fragt fra 50 kr - fri fragt ved køb for over 600 kr - bestil hverdage inden 12 og få afsendt samme dag

Lav Ranunkel – Ranunculus repens

Klik på billedet og se alle billeder af Lav Ranunkel

Lav Ranunkel er en fin hjemmehørende plante, der får fine skinnende solgule blomster, som sidder på grenede blomstrende stængler. Planten har krybende udløbere, som ofte slår rod hvor bladene sidder fast. Tiltrækker virkelig mange insekter.

Du vil kunne læse endnu mere om planten, samt se de bestøvende, flyvende insekter du kan understøtte, ved at så planten, længere ned på siden her.

⇔Køb dine Lav Ranunkel frø her⇔

25,00 kr.

På lager

Yderligere information

Pose med frø til

ca. 50 x 50 cm

Livsvarighed

Flerårig

Blomsterfarve

Gul

Højde

10 – 50 cm

Blomstringsperiode

Maj – juli

Jordbundsforhold

Fugtig og næringsrig leret bund

Lys/skygge

Sol – halvskygge

Tilknyttede arter

82

Herkomst

Hjemmehørende (naturlig forekomst) i Danmark

Rødliste placering

LC (Livskraftig)

Sådan sår du Lav Ranunkel

Det bedste resultat opnås ved at så om foråret, hvor spiringen topper i det sene forår – der kommer også en mindre bølge om efteråret. Frøene spirer fra ca. 0°C og bedst ved svingende dag- og nattemperaturer op mod 25°C. For spiring skal frøene have lys og fugtig, nyvendt jord – de spirer nærmest med det samme, når de kommer op til overfladen. Find general info om såning lige nedenfor

Fælles for alle frø:

Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus - altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid - ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke "bare" kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs - men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.

Så direkte på voksestedet:

Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.

Så i bakker eller potter:

Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.

Lav Ranunkel er værtsplante og nektar-/pollenkilde for nedenstående insekter:

Nedenfor ser du alle de dagsommerfugle og natsommerfugle, og enkelt andre udvalgte insekter, som planten understøtter. Vil du have den fulde liste over insekter, finder du den længere ned på siden; under spørgsmål 9 i FAQ.
Kilder: Plant Parasites of Europe, og Gebif.org

Forskellige bier

Anførte plante er enten værtsplante eller foderplante for forskellige bier.

Vil du tiltrække disse insekter? Køb frøene her

25,00 kr.

På lager

Mere om Lav Ranunkel

Lav Ranunkel er en hjemmehørende* plante der også bærer det latinske navn Ranunculus repens, er en del af Ranunkelfamilien. Den blomstrer fra maj til juli, med skinnende solgule blomster, som er dem vi kender som smørblomster.

Planten bliver mellem 10 og 50 cm høj og er en flere årig staude**. Dette betyder også, at du ikke nødvendigvis vil se den fulde højde det første år. Og muligvis vil der også først være blomster andet år.

Ved at så Lav Ranunkel i din have, i din altankasse, krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården, hvis du passer en grav der) eller på jobbet, kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand.

Scrol op og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Lav Ranunkel, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og/eller nektar, eller ved at leve på/i planten.

Lav Ranunkel vokser naturligt på våde enge, grøfter, søbredder, vejkanter og også i haver og i byområder.

Fun facts om Lav Ranunkel:

  • Plantens latinske artsnavn répens betyder ”krybende” og henviser til plantens udløbere, som den kan have mange af
  • Lav Ranunkel er også rigtig fin som afskåren blomst, når du vil lave din egen naturbuket

Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med frøfyld. Ønsker du at købe frøfyld, så det er lettere at strø frøene direkte på voksestedet, kan du købe dit frøfyld her

* En hjemmehørende plante, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså en plante der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig planten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planten har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Lav Ranunkel) indgår i en slags symbiose.

** En staude er en plante der lever i flere år, og ofte bliver større med tiden. Modsat træer og buske, visner planten ned hvert år, for så at vokse op igen året efter.

Vil du så Lav Ranunkel? Køb frøene her

25,00 kr.

På lager

Fakta og viden om Lav Ranunkel

Her finder du svar på alle de spørgsmål du kan sidde inde med.

Hvilken type plante er Lav Ranunkel, og hvilken slags blomster får den?

Lav Ranunkel er en flerårig urt, der tilhører Ranunkelfamilien – en gruppe, der tæller mange af vores smukke danske sommerblomster. Dens blomster er regelmæssigt femtallige med klare, gule kronblade, der sidder endestillet på særlige skud. De er altså ikke samlet i klaser eller bundter, men dukker op én ad gangen på de oprette stængler.

Hvornår blomstrer Lav Ranunkel, og hvilken farve er blomsterne?

Du kan glæde dig over Lav Ranunkels gule blomster fra maj og helt frem til juli, – en lang og glad periode, hvor den lyser op i enge og skovbryn. Nogle gange blomstrer den dog endnu længere, den er set blomstrer både i april og august.

Hvor høj bliver Lav Ranunkel?

Lav Ranunkel er en lille plante med en lav, krybende vækst, der sjældent bliver mere end 10-50 cm høj. Hvor høj den bliver, afhænger meget af lyset: står den i fuld sol, kan den blive lidt længere og mere rank, mens den i halvskygge holder sig mere kompakt. Også jordbunden spiller ind – en næringsrig og fugtig jord giver den de bedste vækstbetingelser.

Hvor er Lav Ranunkels naturlige levesteder i Danmark, og hvilken slags jordbund foretrækker den?

Denne ranunkel trives bedst i fugtige enge, langs grøfter og i skovbryn, hvor jorden er fugtig og leret. Den elsker næringsrig bund og kan sagtens klare sig i både halvskygge og sol, så længe jorden ikke tørrer helt ud.

Har Lav Ranunkel nogle særlige kendetegn?

Lav Ranunkel er let at kende på sine trekoblede blade, der er flerdobbelt snitdelte med en hel rand. Oversiden er klart grøn, mens undersiden er lysere grågrøn – en fin kontrast, der gør den genkendelig. Stænglerne er vandrette og krybende, og hvor de rører jorden, dannes der nye rosetter af blade. Rodnettet er trævlet og spreder sig vidt, hvilket er med til at gøre den til en sej og udbredt plante.

Hvordan forbedres jorden til at så Lav Ranunkel, og hvornår skal man så frøene for det bedste resultat?

Når du skal så Lav Ranunkel, er det vigtigt at klargøre jorden grundigt: fjern al anden vegetation og rødder, så frøene får den bedste chance. Da frøene er små, strør du dem blot direkte på den nøgne jord og trykker dem forsigtigt ned – enten ved at tromle let eller gå forsigtigt over arealet. Sådan sikrer du god jordkontakt og forhindrer, at frøene blæser væk eller bliver spist af fugle.
Det bedste resultat opnås ved at så om foråret, hvor spiringen topper i det sene forår – der kommer også en mindre bølge om efteråret. Frøene spirer fra ca. 0°C og bedst ved svingende dag- og nattemperaturer op mod 25°C. For spiring skal frøene have lys og fugtig, nyvendt jord – de spirer nærmest med det samme, når de kommer op til overfladen.

Er Lav Ranunkel en sommerblomst, en toårig plante eller en staude?

Lav Ranunkel er en flerårig staude, der lever videre år efter år. Den kommer igen og igen, så snart foråret melder sin ankomst, og blomstrer trofast gennem sommeren.

Lever Lav Ranunkel vildt i Danmark, og er det en hjemmehørende plante?

Lav Ranunkel er hjemmehørende i Danmark og lever vildt over hele landet. Den er kategoriseret som LC (Livskraftig) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den trives godt og ikke er truet i vores natur.

Hvilke insekter er Lav Ranunkel værtsplante for?

I alt er Lav Ranunkel værtsplante for 53 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Asiorestia Femorata – Neocrepidodera femorata – VU (Sårbar)
Bagous tempestivus – Bagous tempestivus – LC (Ikke truet)
Chrysolina staphylaea – Chrysolina staphylaea – LC (Ikke truet)
Leiosoma deflexum – Leiosoma deflexum – LC (Ikke truet)
Longitarsus luridus – Longitarsus luridus – LC (Ikke truet)
Prasocuris glabra – Prasocuris glabra – LC (Ikke truet)
Prasocuris marginella – Prasocuris marginella – LC (Ikke truet)
Prasocuris phellandrii – Prasocuris phellandrii – LC (Ikke truet)
Silkeglinsende Faldbille – Cryptocephalus sericeus – LC (Ikke truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Almindelig Skumcikade – Philaenus spumarius – NE (Ikke vurderet)
Brun Frøtæge – Stygnocoris sabulosus – NE (Ikke vurderet)
Gul Ranunkelbladlus – Tubaphis ranunculina – NE (Ikke vurderet)
Langfodet Ranunkelrodlus – Protrama ranunculi – NE (Ikke vurderet)
Ranunkelbladlus – Dysaphis ranunculi – NE (Ikke vurderet)
Ranunkelrodlus – Thecabius affinis – NE (Ikke vurderet)
Vådbundsmikrocikade – Eupteryx vittata – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Jordbær-Bladmåler – Dysstroma truncata – LC (Ikke truet)
Kanelbjørn – Phragmatobia fuliginosa – LC (Ikke truet)

Tovinger (fluer og myg)
Hvidfodet Urtesvirreflue – Cheilosia albitarsis – LC (Ikke truet)
Phytomyza fallaciosa – Phytomyza fallaciosa – NE (Ikke vurderet)
Phytomyza notata – Phytomyza notata – NE (Ikke vurderet)
Phytomyza ranunculi – Phytomyza ranunculi – NE (Ikke vurderet)
Phytomyza ranunculivora – Phytomyza ranunculivora – NE (Ikke vurderet)
Phytomyza stolonigena – Phytomyza stolonigena – NE (Ikke vurderet)
Phytosciara halterata – Phytosciara halterata – NE (Ikke vurderet)
Phytosciara macrotricha – Phytosciara macrotricha – NE (Ikke vurderet)
Ranunkelbladgalmyg – Dasineura ranunculi – NE (Ikke vurderet)
Smørblomstgalmyg – Dasineura traili – NE (Ikke vurderet)

Trips
Aeolothrips intermedius – Aeolothrips intermedius – NE (Ikke vurderet)
Frankliniella intonsa – Frankliniella intonsa – NE (Ikke vurderet)
Haplothrips setiger – Haplothrips setiger – NE (Ikke vurderet)
Melanthrips fuscus – Melanthrips fuscus – NE (Ikke vurderet)
Odontothrips loti – Odontothrips loti – NE (Ikke vurderet)
Thrips discolor – Thrips discolor – NE (Ikke vurderet)

Andre årevinger
Monophadnus pallescens – Monophadnus pallescens – NE (Ikke vurderet)
Ranunkelminérbladhveps – Pseudodineura fuscula – NE (Ikke vurderet)
Stethomostus fuliginosus – Stethomostus fuliginosus – NE (Ikke vurderet)
Tenthredo mesomela – Tenthredo mesomela – NE (Ikke vurderet)
Tenthredo olivacea – Tenthredo olivacea – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Lav Ranunkel og dermed er vigtige bestøvere.

Biller
Prasocuris marginella – Prasocuris marginella – LC (Ikke truet)
Storøjet Hindbærbille – Byturus ochraceus – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Foranderlig Jordfarveugle – Agrochola lychnidis – LC (Ikke truet)
Jordbær-Bladmåler – Dysstroma truncata – LC (Ikke truet)
Kanelbjørn – Phragmatobia fuliginosa – LC (Ikke truet)

Tovinger (fluer og myg)
Hvidfodet Urtesvirreflue – Cheilosia albitarsis – LC (Ikke truet)
Phytomyza notata – Phytomyza notata – NE (Ikke vurderet)

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Græshumle – Bombus ruderarius – NT (Næsten truet)
Havehumle – Bombus hortorum – LC (Ikke truet)
Hushumle – Bombus hypnorum – LC (Ikke truet)
Klokkehumle – Bombus soroeensis – LC (Ikke truet)
Lille Skovhumle – Bombus pratorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Skovhumle – Bombus sylvarum – EN (Moderat truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Blodjordbi – Andrena labiata – LC (Ikke truet)
Blå Murerbi – Osmia caerulescens – LC (Ikke truet)
Bronzevejbi – Halictus tumulorum – LC (Ikke truet)
Brunhalet Jordbi – Andrena humilis – NT (Næsten truet)
Finpunkteret Smalbi – Lasioglossum lativentre – NT (Næsten truet)
Forvekslet Smalbi – Lasioglossum parvulum – LC (Ikke truet)
Glinsende Jordbi – Andrena nitida – NT (Næsten truet)
Græslandsmalbi – Lasioglossum albipes – LC (Ikke truet)
Gulbenet Jordbi – Andrena chrysosceles – LC (Ikke truet)
Gulbåndet Jordbi – Andrena flavipes – LC (Ikke truet)
Havejordbi – Andrena haemorrhoa – LC (Ikke truet)
Havemaskebi – Hylaeus communis – LC (Ikke truet)
Hedesmalbi – Lasioglossum villosulum – LC (Ikke truet)
Hedevejbi – Halictus confusus – LC (Ikke truet)
Kantmaskebi – Hylaeus hyalinatus – LC (Ikke truet)
Klintjordbi – Andrena labialis – LC (Ikke truet)
Lille Maskebi – Hylaeus brevicornis – LC (Ikke truet)
Lille Smalbi – Lasioglossum minutissimum – LC (Ikke truet)
Mat Smalbi – Lasioglossum leucozonium – LC (Ikke truet)
Metalsmalbi – Lasioglossum morio – LC (Ikke truet)
Moskussmalbi – Lasioglossum calceatum – LC (Ikke truet)
Parksmåjordbi – Andrena minutula – LC (Ikke truet)
Perlemaskebi – Hylaeus dilatatus – LC (Ikke truet)
Ranunkelsaksebi – Chelostoma florisomne – LC (Ikke truet)
Rosenbladskærerbi – Megachile centuncularis – LC (Ikke truet)
Rustsmalbi – Lasioglossum xanthopus – VU (Sårbar)
Rød Murerbi – Osmia bicornis – LC (Ikke truet)
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Skinnende Småjordbi – Andrena semilaevis – LC (Ikke truet)
Skovsmåjordbi – Andrena subopaca – LC (Ikke truet)
Skovvejbi – Halictus rubicundus – LC (Ikke truet)
Smaragdsmalbi – Lasioglossum nitidulum – VU (Sårbar)
Sortbrun Jordbi – Andrena nigroaenea – LC (Ikke truet)
Sorthvid Jordbi – Andrena cineraria – LC (Ikke truet)
Tidlig Murerbi – Osmia cornuta – NA (Ikke mulig at vurdere)
Tofarvet Jordbi – Andrena bicolor – LC (Ikke truet)
Tornbi – Osmia spinulosa – VU (Sårbar)
Træboende Bladskærerbi – Megachile willughbiella – LC (Ikke truet)
Tætpunkteret Smalbi – Lasioglossum quadrinotatum – LC (Ikke truet)
Zonesmalbi – Lasioglossum zonulum – EN (Moderat truet)
Æblejordbi – Andrena helvola – LC (Ikke truet)
Ærtejordbi – Andrena wilkella – LC (Ikke truet)

Kendes Lav Ranunkel under andre navne?

Navne på andre sprog:
engelsk: Creeping Buttercup, Creeping Crowfoot, Double-flowered Creeping Buttercup
tysk: Kriechender Hahnenfuss
hollandsk: Kruipende boterbloem
svensk: revranunkel, revsmörblomma, rönsyleinikki
norsk: krypsoleie, trøske, trauske, krypsoløj, løen soløj, revjegras

» Bestil dine frø her «

25,00 kr.

På lager