Vand-Skræppe – Rumex hydrolapathum

Vand-Skræppe er en hjemmehørende flerårig plante, der hører til Syrefamilien – den slægt, som også omfatter de mere velkendte skræpper og syrer. Selve blomsten er ganske diskret, men alligevel smuk på sin egen måde: den er grøn og sidder i tætte, oprette aks, der strækker sig op langs stænglen. Hver blomst består af seks kronblade-lignende bægerblade, der er smalle og tilspidsede, og de sidder tæt sammen i blomsterstanden.

Vand-Skræppe blomstrer fra juni og helt hen i september, hvor de grønne og senere rød frugter/frø blomster pryder planten i de lune sommermåneder.

Vand-Skræppe bliver omkring 80 cm høj. Som mange planter reagerer den på lysmængden – hvis den står i skygge, kan den blive lidt rank og rankere, mens den i fuld sol gerne strækker sig lidt mere og bliver mere åben i væksten. Jordbunden spiller også en rolle: i næringsrige og fugtige jorde trives den bedst og kan nå sin fulde højde, mens den i mere tørre eller næringsfattige jorde bliver mindre og mere kompakt.

Vand-Skræppe trives bedst i næringsrige, våde enge og langs bredden af søer, åer og moser. Den foretrækker altså en jordbund, der er rig på næring og gerne fugtig – gerne en lidt leret eller humusrig bund, som holder på fugten, men ikke er for tung.

Vand-Skræppe er let at kende på sine store, lancetformede blade, der sidder spredt op ad stænglen. Bladene er lange og smalle, med en lidt bølget kant og en tydelig midterribbe. Stænglen er glat og opret, og bladene er grønne og glinsende, næsten som om de er poleret. Planten har ingen hår eller torne, men bladene kan føles lidt kødfulde og faste.

Når du skal så frø af hjemmehørende danske planter som Vand-Skræppe, er det vigtigt at give frøene de bedste betingelser for at spire. Start med at fjerne al anden vegetation – både planter og rødder – så frøene kommer til at ligge på en nøgen, ren jordbund. Da frøene er små, strør du dem blot direkte ud over jorden og trykker dem forsigtigt ned med en tromle eller ved at gå med små skridt, så de kommer i god kontakt med jorden. Det forhindrer, at de blæser væk eller bliver spist af fugle, og sikrer, at de har de bedste chancer for at spire.
Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret på våd bund, hvor frøene falder naturligt og spirer det følgende forår. Spirer bedst ved omkring 20°C – 22°C i vandmættet, mudret jord – præcis som i plantens hjem langs bredder og grøfter. Første år vokser planten kun til blade, og blomsterne kommer fra år to.

Vand-Skræppe er en flerårig plante, også kaldet en staude. Det betyder, at den lever i flere år og kommer tilbage år efter år, så længe forholdene er gunstige. Den etablerer sig med et kraftigt rodnet og skyder nye skud op i foråret, når jorden bliver varm nok.

Vand-Skræppe lever vildt i Danmark og er en hjemmehørende plante. Den er kategoriseret som LC (Livskraftig) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den ikke er truet og trives godt i naturen herhjemme.

I alt er Vand-Skræppe værtsplante for 26 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Apion frumentarium – Apion frumentarium – LC (Ikke truet)
Bedejordloppe – Chaetocnema concinna – LC (Ikke truet)
Galerucella aquatica – Galerucella aquatica – LC (Ikke truet)
Hypera rumicis – Hypera rumicis – LC (Ikke truet)
Lixus bardanae – Lixus bardanae
Rhinoncus pericarpius – Rhinoncus pericarpius – LC (Ikke truet)
Skræppebladbille – Gastrophysa viridula – LC (Ikke truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Dysaphis radicola – Dysaphis radicola – NE (Ikke vurderet)
Skræppebladlus – Aphis rumicis – NE (Ikke vurderet)
Syrebladlus – Aphis acetosae – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Coleophora hydrolapathella – Coleophora hydrolapathella – NE (Ikke vurderet)
Gul Syremåler – Timandra comae – LC (Ikke truet)
Hvidstrenget-Pelsugle – Simyra albovenosa – LC (Ikke truet)
Irisugle – Xylena vetusta – LC (Ikke truet)
Kartoffelborer – Hydraecia micacea – LC (Ikke truet)
Lådden Ugle – Ammoconia caecimacula – LC (Ikke truet)
Monochroa palustrellus – Monochroa palustrellus – LC (Ikke truet)
Pileurtstyltemøl – Calybites phasianipennella – NE (Ikke vurderet)
Røgfarvet Grønsagsugle – Lacanobia suasa – LC (Ikke truet)
Stor Ildfugl – Lycaena dispar – RE (Forsvundet)
Vandskræppe-Stængelugle – Hydraecia ultima – NA (Ikke mulig at vurdere)
Vandskræppehalvmøl – Ostrinia palustralis – NE (Ikke vurderet)

Tovinger (fluer og myg)
Pegomya solennis – Pegomya solennis – NE (Ikke vurderet)

Andre årevinger
Euura annulata – Euura annulata – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Vand-Skræppe og dermed er vigtige bestøvere.

Vilde bier
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)

Navne på andre sprog:
engelsk: Great Water Dock, Water Dock
tysk: Fluss-Ampfer, Riesen-Ampfer, Riesenampfer, Teich-Ampfer
hollandsk: Waterzuring
svensk: Vattensyra, vattenskräppa
norsk: kjempehøymol, kjempehøymole