Dagsommerfugl Almindelig...
Farve-Visse – Genista tinctoria
Farve-Visse er en hjemmehørende* plante der også bærer det latinske navn Genista tinctoria, er en del af Ærteblomstfamilien. Den blomstrer i juli og august, med gule blomster, der sidder i klaser i enden af nogle af plantens skud. Planten bliver mellem 20 og 40 cm og er en flere årig halvbusk (eller dværgbusk)**. Dette betyder også at du ikke nødvendigvis vil se den fulde højde det første år. Og muligvis vil der også først være blomster andet år.
Ved at så Farve-Visse i din have, i din altankasse, krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården eller på jobbet), kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand. Scrol længere ned og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Farve-Visse, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og/eller nektar, eller ved at leve på/i planten.
Planten er giftig, så ikke den skal under ingen omstændigheder i munden.
25,00 kr.
Yderligere information
Pose med frø til | ca. 50 x 50 cm |
---|---|
Blomsterfarve | Gul |
Højde | 20 – 40 cm |
Blomstringsperiode | Juli – august |
Jordbundsforhold | Muldjord |
Lys/skygge | Sol – halvskygge |
Lys/skygge | Halvskygge, Sol |
Tilknyttede arter | 134 – Kilde: Plant Parasites of Europe |
Sådan sår du Farve-Visse
Det bedste resultat opnås ved at så fra slutningen af august til november. Frøene har behov for en vis kuldepåvirkning. Find mere info lige nedenfor
Fælles for alle frø:
Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus – altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid – ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke “bare” kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs – men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.
Så direkte på voksestedet:
Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.
Så i bakker eller potter:
Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.
Sådan kan du "snyde" med kuldepårvikrning:
Har du ikke fået sået dine frø i efteråret, som ellers er det mest optimale, kan du på et par uger få dine frø klar til spiring alligevel. Læg frøene på et stykke køkkenrulle, vat eller lign. gør frøene fugtige og læg dem i en plasticpose eller plastikbøtte. Placer dem det koldeste sted i køleskabet i 2,5 til 3 uger. Nu er din frø klar til at blive sået.
Farve-Visse er foder- eller værtsplante for følgende insekter:
Vil du gerne kunne lave en målrettet indsats for insekterne i dit geografiske område? Med den Målrettede Insektsøger, kan du vælge dit område og de forskellige rødliste placeringer til at finde frem til hvilke insekter der er i dit område (hvis du går ind på det enkelte insekt, vil du kunne se hvilke frø der hjælper netop det insekt).
Grøn Busksommerfugl Callophrys rubi
Dagsommerfugl Grøn...
Kløverblåfugl Glaucopsyche alexis
Dagsommerfugl Kløverblåfugl...
Skovblåfugl Celastrina argiolus
Dagsommerfugl Skovblåfugl -...
Stor Kålsommerfugl Pieris brassicae
Dagsommerfugl Stor...
Agonopterix nervosa Agonopterix nervosa
Natsommerfugl Agonopterix...
Blåbærvikler Aphelia viburnana
Natsommerfugl Blåbærvikler -...
Grå Forårsugle Orthosia gracilis
Natsommerfugl Grå Forårsugle...
Hvidvingemåler Siona lineata
Natsommerfugl Hvidvingemåler...
Junimørkvingemåler Scotopteryx mucronata
Natsommerfugl...
Ligeliniet Forårsugle Orthosia opima
Natsommerfugl Ligeliniet...
Løgkarsehalvmøl Evergestis limbata
Natsommerfugl...
Mirificarma mulinella Mirificarma mulinella
Natsommerfugl Mirificarma...
Smalvinget Grønsagsugle Lacanobia contigua
Natsommerfugl Smalvinget...
Spidsvingemåler Scotopteryx luridata
Natsommerfugl...
Vintergyvelfladmøl Agonopterix scopariella
Natsommerfugl...
W-Grønsagsugle Lacanobia w-latinum
Natsommerfugl W-Grønsagsugle...
Forskellige Svirrefluer
Anførte plante er enten...
Forskellige humlebier
Anførte plante er enten...
Forskellige bier
Anførte plante er enten...
Farve-Visse vokser naturligt på lyngheder, bakker og veje. Vokser kun vild i Jylland og Nordvestfyn.
Fun facts om Farve-Visse:
- Grene, blade og blomster indeholder et gult farvestof, der i tidligere tider har været brugt til at farve både uld og hør
- Hele planten indeholder giftige alkalioder
Når du køber frø hos Insekthaver, er det kun de rene frø du får, det vil sige at du lettere kan styre nøjagtig hvor du sår frøene. Hvis du ønsker at kunne strø frøene, kan du blande dem med lidt sand.
Læs mere om at så frø fra hjemmehørende planter her
* En hjemmehørende plante, som Farve-Visse, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså en plante der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig planten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planten har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Farve-Visse) indgår i en slags symbiose.
** En hjemmehørende flerårig halvbusk (dværgbusk) som Farve-Visse er en plante der lever i flere år, og ofte bliver større med tiden. Bladene visner hver år, men dele af planten vil også være at finde om vinteren.