Almindelig Gåsemad – Arabidopsis thaliana

Almindelig Gåsemad er en lille, énårig urt, der tilhører Korsblomstfamilien – en familie, der også tæller planter som Raps og Engkarse. Dens blomster er ganske små og regelmæssige, med fire hvide kronblade, der sidder samlet i endestillede stande. De fire-tallige blomster er så små, at de næsten kan ligne en hvid dug over planten, når de står tæt.

Du vil typisk kunne se Almindelig Gåsemad i blomst fra april til juni, og nogle gange fortsætter blomstringen helt indtil oktober. Blomsterne er hvide, og de lyser smukt op i forårets og sommerens grønne landskab.

Almindelig Gåsemad er en meget lille plante, der typisk bliver mellem 10 og 30 cm høj. Hvor høj den bliver, afhænger blandt andet af, hvor meget sol den får – mange planter bliver lange og ranglede, hvis de skal strække sig efter solen. Også jordbunden spiller en rolle: på mager og tør bund bliver den ofte mindre og mere kompakt, mens den på mere næringsrig jord kan nå lidt højere op.

Almindelig Gåsemad trives bedst på tør bund, og den er ofte at finde nær bebyggelse, hvor jorden er mager og veldrænet. Den foretrækker sandet og veldrænet jord, men har bredt sig fra sit oprindelige voksested i skovbryn til dyrket jord og ruderater.

Almindelig Gåsemad er let at kende på sine tæthårede blade, der er grågrønne på oversiden og en smule lysere på undersiden. Grundbladene er stilkede med en tandet rand, mens stængelbladene er ustilkede og helrandede. Stænglen er rund og opret, og den er håret forneden. Planten har en spinkel rod, der består af en dybtgående trævlerod, hvilket gør den til en robust lille pionerplante.

Når du skal så frø af Almindelig Gåsemad, er det vigtigt at klargøre jorden ordentligt. Fjern al anden vegetation og rødder, så frøene kan sås direkte på den nøgne jord. Da frøene er små, er det nok at strø dem ud på overfladen og derefter trykke dem let ned i jorden – enten ved at tromle eller ved at gå forsigtigt hen over området. Dette sikrer god jordkontakt og forhindrer, at frøene blæser væk eller bliver spist af fugle.
Kan sås hele året. Spirer meget let, når dagtemperaturen er på omkring 12°C til 20°C i ganske få dage.

Almindelig Gåsemad er en etårig plante, hvilket betyder, at den gennemfører sin livscyklus på ét år. Den spirer, vokser, blomstrer og sætter frø i løbet af foråret og sommeren, hvorefter den visner og dør hen på året. Det er netop det, der gør den til en så effektiv pionerplante – den spreder sine frø og sikrer, at arten fortsætter næste år.

Almindelig Gåsemad lever vildt i Danmark og er en hjemmehørende plante. Den er klassificeret som livskraftig (LC) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den ikke er truet og klarer sig fint i naturen herhjemme.

I alt er Almindelig Gåsemad værtsplante for 21 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Ceutorhynchus atomus – Ceutorhynchus atomus – LC (Ikke truet)
Ceutorhynchus cochleariae – Ceutorhynchus cochleariae – LC (Ikke truet)
Ceutorhynchus griseus – Ceutorhynchus griseus – LC (Ikke truet)
Ceutorhynchus hirtulus – Ceutorhynchus hirtulus – LC (Ikke truet)
Ceutorhynchus typhae – Ceutorhynchus typhae – LC (Ikke truet)
Stor Gulstribet Jordloppe – Phyllotreta nemorum – LC (Ikke truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Almindelig Kåltæge – Eurydema oleracea – LC (Ikke truet)
Bleg Kanttæge – Brachycarenus tigrinus – LC (Ikke truet)
Ferskenbladlus – Myzus persicae – NE (Ikke vurderet)
Kartoffelbladlus – Aulacorthum solani – NE (Ikke vurderet)
Lipaphis rossi – Lipaphis rossi – NE (Ikke vurderet)
Løgbladlus – Myzus ascalonicus – NE (Ikke vurderet)
Plettet Væksthusbladlus – Aulacorthum circumflexum
Stribet Kartoffelbladlus – Macrosiphum euphorbiae – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Aurora – Anthocharis cardamines – LC (Ikke truet)
Grønåret Kålsommerfugl – Pieris napi – LC (Ikke truet)

Tovinger (fluer og myg)
Rapsflue – Scaptomyza flava – NE (Ikke vurderet)

Andre årevinger
Athalia liberta – Athalia liberta – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Almindelig Gåsemad og dermed er vigtige bestøvere.

Sommerfugle
Aurora – Anthocharis cardamines – LC (Ikke truet)
Grønåret Kålsommerfugl – Pieris napi – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Bredskaftet Maskebi – Hylaeus rinki – RE (Forsvundet)
Engmaskebi – Hylaeus confusus – LC (Ikke truet)
Glinsende Smalbi – Lasioglossum lucidulum – LC (Ikke truet)
Gulbåndet Jordbi – Andrena flavipes – LC (Ikke truet)
Havemaskebi – Hylaeus communis – LC (Ikke truet)
Hedemaskebi – Hylaeus incongruus – LC (Ikke truet)
Hornmaskebi – Hylaeus cornutus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Kantmaskebi – Hylaeus hyalinatus – LC (Ikke truet)
Klintsmalbi – Lasioglossum nitidiusculum – NT (Næsten truet)
Lille Maskebi – Hylaeus brevicornis – LC (Ikke truet)
Perlemaskebi – Hylaeus dilatatus – LC (Ikke truet)
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Tagrørmaskebi – Hylaeus pectoralis – LC (Ikke truet)
Vulstmaskebi – Hylaeus angustatus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Vægmaskebi – Hylaeus pictipes – CR (Kritisk truet)

Andre danske navne/stavemåder: Gåsemad.

Navne på andre sprog:
engelsk: Arabidopsis, Common Wall Cress, Mouse-ear Cress, Mouseear Cress, Thale Cress, Thalius’ cress, Wall Cress, mouse-ear-cress
tysk: Acker-Schmalwand, Gänserauke, Schmalwand, Schotenkresse
hollandsk: Zandraket
svensk: backtrav
norsk: vårskrinneblom, törvaarel