Gåsepotentil – Argentina anserina

Gåsepotentil er en flerårig urt, der hører til Rosenfamilien – en stor familie med mange smukke og nyttige planter, som du sikkert kender fra haven. Blomsten er gul og består af fem kronblade, der sidder enkeltvis på stænglen. Der er ingen oplysninger om, at blomsterne åbner eller lukker på bestemte tidspunkter af døgnet, så det lader vi være med at gætte på.

Du kan typisk se Gåsepotentil i blomst i maj, juni og juli. Blomsterne er gule, og de pryder planten i hele den periode.

Gåsepotentil er en lille plante, der sjældent bliver mere end 25 cm høj. Hvor høj den bliver, afhænger blandt andet af, hvor meget sol den får – mange planter bliver lange og ranglede, hvis de skal strække sig efter solen. Også jordbunden spiller en rolle, for jo mere næring og fugtighed der er, desto mere kraftig kan væksten blive.

Gåsepotentil trives bedst på fugtig bund, og den er meget almindelig i Danmark. Du finder den langs veje, på strandenge, sandstrande og ved vandhuller – steder hvor jorden er fugtig og ofte har et højt saltindhold.

Gåsepotentil er let at kende på sine tæppedannende, krybende stængler, der først er røde, men senere bliver grønne. Bladene er mørkegrøn-grågrønne på oversiden og sølvhvid på undersiden, og de er uligefinnede – det betyder, at de består af flere småblade, der sidder parvis langs stænglen. Planten danner desuden talrige, nedliggende udløbere med røde stængler, der slår rod og gør den til en flerårig bunddække.

Når du skal så Gåsepotentil, er det vigtigt at klargøre jorden grundigt. Fjern al anden vegetation og rødder, så frøene kan sås direkte på den nøgne jord. Små frø som disse strøs blot ud over jorden og trykkes forsigtigt ned – enten ved at tromle let eller ved at gå forsigtigt hen over arealet. Det sikrer god jordkontakt og forhindrer, at frøene blæser væk eller bliver spist af fugle. Den bedste tid at så er fra september til februar direkte på voksestedet.
Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret, så frøene ligger koldt og fugtigt hen over vinteren – ellers kræver de 30-60 dage på køl. Kimplanterne kommer frem på 1-3 uger, når jorden bliver varm og våd om foråret.

Gåsepotentil er en flerårig plante, hvilket betyder, at den lever i flere år og kommer igen år efter år. Den danner nye skud fra sine rodslående udløbere og kan derfor brede sig ud over tid.

Gåsepotentil lever vildt i Danmark og er en hjemmehørende plante. Den er kategoriseret som LC (Livskraftig) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den ikke er truet og klarer sig godt i naturen herhjemme.

I alt er Gåsepotentil værtsplante for 27 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Otiorhynchus ligneus – Otiorhynchus ligneus – LC (Ikke truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Anthracosiphon hertae – Anthracosiphon hertae – NE (Ikke vurderet)
Bactericera reuteri – Bactericera reuteri – NE (Ikke vurderet)
Gåsepotentilbladlus – Chaetosiphon potentillae – NE (Ikke vurderet)
Jordbærbladlus – Chaetosiphon fragaefolii – NE (Ikke vurderet)
Kartoffelbladlus – Aulacorthum solani – NE (Ikke vurderet)
Tormentilbladlus – Aphis tormentillae – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Brombærspinder – Macrothylacia rubi – LC (Ikke truet)
Kanelbjørn – Phragmatobia fuliginosa – LC (Ikke truet)
Lille Charmeugle – Elaphria venustula – LC (Ikke truet)
Monochroa elongella – Monochroa elongella – LC (Ikke truet)
Philedonides lunana – Philedonides lunana – NE (Ikke vurderet)
Pragtdværgmøl – Stigmella splendidissimella – NE (Ikke vurderet)
Sorthovedet Potentildværgmøl – Stigmella aeneofasciella – NE (Ikke vurderet)
Spættet Bredpande – Pyrgus malvae – NT (Næsten truet)
Stigmella poterii – Stigmella poterii – NE (Ikke vurderet)
Strandært-Ugle – Athetis lepigone – NA (Ikke mulig at vurdere)

Tovinger (fluer og myg)
Agromyza idaeiana – Agromyza idaeiana – NE (Ikke vurderet)
Agromyza sulfuriceps – Agromyza sulfuriceps – NE (Ikke vurderet)

Andre årevinger
Oligofag Minérbladhveps – Fenella nigrita – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Gåsepotentil og dermed er vigtige bestøvere.

Sommerfugle
Spættet Bredpande – Pyrgus malvae – NT (Næsten truet)

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Græshumle – Bombus ruderarius – NT (Næsten truet)
Hushumle – Bombus hypnorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Skovhumle – Bombus sylvarum – EN (Moderat truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Bredskaftet Maskebi – Hylaeus rinki – RE (Forsvundet)
Bronzevejbi – Halictus tumulorum – LC (Ikke truet)
Engmaskebi – Hylaeus confusus – LC (Ikke truet)
Frynset Smalbi – Lasioglossum sexstrigatum – LC (Ikke truet)
Glinsende Smalbi – Lasioglossum lucidulum – LC (Ikke truet)
Græslandsmalbi – Lasioglossum albipes – LC (Ikke truet)
Havejordbi – Andrena haemorrhoa – LC (Ikke truet)
Havemaskebi – Hylaeus communis – LC (Ikke truet)
Hedemaskebi – Hylaeus incongruus – LC (Ikke truet)
Hornmaskebi – Hylaeus cornutus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Kantmaskebi – Hylaeus hyalinatus – LC (Ikke truet)
Klitbladskærerbi – Megachile leachella – LC (Ikke truet)
Kørvelsmåjordbi – Andrena proxima – NA (Ikke mulig at vurdere)
Lille Maskebi – Hylaeus brevicornis – LC (Ikke truet)
Metalsmalbi – Lasioglossum morio – LC (Ikke truet)
Moskussmalbi – Lasioglossum calceatum – LC (Ikke truet)
Perlemaskebi – Hylaeus dilatatus – LC (Ikke truet)
Potentilsmåjordbi – Andrena falsifica – NA (Ikke mulig at vurdere)
Rød Murerbi – Osmia bicornis – LC (Ikke truet)
Sandjordbi – Andrena barbilabris – LC (Ikke truet)
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Skinnende Småjordbi – Andrena semilaevis – LC (Ikke truet)
Skovsmåjordbi – Andrena subopaca – LC (Ikke truet)
Skovvejbi – Halictus rubicundus – LC (Ikke truet)
Tagrørmaskebi – Hylaeus pectoralis – LC (Ikke truet)
Tormentiljordbi – Andrena tarsata – NT (Næsten truet)
Vulstmaskebi – Hylaeus angustatus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Vægmaskebi – Hylaeus pictipes – CR (Kritisk truet)
Zonesmalbi – Lasioglossum zonulum – EN (Moderat truet)
Ærtejordbi – Andrena wilkella – LC (Ikke truet)

Andre danske navne/stavemåder: Gåse-Potentil.

Navne på andre sprog:
engelsk: Silverweed, Silverweed Cinquefoil, common silverweed, silver cinquefoil, silver-feather
tysk: Gänsefingerkraut
hollandsk: Zilverschoon
svensk: gåsört, ketohanhikki
norsk: gåsemure, mattemure, mure, muregræs