Dagsommerfugl Storplettet Perlemorsommerfugl - Issoria lathonia Storplettet Perlemorsommerfugl er...
Almindelig Stedmoderblomst – Viola tricolor
Almindelig Stedmoderblomst er en lille fin hjemmehørende plante med hvide, gule og blå blomster der har 5 kronblade, i uens størrelse. Planten har ofte en meget lang blomstringssæson, derfor kan du have blomster fra det tidlige forår og næsten indtil frosten kommer.
Du vil kunne læse endnu mere om planten, samt se de bestøvende, flyvende insekter du kan understøtte, ved at så planten, længere ned på siden her.
⇔Køb dine Almindelig Stedmoderblomst frø her⇔
25,00 kr.
På lager
Yderligere information
| Pose med frø til | ca. 50 x 50 cm |
|---|---|
| Livsvarighed | Et- til to årig |
| Blomsterfarve | Hvid, gul og blå |
| Blomstringsperiode | Maj – oktober |
| Højde | 5 – 30 cm |
| Jordbundsforhold | Sandet bund |
| Lys/skygge | Sol – halvskygge |
| Tilknyttede arter | 45 – Kilde: Plant Parasites of Europe |
| Herkomst | Hjemmehørende (naturlig forekomst) i Danmark |
| Rødliste placering | LC (Livskraftig) |
Sådan sår du Almindelig Stedmoderblomst
Det bedste resultat opnås ved at så i marts – maj eller september – oktober. Spirer normalt inden for 1-4 uger ved mellem 15°C – 20°C. Frøene spirer bedst i mørke, så dæk dem med ca. 0,5 cm jord og hold den jævnt fugtig. Find general info om såning lige nedenfor
Fælles for alle frø:
Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus - altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid - ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke "bare" kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs - men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.
Så direkte på voksestedet:
Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.
Så i bakker eller potter:
Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.
Almindelig Stedmoderblomst er værtsplante og nektar-/pollenkilde for nedenstående insekter:
Nedenfor ser du alle de dagsommerfugle og natsommerfugle, og enkelt andre udvalgte insekter, som planten understøtter. Vil du have den fulde liste over insekter, finder du den længere ned på siden; under spørgsmål 9 i FAQ.
Kilder: Plant Parasites of Europe, og Gebif.org
Violet Perlemorsommerfugl – Boloria dia
Dagsommerfugl Violet Perlemorsommerfugl - Boloria dia Violet Perlemorsommerfugl er en...
Irgrøn Ugle – Actebia praecox
Natsommerfugl Irgrøn Ugle - Actebia praecox Irgrøn Ugle er en del af Uglefamilien. Uglefamilien er...
Pancalia schwarzella – Pancalia schwarzella
Natsommerfugl Pancalia schwarzella - Pancalia schwarzella Pancalia schwarzella er en...
Sneglehus-Sækbærer – Apterona helicoidella
Natsommerfugl Sneglehus-Sækbærer - Apterona helicoidella Sneglehus-Sækbærer er en natsommerfugl....
Stedmoderhalvmøl – Heliothela wulfeniana
Natsommerfugl Stedmoderhalvmøl - Heliothela wulfeniana Stedmoderhalvmøler en del af...
Forskellige bier
Anførte plante er enten værtsplante eller foderplante for forskellige bier.
Forskellige humlebier
Anførte plante er enten værtsplante eller foderplante for forskellige humlebier.
Forskellige Svirrefluer
Anførte plante er enten værtsplante eller foderplante for forskellige svirrefluer.
Vil du tiltrække disse insekter? Køb frøene her
25,00 kr.
På lager
Mere om Almindelig Stedmoderblomst
Almindelig Stedmoderblomst er en hjemmehørende* plante der også bærer det latinske navn Viola tricolor, er en del af Violfamilien. Den har en lang blomstringsperiode, da man kan se blomsterne fra maj til oktober, med hvid/gule/blå blomster (nogle gange kan jordbundsforholdene gøre at blomsten bliver næsten blålig).
Planten bliver mellem 5 og 30 cm høj og er nogle gange etårig og andre gange toårig**. Om den er et- eller toårig, kommer an på om den når at blomstre første år. Altså bliver den sået i det tidlige forår og når dermed at blomstre første år, er den etårig. Bliver den der imod sået om efteråret og når at spire, men ikke blomster – vil den blomstre den efterfølgende sommer og dermed være toårig.
Ved at så Almindelig Stedmoderblomst i din have, i din altankasse, krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården, hvis du passer en grav der, eller på jobbet), kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand.
Scrol op og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Almindelig Stedmoderblomst, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og/eller nektar, eller ved at leve på/i planten.
Almindelig Stedmoderblomst vokser naturligt i sandet jord, fx i klitter, grusgrave eller mager agerjord. Planten er kalkskyende.
Fun facts om Almindelig Stedmoderblomst:
- Plantens Latinske (eller videnskabelige, hvis man sværger mere til det) navn er Viola tricolor
- Navnet Stedmoderblomst hentyder til de uens formede og farvede kronblade: det store forreste kronblad der symboliserer stedmoderen, de to nabo-kronblade, der ofre har samme farve som det store, (de symboliserer) døtrene; og de to bagerste, der oftest har en anderledes farve, (de symboliserer) steddøtrene.
- Slægtsnavnet Viola er et gammelt latinsk navn og går igen i de fleste europæiske sprog.
- Artsnavnet tricolor, trefarvet, skyldes at blomsten ofte er 3-farvet: hvid-lyseblå, mørkeblå og gul.
Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med frøfyld. Ønsker du at købe frøfyld, så det er lettere at strø frøene direkte på voksestedet, kan du købe dit frøfyld her
Læs mere om at så frø fra hjemmehørende planter her
* En hjemmehørende plante, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså en plante der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig planten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planten har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Almindelig Stedmoderblomst) indgår i en slags symbiose.
** En toårig plante, blomstrer ofte kun andet år af plantens levetid. Det kan derfor være en god idé at plante den samme plante, på samme sted to år i træk, for at sikre blomster alle år, altså for at skabe den perfekte cyklus. Er det meget vigtigt for dig at frøene bliver indenfor et bestemt område, kan du evt. samle frøene ind og dermed styre lidt mere nøjagtig hvor de lander, når de gensås.
Vil du så Almindelig Stedmoderblomst? Køb frøene her
25,00 kr.
På lager
Fakta og viden om Almindelig Stedmoderblomst
Her finder du svar på alle de spørgsmål du kan sidde inde med.
Hvilken type plante er Almindelig Stedmoderblomst, og hvilken slags blomster får den?
Almindelig Stedmoderblomst er en lille, charmerende urt, der hører til Violfamilien – du kender den måske som en af de mest folkekære sommerblomster i danske haver. Blomsten er særpræget med sine uregelmæssige kronblade, der typisk består af to violette, to lilla og ét gult. De sidder nikkende og endestillet på særlige skud, og du vil ofte se dem i al deres pragt fra maj og helt hen i september.
Hvornår blomstrer Almindelig Stedmoderblomst, og hvilken farve er blomsterne?
Du kan glæde dig over dens blomstring fra maj og helt frem til september, hvor de smukke blomster pryder haven med deres karakteristiske farver: violette, lilla og gule toner.
Hvor høj bliver Almindelig Stedmoderblomst?
Almindelig Stedmoderblomst bliver en lille og nydelig størrelse, typisk mellem 5 og 30 cm høj. Hvor høj den vokser, afhænger meget af lyset – giver du den rigeligt sol, kan den blive lidt rank og strække sig, mens den i halvskygge ofte holder sig mere kompakt. Jordbunden spiller også ind: på sandet jord, som den foretrækker, vil den typisk holde sig til den lavere ende af skalaen, mens mere næringsrig jord kan give lidt mere vækst.
Hvor er Almindelig Stedmoderblomsts naturlige levesteder i Danmark, og hvilken slags jordbund foretrækker den?
I Danmark trives Almindelig Stedmoderblomst bedst på sandet jord, hvor den ofte findes som en del af den typiske ukrudtsflora. Den er især knyttet til lette jorde, og du vil ofte støde på den i vestjyske klitter, hvor den lever sammen med arter som havtorn og blåmunke.
Har Almindelig Stedmoderblomst nogle særlige kendetegn?
Denne lille skønhed har en del særpræg, der gør den let at kende. Stænglerne er glatte og ofte forgrenede, og bladene sidder spredt langs stænglen. De er smalt ægformede med en bugtet rand og har store, bladagtige fodflige, der er lancetformede. Oversiden af bladene er græsgrøn, mens undersiden er lidt lysere. Rodnettet består af én eller nogle få lodrette hovedrødder med forholdsvis få siderødder – en enkel, men effektiv konstruktion.
Hvordan forbedres jorden til at så Almindelig Stedmoderblomst, og hvornår skal man så frøene for det bedste resultat?
Når du skal så frø af Almindelig Stedmoderblomst, er det vigtigt at give dem den bedste start. Fjern al anden vegetation og rødder, så frøene kan sås direkte på den “nøgne” jord. Da frøene er små, strør du dem blot ud og trykker dem forsigtigt ned i jorden – enten ved at tromle let eller gå forsigtigt over arealet, så de får god kontakt med jorden. På den måde undgår du, at de blæser væk eller bliver spist af fugle. Den bedste tid at så er fra marts til maj eller fra september til oktober.
Det bedste resultat opnås ved at så i marts – maj eller september – oktober. Spirer normalt inden for 1-4 uger ved mellem 15°C – 20°C. Frøene spirer bedst i mørke, så dæk dem med ca. 0,5 cm jord og hold den jævnt fugtig.
Er Almindelig Stedmoderblomst en sommerblomst, en toårig plante eller en staude?
Almindelig Stedmoderblomst er nogle gange etårig og andre gange toårig. Om den er et eller toårig kommer an på om den når at blomstre første år – gør den det, er den kun etårig. Hvis ikke den når at blomstre det første år, er den toårig. Altså så snart den har blomstret vil den visne og dø, men vil nå at sprede sin frø, så den på den måde sørger for at der alligevel er masser af Stedmoderblomster året efter.
Lever Almindelig Stedmoderblomst vildt i Danmark, og er det en hjemmehørende plante?
Ja, Almindelig Stedmoderblomst lever vildt i Danmark og er en hjemmehørende plante. Den er kategoriseret som LC (Livskraftig) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den ikke er truet og trives godt i sit naturlige levested her i landet.
Hvilke insekter er Almindelig Stedmoderblomst værtsplante for?
I alt er Almindelig Stedmoderblomst værtsplante for 32 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.
Liste over insekter:
Biller
Comasinus Setiger – Orthochaetes setiger – LC (Ikke truet)
Skræntskyggebille – Opatrum sabulosum – LC (Ikke truet)
Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Agurkebladlus – Aphis gossypii
Azaleabladlus – Illinoia azaleae – NE (Ikke vurderet)
Blank Tornben – Thyreocoris scarabaeoides – LC (Ikke truet)
Ferskenbladlus – Myzus persicae – NE (Ikke vurderet)
Kartoffelbladlus – Aulacorthum solani – NE (Ikke vurderet)
Lille Blommebladlus – Brachycaudus helichrysi – NE (Ikke vurderet)
Løgbladlus – Myzus ascalonicus – NE (Ikke vurderet)
Prydbladlus – Myzus ornatus – NE (Ikke vurderet)
Rød Nellikebladlus – Myzus certus – NE (Ikke vurderet)
Stedmoderrodlus – Aphis violae – NE (Ikke vurderet)
Sommerfugle
Irgrøn Ugle – Actebia praecox – LC (Ikke truet)
Pancalia schwarzella – Pancalia schwarzella – NE (Ikke vurderet)
Sneglehus-Sækbærer – Apterona helicoidella – NE (Ikke vurderet)
Stedmoderhalvmøl – Heliothela wulfeniana – NE (Ikke vurderet)
Storplettet Perlemorsommerfugl – Issoria lathonia – LC (Ikke truet)
Violet Perlemorsommerfugl – Boloria dia – NA (Ikke mulig at vurdere)
Tovinger (fluer og myg)
Liriomyza strigata – Liriomyza strigata – NE (Ikke vurderet)
Stedmodergalmyg – Dasineura violae – NE (Ikke vurderet)
Trips
Frankliniella intonsa – Frankliniella intonsa – NE (Ikke vurderet)
Nelliketrips – Thrips tabaci – NE (Ikke vurderet)
Andre årevinger
Ametastegia pallipes – Ametastegia pallipes – NE (Ikke vurderet)
Syrebladhveps – Ametastegia glabrata – NE (Ikke vurderet)
Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Almindelig Stedmoderblomst og dermed er vigtige bestøvere.
Sommerfugle
Storplettet Perlemorsommerfugl – Issoria lathonia – LC (Ikke truet)
Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Havehumle – Bombus hortorum – LC (Ikke truet)
Hedehumle – Bombus jonellus – LC (Ikke truet)
Hushumle – Bombus hypnorum – LC (Ikke truet)
Lille Skovhumle – Bombus pratorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Moshumle – Bombus muscorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)
Vilde bier
Guldmurerbi – Osmia aurulenta – LC (Ikke truet)
Hedevejbi – Halictus confusus – LC (Ikke truet)
Sorthvid Jordbi – Andrena cineraria – LC (Ikke truet)
Tofarvet Jordbi – Andrena bicolor – LC (Ikke truet)
Kendes Almindelig Stedmoderblomst under andre navne?
Andre danske navne/stavemåder: Stedmoderblomst, Klit-Stedmoderblomst, Klitstedmoderblomst.
Navne på andre sprog:
engelsk: European Wild Pansy, Field Pansy, Heart’s-ease, Heartsease, Johnny Jump Up, Heartsease, Heart’s Delight, Johnny Jumpup, Johnny-jump-up, Love-in-idleness, Miniature Pansy, Pansy, Pansy Violet, Wild Pansy, ladies’-delight, three-coloured violet
tysk: Echtes Veilchen, Feld-Stiefmuetterchen, Feld-Stiefmütterchen, Gewoehnliches Feld-Stiefmuetterchen, Wildes Stiefmütterchen
hollandsk: Driekleurig viooltje
svensk: keto-orvokki, styvmorsviol
norsk: stemor, stemorsblom, stemorsblomst, natt og dag, stemorblom, Carl Gerbelins liv-blomster, stif-moders, stif-moors blomser, svulu-hat
» Bestil dine frø her «
25,00 kr.
På lager