke truet)
Overdrevblodbi – Sphecodes ephippius – LC (Ikke truet)
Parkhvepsebi – Nomada panzeri – LC (Ikke truet)
Parksmåjordbi – Andrena minutula – LC (Ikke truet)
Perlemaskebi – Hylaeus dilatatus – LC (Ikke truet)
Punkteret Blodbi – Sphecodes puncticeps – LC (Ikke truet)
Rødbrystet Jordbi – Andrena clarkella – LC (Ikke truet)
Rødpelset Jordbi – Andrena fulva – LC (Ikke truet)
Sandjordbi – Andrena barbilabris – LC (Ikke truet)
Skovsmåjordbi – Andrena subopaca – LC (Ikke truet)
Skovvejbi – Halictus rubicundus – LC (Ikke truet)
Sortbrun Jordbi – Andrena nigroaenea – LC (Ikke truet)
Tagrørmaskebi – Hylaeus pectoralis – LC (Ikke truet)
Tjørnejordbi – Andrena carantonica – LC (Ikke truet)
Vulstmaskebi – Hylaeus angustatus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Vægmaskebi – Hylaeus pictipes – CR (Kritisk truet)

Andre danske navne/stavemåder: Almindelig angelik, Skov-angelik, Almindelig Angelika, Skovangelik.

Navne på andre sprog:
engelsk: Wild Angelica, woodland angelica
tysk: Wald-Engelwurz, Waldengelwurz, Wilde Brustwurz, Wilde Engelwurz
hollandsk: Gewone engelwortel
svensk: karhunputki, skogspipa, strätta
norsk: sløke, sløkje, gede-joll, gjeet-qvann, gjelt-qvann, jeet-jool, joll, skog-stut, skov-stut, sløk-stut, sqvette