Dunet Vejbred – Plantago media

Dunet Vejbred er en flerårig urt, der hører hjemme i Vejbredfamilien – en familie, der tæller mange af vores allermest almindelige mark- og vejkanterplanter. Selve blomsterne er små og hvide, men det er de lyserøde støvdragere, der virkelig fanger øjet og giver planten sit karakteristiske udseende. Blomsterne sidder samlet i et smalt, opret aks, hvor de tæt pakkede blomster næsten danner en lille, cylinderformet top. De er åbne hele dagen, men dufter kun svagt – en diskret duft, der næsten forsvinder i al den livlige aktivitet omkring planten.

Du kan glæde dig over Dunet Vejbreds blomster fra maj og helt hen i september, hvor de hvide blomster pryder enge og tørre bakker. Der er ingen adskillelse mellem han- og hunblomster her – alle blomsterne er hermafroditiske, så de indeholder både støvdragere og støvfang.

Dunet Vejbred bliver typisk omkring 40 cm høj, men det er ikke en fast regel. Ligesom mange andre planter kan den blive lidt lang og ranglet, hvis den skal strække sig efter mere sollys. Jordbunden spiller også ind: på tørre, kalkrige eller lerede jorde, hvor næringen er sparsom, holder den sig mere kompakt og tæt, mens den på mere næringsrige jorde kan blive lidt mere rank.

Dunet Vejbred trives bedst på tørre, kalkrige eller lerede jorde, hvor den ofte findes på bakker og enge. Den er ikke kræsen med hensyn til surhedsgraden, men foretrækker altså en basisk eller neutral bund med rigeligt kalk. Tørke er ingen hindring for den – tværtimod, den elsker de tørre, solbeskinnede steder, hvor konkurrencen fra andre planter er mindre.

Dunet Vejbred er nem at kende på sine tæt hvidhårede, rosetstillede blade, der ligger fladt mod jorden som en blød, grøn tæppe. Bladene er helrandede, lodne og buet nervede, og de danner en tæt roset, hvorfra de blomsterbærende skud skyder opad. Stænglerne er oprette og bærer de smalle blomsteraks, der næsten ligner små lyserøde lyspinde på afstand. Rodnettet er tæt og trævlet, og det når både vidt omkring og dybt ned i jorden – en tilpasning til de tørre voksesteder, hvor vandet ikke altid står til rådighed.

Når du skal så Dunet Vejbred, er det vigtigt at give frøene den bedste chance for at spire. Start med at fjerne al anden vegetation – både planter og rødder – så frøene får lov at falde direkte på den nøgne jord. Da frøene er små, strør du dem blot ud over arealet og trykker dem forsigtigt ned i jorden, enten ved at tromle let eller ved at gå med små skridt over området. Det sikrer god jordkontakt og forhindrer, at frøene blæser væk eller bliver spist af fugle. Den bedste tid at så er fra september til starten af maj, gerne lige inden vinteren sætter ind, så frøene kan gennemgå en naturlig kuldeperiode, der ofte fremmer spiringen. Spiringen begynder, når dagtemperaturen holder sig mellem 15 og 20 grader i nogle dage – en perfekt tid at give de små frø en chance for at vågne til live.
Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret, så frøene får kulde, der hjælper frøene med at spire om foråret. Spirer inden for ca. 3 uger ved mellem 18°C – 25°C, bedst omkring 20°C – 25°C og gerne med svingende dag- og nattemperatur. For spiring skal frøene have sollys, så de skal kun trykkes ganske let ned i jorden.

Dunet Vejbred er en flerårig staude, hvilket betyder, at den lever i flere år og vender tilbage år efter år. Den danner en fast roset af blade og skyder hvert forår nye blomsterskud op, så længe jorden er tør og solrig nok til dens smag.

Dunet Vejbred lever vildt i Danmark, hvor den især findes hist og her i de østlige dele af landet samt omkring Limfjorden. Den er en hjemmehørende art, og heldigvis er den ikke truet – den er ikke på den danske rødliste.

I alt er Dunet Vejbred i Danmark levested for 46 insekter (kilder: Plant Parasites of Europe og GBIF). Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Apteropeda splendida – Apteropeda splendida – LC (Ikke truet)
Longitarsus melanocephalus – Longitarsus melanocephalus – LC (Ikke truet)
Longitarsus pratensis – Longitarsus pratensis – LC (Ikke truet)
Mecinus collaris – Mecinus collaris – LC (Ikke truet)
Mecinus pyraster – Mecinus pyraster – LC (Ikke truet)
Sortblå Guldbille – Chrysolina haemoptera – LC (Ikke truet)
Trachyphloeus spinimanus – Trachyphloeus spinimanus – LC (Ikke truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Anaceratagallia ribauti – Anaceratagallia ribauti – NE (Ikke vurderet)
Aphis longirostris – Aphis longirostris – NE (Ikke vurderet)
Bedebladlus – Aphis fabae – NE (Ikke vurderet)
Blæremasketæge – Derephysia foliacea – NE (Ikke vurderet)
Nældesæklus – Orthezia urticae – NE (Ikke vurderet)
Rød Æblebladlus – Dysaphis plantaginea – NE (Ikke vurderet)
Vejbredbladlus – Aphis plantaginis – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Dobbeltkæbeursommerfugl – Micropterix aruncella – NE (Ikke vurderet)
Firestreget Ugle – Charanyca trigrammica – LC (Ikke truet)
Grå Tigerspinder – Diaphora mendica – LC (Ikke truet)
Hvid Dværgmåler – Eupithecia centaureata – LC (Ikke truet)
Okkergul Pletvinge – Melitaea cinxia – LC (Ikke truet)
Philedone gerningana – Philedone gerningana – NE (Ikke vurderet)
Pyrausta despicata – Pyrausta despicata – NE (Ikke vurderet)
Strand-Ringspinder – Malacosoma castrensis – LC (Ikke truet)
W-Grønsagsugle – Lacanobia w-latinum – LC (Ikke truet)

Tovinger (fluer og myg)
Phytomyza plantaginis – Phytomyza plantaginis – NE (Ikke vurderet)
Vejbredgalmyg – Jaapiella schmidti – NE (Ikke vurderet)

Trips
Thrips flavus – Thrips flavus – NE (Ikke vurderet)

Andre årevinger
Tenthredo omissa – Tenthredo omissa – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Dunet Vejbred og dermed er vigtige bestøvere.

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Hedehumle – Bombus jonellus – LC (Ikke truet)
Hushumle – Bombus hypnorum – LC (Ikke truet)
Lille Skovhumle – Bombus pratorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Bronzesmalbi – Lasioglossum leucopus – LC (Ikke truet)
Bronzevejbi – Halictus tumulorum – LC (Ikke truet)
Finpunkteret Smalbi – Lasioglossum lativentre – NT (Næsten truet)
Græslandsmalbi – Lasioglossum albipes – LC (Ikke truet)
Gulbåndet Jordbi – Andrena flavipes – LC (Ikke truet)
Havemaskebi – Hylaeus communis – LC (Ikke truet)
Hindbærjordbi – Andrena fucata – LC (Ikke truet)
Klintsmalbi – Lasioglossum nitidiusculum – NT (Næsten truet)
Moskussmalbi – Lasioglossum calceatum – LC (Ikke truet)
Rød Murerbi – Osmia bicornis – LC (Ikke truet)
Zonesmalbi – Lasioglossum zonulum – EN (Moderat truet)
Ærtejordbi – Andrena wilkella – LC (Ikke truet)

Navne på andre sprog:
engelsk: Hoary Plantain
tysk: Artengruppe Mittlerer Wegerich, Mittel-Wegerich, Mittlerer Wegerich
hollandsk: Ruige weegbree
svensk: Kämpegroblad, rödkämpar, soikkoratamo
norsk: dunkjempe, soutunge