Knoldet Mjødurt – Filipendula vulgaris

Knoldet Mjødurt er en flerårig urt fra Rosenfamilien, og den pryder sig med store toppe af hvide blomster. Blomsterne er 5-8-tallige og først lyserøde i knoppen, men bliver flødehvide, når de springer ud. De sidder samlet i store stande for enden af høje, næsten bladløse stængler – en pragtfuld syn på en sommerdag.

Du vil typisk kunne se Knoldet Mjødurt i blomst fra juni til august, hvor de flødehvide blomster lyser op i haven.

Knoldet Mjødurt bliver 20–50 cm høj. Hvor høj den når op, afhænger blandt andet af, hvor meget sol den får – mange planter bliver lange og ranglede, hvis de skal strække sig efter lyset. Også jordbunden spiller en rolle, for hvor næringsrig og fugtig jorden er, kan påvirke væksten.

Knoldet Mjødurt foretrækker humusfattig, kalkholdig jord. Den trives bedst, hvor jorden er næringsfattig og kalkrig, og den sætter pris på sol eller halvskygge.

Knoldet Mjødurt er en rosetdannende, vintergrøn flerårig urt med en flad, fingrenet vækstform. Bladene er mellembrudt fjersnitdelte med mellem 8 og 30 bladpar, og de har lyse, stive ribber og takket rand. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er lyst grågrøn. Bladene holder sig friske langt ud på vinteren, hvilket gør planten let genkendelig. Rodsystemet består af en lodret jordstængel og en kraftig pælerod med trævlede siderødder, som bærer tykke knolde med oplagsnæring – heraf navnet Knoldet.

Når du skal så Knoldet Mjødurt, er det vigtigt at klargøre jorden grundigt. Fjern al anden vegetation og rødder, så frøene kan sås direkte på ’nøgen’ jord. Da frøene er små, strør du dem blot ud og trykker dem ned i niveau med jorden – enten ved at tromle let eller gå forsigtigt hen over arealet. Det sikrer god jordkontakt og forhindrer, at frøene blæser væk eller bliver spist af fugle. De bedste resultater opnås ved at så direkte på voksestedet fra oktober til starten af maj.
Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret eller i februar – april, så frøene får en kold periode. Spirer derefter på ca. 3 uger ved mellem 15°C – 20°C, gerne med køligere nætter – men spiringen kan strække sig over 3-8 uger. For spiring skal frøene have sollys, så de må kun dækkes med et ganske tyndt lag jord.

Knoldet Mjødurt er en flerårig plante, også kaldet en staude. Det betyder, at den lever i flere år og kommer tilbage år efter år, så snart den har etableret sig.

Knoldet Mjødurt er hjemmehørende i Danmark, og lever vildt i hovedparten af landet. På den danske rødliste er den indplaceret som LC (Livskraftig).

I alt er Knoldet Mjødurt værtsplante for 29 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Stor Mjødurtbladlus – Macrosiphum cholodkovskyi – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Ectoedemia angulifasciella – Ectoedemia angulifasciella – NE (Ikke vurderet)
Fransk Bredpande – Pyrgus armoricanus – EN (Moderat truet)
Klyngerspinder – Habrosyne pyritoides – LC (Ikke truet)
Pragtdværgmøl – Stigmella splendidissimella – NE (Ikke vurderet)
Stigmella filipendulae – Stigmella filipendulae – NE (Ikke vurderet)

Tovinger (fluer og myg)
Agromyza idaeiana – Agromyza idaeiana – NE (Ikke vurderet)
Dasineura filipendulae – Dasineura filipendulae
Mjødurtblistgalmyg – Dasineura pustulans – NE (Ikke vurderet)
Mjødurtgalmyg – Dasineura ulmaria – NE (Ikke vurderet)
Mjødurtrodhalsgalmyg – Dasineura harrisoni – NE (Ikke vurderet)
Mjødurtvulstgalmyg – Dasineura engstfeldi – NE (Ikke vurderet)

Andre årevinger
Arge ciliaris – Arge ciliaris – NE (Ikke vurderet)
Empria excisa – Empria excisa
Empria liturata – Empria liturata – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Knoldet Mjødurt og dermed er vigtige bestøvere.

Humlebier
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Skovhumle – Bombus sylvarum – EN (Moderat truet)

Vilde bier
Bredskaftet Maskebi – Hylaeus rinki – RE (Forsvundet)
Bronzevejbi – Halictus tumulorum – LC (Ikke truet)
Engmaskebi – Hylaeus confusus – LC (Ikke truet)
Finpunkteret Smalbi – Lasioglossum lativentre – NT (Næsten truet)
Frynset Smalbi – Lasioglossum sexstrigatum – LC (Ikke truet)
Glinsende Jordbi – Andrena nitida – NT (Næsten truet)
Glinsende Smalbi – Lasioglossum lucidulum – LC (Ikke truet)
Græslandsmalbi – Lasioglossum albipes – LC (Ikke truet)
Gulbenet Jordbi – Andrena chrysosceles – LC (Ikke truet)
Gulbåndet Jordbi – Andrena flavipes – LC (Ikke truet)
Havemaskebi – Hylaeus communis – LC (Ikke truet)
Hedemaskebi – Hylaeus incongruus – LC (Ikke truet)
Hedevejbi – Halictus confusus – LC (Ikke truet)
Hornmaskebi – Hylaeus cornutus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Kantmaskebi – Hylaeus hyalinatus – LC (Ikke truet)
Klintjordbi – Andrena labialis – LC (Ikke truet)
Lille Maskebi – Hylaeus brevicornis – LC (Ikke truet)
Moskussmalbi – Lasioglossum calceatum – LC (Ikke truet)
Perlemaskebi – Hylaeus dilatatus – LC (Ikke truet)
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Skinnende Småjordbi – Andrena semilaevis – LC (Ikke truet)
Skovsmåjordbi – Andrena subopaca – LC (Ikke truet)
Skovvejbi – Halictus rubicundus – LC (Ikke truet)
Sorthvid Jordbi – Andrena cineraria – LC (Ikke truet)
Tagrørmaskebi – Hylaeus pectoralis – LC (Ikke truet)
Vulstmaskebi – Hylaeus angustatus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Vægmaskebi – Hylaeus pictipes – CR (Kritisk truet)
Zonesmalbi – Lasioglossum zonulum – EN (Moderat truet)
Æblejordbi – Andrena helvola – LC (Ikke truet)
Ærtejordbi – Andrena wilkella – LC (Ikke truet)

Navne på andre sprog:
engelsk: Dropwort, Common Queen-of-the-meadow
tysk: Kleines Maedesuess, Kleines Mädesüß, Knollige Spierstaude, Knolliger Geissbart, Sechskronblaettrige Ruesterstaude
hollandsk: Knolspirea
svensk: brudbröd, sikoangervo
norsk: knollmjødurt