fragt fra 50 kr - fri fragt ved køb for over 600 kr - bestil hverdage inden 12 og få afsendt samme dag

Kommen

Sådan ser Kommen ud

Kommen planter står i have

Kommen er en toårig urt i Skærmplantefamilien, der med sin karakteristiske vækst og smukke blomstring hurtigt bliver et markant indslag i enhver have. Planten udvikler sig først til en lav bladroset det første år, hvor de fint fjersnitdelte blade med linjeformede afsnit breder sig tæt langs jorden. Først det andet år skyder den op med en glat, kantet og ofte marvfyldt stængel, der kan nå mellem 25 og 60 centimeter i højden – afhængigt af solens tilgængelighed og jordens næringsindhold. Stænglen bærer de karakteristiske skeder ved bladfæsterne, som gør den let genkendelig, når man først har set den i naturen. Blomstringen indledes typisk i maj og strækker sig ind i juni, hvor planten præsenterer sine hvide blomster i fine dobbeltskærme med 7-10 ulige lange stråler. Det særlige ved Kommens blomsterstande er, at de ofte mangler både storsvøb og småsvøb omkring skærmene, hvilket giver dem et åbent og luftigt udtryk, der skiller sig ud blandt mange andre skærmplanter. De hvide blomster er ikke blot dekorative, men også en vigtig kilde til nektar for tidlige bestøvere, der allerede er på vingerne i forårsmånederne.

Hvor Kommen vokser i naturen

Kommen planter set fra siden

Kommen trives naturligt i Danmark langs vejkanter, på fugtige overdrev og i enge, hvor den finder den fugtige og næringsrige muldjord, den foretrækker. I disse omgivelser deler den gerne pladsen med andre hjemmehørende arter, der også sætter pris på de samme vækstbetingelser. På fugtige overdrev kan man ofte se den stå sammen med den sarte Eng-Kabbeleje, hvis gule blomster danner en smuk kontrast til Kommens hvide skærme, mens den mere robuste Kragefod med sine store, fligede blade giver en god skygge og beskyttelse mod udtørring. I enge og langs vandløb finder man ofte den høje og karakteristiske Kælling-Kokleare, der med sine violette blomster og lange stængler skaber en smuk ramme om Kommen, når den blomstrer. Disse planter deler ikke blot de samme lys- og jordbundsforhold, men bidrager også til at skabe et varieret og levende plantesamfund, hvor Kommen kan udfolde sig naturligt og tiltrække de insekter, der er afhængige af den.

Du kan læse mere om Kommen og dens naturlige voksesteder hos GBIF.

Sådan sår du Kommen

Kommen frø der sidder på skærmen

Såning af Kommen er en enkel proces, der kræver lidt forberedelse for at sikre de bedste spiringsbetingelser. Da frøene er små og lette, er det vigtigt at så dem direkte på nøgen jord, hvor al anden vegetation og rødder er fjernet. Dette sikrer, at frøene får god kontakt med jorden og ikke bliver blæst væk eller spist af fugle. Frøene strøs blot ud over overfladen og trykkes forsigtigt ned med let tromling eller ved at gå med små skridt, så de kommer i niveau med jorden. Den bedste tid at så er enten i det sene efterår eller tidligt forår, fra april og frem. Spiringen sætter typisk ind inden for 1-3 uger, når jordtemperaturen ligger mellem 15°C og 20°C, men kan også begynde langsomt allerede ved 5°C. Frøene kræver sollys for at spire, så de må kun dækkes med et tyndt lag jord på 1-2 millimeter. Når spirerne er kommet op, er det vigtigt at holde jorden fugtig, men ikke vandmættet, for at fremme en sund udvikling.

Kommen og insekterne

Kommenmøl

Det er ikke blot mennesker, der sætter pris på Kommen – adskillige insekter er afhængige af planten gennem hele deres livscyklus, og forholdet mellem dem er et eksempel på den fine balance i naturen. Den mest iøjnefaldende blandt disse er ref="https://insekthaver.dk/kommenmoel-depressaria-daucella/">Kommenmøl, en lille sommerfugl med en vingefang på omkring 1,5 centimeter og en karakteristisk gråbrun grundfarve med fine, mørke tegninger på vingerne. Arten er aktiv fra marts til oktober, hvor den flyver både om dagen og i de tidlige aftentimer, når temperaturen tillader det. Hunnerne lægger deres æg på Kommens blade, og larverne lever herefter af planten, mens de udvikler sig til voksne individer. Når sommerfuglene senere flyver fra blomst til blomst, bidrager de samtidig til bestøvningen af planten, hvilket sikrer, at Kommen kan sætte frø og sprede sig videre.

Aethes bilbaensis er en lille, brunlig mølart, der er aktiv fra maj til september. Den tilbringer en stor del af sit voksne liv på Kommens blomster, hvor den suger nektar og samtidig bidrager til bestøvningen. Agonopterix yeatiana, en lille, gråbrun sommerfugl, er ligeledes en flittig gæst på Kommen i de samme måneder. Den lever af plantens blade som larve, mens de voksne individer henter næring fra blomsterne og dermed hjælper med at sprede pollen. Hjerteplettet Tæge er en lille, grønlig tæge med et karakteristisk hjerteformet mønster på ryggen, der er aktiv fra april til september. Den lever af plantesaft fra Kommen og bidrager samtidig til bestøvningen, når den bevæger sig fra blomst til blomst. Sammen udgør disse insekter en vigtig del af Kommens økosystem, hvor de både lever af planten og samtidig sikrer dens fortsatte eksistens gennem bestøvning.

Dine egne insekt-observationer gør stor nytte — indsend dem til arter.dk.

Køb frø af Kommen i vores webshop her

Følg os her:
Alle plante artikler:
Aften-PragtstjerneAger-StedmoderblomstAks-ÆrenprisAlmindelig AgermåneAlmindelig AkelejeAlmindelig BjørnekloAlmindelig BrunelleAlmindelig FingerbølAlmindelig FredløsAlmindelig FuglegræsAlmindelig GyldenrisAlmindelig GåsemadAlmindelig HanekroAlmindelig HjertespandAlmindelig HundegræsAlmindelig HyldAlmindelig KatostAlmindelig KnopurtAlmindelig KongepenAlmindelig KællingetandAlmindelig LungeurtAlmindelig MjødurtAlmindelig PengeurtAlmindelig PimpinelleAlmindelig RapgræsAlmindelig RøllikeAlmindelig RønAlmindelig SkjolddragerAlmindelig StedmoderblomstAlmindelig SyreAlmindelig SøprydAlmindelig TorskemundAlmindelig VinterkarseAngelikBakke-NellikeBakke-SvovlrodBenvedBetonieBidende RanunkelBidende StenurtBjerg-KløverBleg KongelysBlodrød StorkenæbBlodstillende BibernelleBlomsterblanding til skygge – fugtig/våd jordBlomsterblanding til skygge – tør jordBlomsterplænerBlæresmældeBlød HejreBlåhatBlåmunkeBredbladet DunhammerBredbladet TimianBredbladet ÆrenprisBugtet KløverBulmeurtCikorieDag-PragtstjerneDiger og skråningerDjævelsbidDue-SkabioseDunet GedebladDunet VejbredDusk-SyreDøvnældeEng-GedeskægEng-KabbelejeEng-KlokkeEng-RapgræsEng-RottehaleEng-SalvieEng-SkærEng-StorkenæbEngblommeEngblomster med Fugtig/våd jordEngblomster med Leret jordEngblomster med Sandet jordEngelskgræsEnsidig KlokkeFarve-GåseurtFarve-ResedaFarve-VisseFarverige haverFeber-NellikerodFemhannet HønsetarmFiltbladet KongelysFin KløverFjer-KnopurtFladkravet KodriverFløjlsgræsFoder-EsparsetteFølfodFåre-SvingelGederamsGiftig KronvikkeGlat BurreGlat VejbredGrenet EdderkopurtGræsbladet FladstjerneGrønne TageGrå-BynkeGrådodderGul FladbælgGul IrisGul KløverGul OkseøjeGul ResedaGuldblommeGærde-KartebolleHare-KløverHaremadHasselHedelyngHejrenæbHjertegræsHjortetrøstHulkravet KodriverHulrodet LærkesporeHumle-KløverHumle-SneglebælgHunde-RoseHunde-ViolHundepersilleHvid AnemoneHvid OkseøjeHvid SnerreHvid StenkløverHvid StenurtHvid-KløverHvidmelet GåsefodHyrdetaskeHøst-BorstHøst-TidløsHåret HøgeurtJudaspengeKantet PerikonKattehaleKlinteKlokke-EnsianKlæbrig LimurtKnold-FladbælgKnoldet BrunrodKnoldet MjødurtKnop-SivKnopnellikeKommenKorn-RiddersporeSøbredder og Lavninger