Kær-Snerre – Galium palustre

Kær-Snerre er en flerårig plante i Krapfamilien, og den bærer smukke, hvide blomster. De sidder i tætte klynger, og hver blomst er lille og delikat – en sand fryd for øjet. Du vil ofte se dem i juni til august, hvor de lyser op i naturen med deres fine hvide kronblade.

Kær-Snerre blomstrer fra juni til august, og blomsterne er hvide – en dejlig kontrast til den grønne bund, de vokser i.

Kær-Snerre bliver mellem 15 og 50 cm høj. Hvor høj den bliver, afhænger blandt andet af lyset: giver du den masser af sol, kan den blive mere rank og kraftig, mens den i halvskygge måske bliver lidt mere spinkel. Jordbunden spiller også ind – en næringsrig og fugtig jord giver den de bedste vækstbetingelser.

Kær-Snerre trives naturligt i Danmark på enge, ved søbredder, i kær og moser. Den foretrækker fugtig, leret jord, gerne næringsrig – en jordbund der holder på fugten, men alligevel er luftig nok til at rødderne kan trives.

Kær-Snerre har en spinkel, 4-kantet stængel, der er mere eller mindre ru at røre ved. Bladene sidder i kranser på 4-6 blade, og de er lancetformede eller omvendt ægformede med en afrundet spids. Det er let at kende den på de fine blade, der sidder så regelmæssigt i kransene – en smuk detalje i enhver vild have.

Når du skal så Kær-Snerre, er det vigtigt at jorden er ordentligt klargjort. Fjern al anden vegetation og rødder, så frøene får plads til at spire på ’nøgen’ jord. Da frøene er små, strør du dem direkte ud på jorden og trykker dem forsigtigt ned, enten ved at tromle let eller ved at gå med små skridt over arealet. Det sikrer god jordkontakt og forhindrer, at frøene blæser væk eller bliver spist af fugle.
Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret, så frøene får vinterens kulde og spirer om foråret, når jorden bliver varm og våd. Spirer ved almindelige forårstemperaturer mellem 15°C – 22°C. Jorden skal være meget våd eller tørveagtig – det er dér, planten hører hjemme.

Kær-Snerre er en flerårig plante, også kaldet en staude. Det betyder, at den kommer igen år efter år, så snart den har etableret sig. En sand gave til din vildhave, der giver skønhed og liv i mange sæsoner.

Kær-Snerre lever vildt i Danmark og er en hjemmehørende plante. Den er kategoriseret som LC (Livskraftig) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den klarer sig fint i naturen og ikke er truet.

I alt er Kær-Snerre værtsplante for 19 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Håret Snerretæge – Polymerus nigrita – NE (Ikke vurderet)
Kærsnerretæge – Polymerus palustris – NE (Ikke vurderet)
Trioza galii – Trioza galii – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Skyggeliniemåler – Costaconvexa polygrammata – LC (Ikke truet)
Sump-Bladmåler – Orthonama vittata – LC (Ikke truet)

Tovinger (fluer og myg)
Aulagromyza orphana – Aulagromyza orphana – NE (Ikke vurderet)
Kærsnerregalmyg – Dasineura hygrophila – NE (Ikke vurderet)
Snerrestængelgalmyg – Geocrypta galii – NE (Ikke vurderet)
Sumpsnerregalmyg – Dasineura galiicola – NE (Ikke vurderet)

Trips
Anaphothrips obscurus – Anaphothrips obscurus – NE (Ikke vurderet)
Platythrips tunicatus – Platythrips tunicatus – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Kær-Snerre og dermed er vigtige bestøvere.

Humlebier
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)

Andre danske navne/stavemåder: Vand-Snerre, Vandsnerre.

Navne på andre sprog:
engelsk: Common Marsh Bedstraw, Common Marsh-bedstraw, Marsh-bedstraw, marsh bedstraw
tysk: Sumpf-Labkraut
hollandsk: moeraswalstro
svensk: rantamatara, vattenmåra
norsk: myrmaure, dy-mour, myr-mour