Pile-Alant – Inula salicina

Pile-Alant er en flerårig urt, der tilhører Kurvblomstfamilien – en familie, der tæller mange af vores smukke danske sommerblomster. Dens blomster er gule og sidder samlet i kurveformede blomsterstande, der dukker op endestillet på stænglernes forgreninger. Hver kurv består af både tungeformede randkroner og rørformede skivekroner, der alle lyser varmt gule. Det er en sand fornøjelse at se dem stå så tæt og fyldige i sommermånederne.

Du vil typisk kunne glæde dig over Pile-Alants gule blomster fra juli og helt hen i august. Det er en kort, men intens blomstringsperiode, hvor de varme farver lyser op i krat og på overdrev.

Pile-Alant bliver mellem 25 og 75 cm høj – en fin størrelse, der gør den velegnet til både for- og mellemplan i haven. Som mange andre planter kan den blive lidt lang og ranglet, hvis den ikke får nok sol, for så strækker den sig gerne efter lyset. Jordbunden spiller også en rolle; en veldrænet og næringsrig jord med en god portion kalk giver de bedste vækstbetingelser.

I Danmark trives Pile-Alant naturligt i lyse kratskove, langs skovbryn, på vejkanter og på klinter og kalkskrænter. Den foretrækker en veldrænet jord, der er rig på humus og kalk – gerne med en basisk reaktion. Det er altså en plante, der trives bedst, hvor jorden er tør eller let fugtig, men aldrig vandlidende.

Pile-Alant er nem at kende på sine lancetformede blade, der sidder spredtstillet op ad den lysegrønne stængel. De nederste blade er mere omfattende, mens de øverste har en hjerteformet grund. Oversiden af bladene er næsten glat og grågrøn med nedsænkede ribber, mens undersiden er lyst grågrøn med fine børstehår langs ribberne. Stænglen er næsten hårløs og kun forgrenet øverst oppe, hvilket giver planten et elegant og luftigt udtryk. Rodsystemet består af en vandret, forveddet jordstængel, der bærer dybtgående trævlerødder – en solid grundstamme, der sikrer planten stabilitet og mulighed for at brede sig.

Når du skal så Pile-Alant, er det vigtigt at forberede jorden grundigt. Fjern al anden vegetation og rødder, så frøene får en chance på ren, nøgen jord. Da frøene er små, strør du dem direkte ud på overfladen og trykker dem forsigtigt ned med en tromle eller blot med små skridt, så de kommer i god kontakt med jorden. Det forhindrer, at de blæser væk eller bliver spist af fugle.
Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret, så frøene får vinteren og spirer i april – arten kræver mere varme end de fleste engplanter og går først i gang ved omkring 10°C. Spirer bedst ved mellem 15°C – 18°C og tager 3-6 uger. For spiring skal frøene have sollys, så de sås oven på fugtig, veldrænet jord. Første år vokser planten kun til blade.

Pile-Alant er en flerårig plante – en ægte staude, der vender tilbage år efter år. Det betyder, at du kan glæde dig over dens smukke gule blomster i flere sæsoner, uden at skulle så på ny.

Pile-Alant lever vildt i Danmark og er en hjemmehørende art. Den er kategoriseret som LC (Livskraftig) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den ikke er truet og klarer sig godt i naturen. Du kan finde den i flere egne af landet, især på Øerne og i Nordjylland, hvor den trives på de rette voksesteder.

I alt er Pile-Alant værtsplante for 31 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Lille Alantskjoldbille – Pilemostoma fastuosum – EN (Moderat truet)
Stor Alantskjoldbille – Cassida murraea – NT (Næsten truet)

Sommerfugle
Alantfjermøl – Oidaematophorus lithodactyla – NE (Ikke vurderet)
Coleophora follicularis – Coleophora follicularis – NE (Ikke vurderet)
Digitivalva valeriella – Digitivalva valeriella – NE (Ikke vurderet)
Epiblema inulivora – Epiblema inulivora – NE (Ikke vurderet)
Hellinsia inulae – Hellinsia inulae – NE (Ikke vurderet)
Pelochrista mollitana – Pelochrista mollitana – NE (Ikke vurderet)
Pilealanthalvmøl – Anania crocealis – NE (Ikke vurderet)
Smalvinget Grønsagsugle – Lacanobia contigua – LC (Ikke truet)
Tebenna bjerkandrella – Tebenna bjerkandrella – NE (Ikke vurderet)

Tovinger (fluer og myg)
Alantkurvgalmyg – Jaapiella inulicola – NE (Ikke vurderet)

Trips
Thrips physapus – Thrips physapus – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Pile-Alant og dermed er vigtige bestøvere.

Vilde bier
Bredskaftet Maskebi – Hylaeus rinki – RE (Forsvundet)
Brunhalet Jordbi – Andrena humilis – NT (Næsten truet)
Engmaskebi – Hylaeus confusus – LC (Ikke truet)
Frynset Smalbi – Lasioglossum sexstrigatum – LC (Ikke truet)
Glinsende Smalbi – Lasioglossum lucidulum – LC (Ikke truet)
Havemaskebi – Hylaeus communis – LC (Ikke truet)
Hedemaskebi – Hylaeus incongruus – LC (Ikke truet)
Hornmaskebi – Hylaeus cornutus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Hulbi – Heriades truncorum – NT (Næsten truet)
Kantmaskebi – Hylaeus hyalinatus – LC (Ikke truet)
Klintsmalbi – Lasioglossum nitidiusculum – NT (Næsten truet)
Klitsmalbi – Lasioglossum tarsatum – NT (Næsten truet)
Kurvmurerbi – Osmia leaiana – LC (Ikke truet)
Kurvsilkebi – Colletes similis – LC (Ikke truet)
Lille Maskebi – Hylaeus brevicornis – LC (Ikke truet)
Lille Strithårsbi – Panurgus calcaratus – LC (Ikke truet)
Perlemaskebi – Hylaeus dilatatus – LC (Ikke truet)
Pragtbuksebi – Dasypoda hirtipes – LC (Ikke truet)
Sandsilkebi – Colletes fodiens – LC (Ikke truet)
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Stor Strithårsbi – Panurgus banksianus – LC (Ikke truet)
Tagrørmaskebi – Hylaeus pectoralis – LC (Ikke truet)
Tandet Jordbi – Andrena denticulata – LC (Ikke truet)
Tornbi – Osmia spinulosa – VU (Sårbar)
Vulstmaskebi – Hylaeus angustatus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Vægmaskebi – Hylaeus pictipes – CR (Kritisk truet)
Vægsilkebi – Colletes daviesanus – LC (Ikke truet)

Navne på andre sprog:
tysk: Weidenblättriger Alant
hollandsk: Wilgalant
svensk: Krissla
norsk: Krattalant