Mark-Krageklo – Ononis spinosa ssp. spinosa

Mark-Krageklo er en halvbusk eller urt i familien ærteblomstfamilien, og den bærer de smukkeste lyserøde blomster. De sidder få sammen i bladhjørnerne, og hver blomst er 5-tallig og uregelmæssig – akkurat som de ærteblomster, du kender. Kronbladene er lyserøde, og bægeret er sammenvokset, så det danner en lille, tæt krans omkring blomstens fod.

Mark-Krageklo blomstrer fra juli til september, og blomsterne lyser op i en dejlig lyserød farve.

Mark-Krageklo bliver mellem 20 og 60 cm høj. Som med så mange andre planter, betyder lyset meget for højden – står den i fuld sol, kan den blive rank og stærk, mens den i halvskygge måske bliver lidt mere spinkel. Jordbunden spiller også en rolle: på næringsfattig og tør bund holder den sig ofte til den lavere ende af skalaen, mens den på lidt mere frugtbar jord kan nå lidt højere op.

Mark-Krageklo trives bedst på tør, kalkholdig og næringsfattig jord. Du finder den derfor ofte på overdrev, ved veje, på strandenge, opgivne marker og skrænter – steder hvor jorden ikke er for rig, men hvor kalken giver den gode betingelser.

Mark-Krageklo er let at kende på sine spredtstillede, trekoblede blade med smalt ægformede småblade og en groft takket rand. Oversiden af bladene er mørkt grågrøn, mens undersiden er lysere, og begge sider er dækket af fine hår. Stænglerne er også behårede og kan have et varierende antal torne – det gør den ekstra karakteristisk. Rodsystemet består af en vandret krybende rod, der gør den god til at holde fast i tørre, udsatte steder.

Når du skal så frø af Mark-Krageklo, er det vigtigt at jorden er ordentligt klargjort: fjern al anden vegetation og rødder, så frøene får en chance på ’nøgen’ jord. Da frøene er små, strør du dem blot direkte på jorden og trykker dem forsigtigt ned med en tromle eller med små skridt, så de kommer i niveau med jorden. Det sikrer god jordkontakt og forhindrer, at de blæser væk eller bliver spist af fugle. Frøene sås bedst om efteråret direkte på voksestedet, hvor kulden sætter spiringen i gang – den generelle metode med nøgen jord og god kontakt gælder altid.
Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret, hvor kulde under 5°C sætter spiringen i gang – frøene tåler helt ned til -4°C. Den hårde frøskal gør spiringen ujævn, så regn med at den strækker sig over flere uger eller måneder. Jorden skal holdes fugtig hele vejen igennem.

Mark-Krageklo er en flerårig plante, altså en staude. Det betyder, at den kommer igen år efter år, så snart den har etableret sig. Den overvintrer med sine rødder og skyder nye skud op næste forår – en sand fornøjelse for enhver have, der gerne vil have lidt vild natur, der bliver ved med at vende tilbage.

Mark-Krageklo lever vildt i Danmark og er en hjemmehørende plante. Den er kategoriseret som LC (Livskraftig) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den ikke er truet og klarer sig fint i naturen herhjemme.

I alt er Mark-Krageklo værtsplante for 69 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Kløvergnaver – Hypera nigrirostris – LC (Ikke truet)
Sitona lateralis – Sitona lateralis – LC (Ikke truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Berytinus clavipes – Berytinus clavipes – NE (Ikke vurderet)
Gargara genistae – Gargara genistae – NE (Ikke vurderet)
Hvidplettet Blomstertæge – Dicyphus annulatus – NE (Ikke vurderet)
Hyldebladlus – Aphis sambuci – NE (Ikke vurderet)
Krageklotæge – Gampsocoris punctipes – NE (Ikke vurderet)
Lucernetæge – Adelphocoris lineolatus – NE (Ikke vurderet)
Macrotylus paykullii – Macrotylus paykullii – NE (Ikke vurderet)
Plettet Krageklobladlus – Therioaphis ononidis – NE (Ikke vurderet)
Rød Kanttæge – Corizus hyoscyami – LC (Ikke truet)
Sort Bælgplantebladlus – Aphis craccivora – NE (Ikke vurderet)
Ærtebladlus – Acyrthosiphon pisum – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Almindelig Blåfugl – Polyommatus icarus – LC (Ikke truet)
Amblyptilia acanthadactyla – Amblyptilia acanthadactyla – NE (Ikke vurderet)
Amblyptilia punctidactyla – Amblyptilia punctidactyla – NE (Ikke vurderet)
Aproaerema anthyllidella – Aproaerema anthyllidella – LC (Ikke truet)
Aproaerema wormiella – Aproaerema wormiella – EN (Moderat truet)
Cikorieugle – Heliothis viriplaca – NA (Ikke mulig at vurdere)
Engdværgmåler – Eupithecia satyrata – LC (Ikke truet)
Grøn Lyngmåler – Chlorissa viridata – LC (Ikke truet)
Gul Høsommerfugl – Colias hyale – NA (Ikke mulig at vurdere)
Hvid Dværgmåler – Eupithecia centaureata – LC (Ikke truet)
Kløverspinder – Lasiocampa trifolii – LC (Ikke truet)
Krageklobladmåler – Aplasta ononaria – NA (Ikke mulig at vurdere)
Krageklostyltemøl – Parectopa ononidis – NE (Ikke vurderet)
Krageklougle – Pyrrhia umbra – LC (Ikke truet)
Kystdværgmåler – Eupithecia subumbrata – LC (Ikke truet)
Lille Natpåfugleøje – Saturnia pavonia – LC (Ikke truet)
Marasmarcha lunaedactyla – Marasmarcha lunaedactyla – NE (Ikke vurderet)
Phyllonorycter medicaginella – Phyllonorycter medicaginella – NE (Ikke vurderet)
Silke-Ugle – Polia bombycina – LC (Ikke truet)
Skjold Træk-Ugle – Heliothis peltigera – NA (Ikke mulig at vurdere)
Strandfladbælghalvmøl – Pima boisduvaliella – NE (Ikke vurderet)
Syreugle – Acronicta rumicis – LC (Ikke truet)

Tovinger (fluer og myg)
Liriomyza cicerina – Liriomyza cicerina – NE (Ikke vurderet)
Tomatminérflue – Liriomyza bryoniae – NE (Ikke vurderet)

Trips
Nelliketrips – Thrips tabaci – NE (Ikke vurderet)
Thrips flavus – Thrips flavus – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Mark-Krageklo og dermed er vigtige bestøvere.

Sommerfugle
Almindelig Blåfugl – Polyommatus icarus – LC (Ikke truet)

Andre danske navne/stavemåder: Krageklo, Markkrageklo, Stinkende krageklo, Strandkrageklo.

Navne på andre sprog:
engelsk: restharrow, thorny restharrow
tysk: Dornige Hauhechel, Gewoehnliche Dorn-Hauhechel, Gewöhnliche Dorn-Hauhechel, Gewöhnliche Dornige Hauhechel
hollandsk: Kattendoorn
svensk: busktörne, smalbladigt puktörne, Åsnetörne
norsk: tornbeinurt, vanlig tornbeinurt, vanleg tornbeinurt