Almindelig Skjolddrager – Scutellaria galericulata

Almindelig Skjolddrager er en fin hjemmehørende plante, der får fine blå blomster, som sidder i par i bladhjørnerne på en opret stængel. Bægeret kan være let dunhåret, og bægeret har på overlæben form som et lille skjold. Plante tiltrækker mange insekter.

Du vil kunne læse endnu mere om planten, samt se de bestøvende, flyvende insekter du kan understøtte, ved at så planten, længere ned på siden her.

⇔Køb dine Almindelig Skjolddrager frø her⇔

25,00 kr.

Vores Almindelig Skjolddrager frø er oprindelige, ikke-forædlede frø. De er certificerede i mindst en af efter de europæiske ordninger E.N.S.P.A. (European Native Seed Producers Association) eller VWW (Association of German native seed and plant producers). Certificeringerne sikrer høj gennemsigtighed, dokumentation og økologisk ansvarlighed i hele produktionen.

Yderligere information

Pose med frø til

ca. 50 x 50 cm

Livsvarighed

Flerårig

Blomsterfarve

Blå

Højde

10 – 50 cm

Blomstringsperiode

Juli – august

Jordbundsforhold

Våd tørvejord

Lys/skygge

Sol – halvskygge

Tilknyttede arter

15 – Kilde: Plant Parasites of Europe

Herkomst

Hjemmehørende (naturlig forekomst) i Danmark

Rødliste placering

LC (Livskraftig)

Sådan sår du Almindelig Skjolddrager

Det bedste resultat opnås ved at så i sensommeren eller om efteråret, da frøene har brug for en periode med kulde for at spire. Find mere info lige nedenfor

Fælles for alle frø:

Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus - altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid - ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke "bare" kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs - men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.

Så direkte på voksestedet:

Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.

Så i bakker eller potter:

Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.

Sådan kan du "snyde" med kuldepårvikrning:

Har du ikke fået sået dine frø i efteråret, som ellers er det mest optimale, kan du på et par uger få dine frø klar til spiring alligevel. Læg frøene på et stykke køkkenrulle, vat eller lign. gør frøene fugtige og læg dem i en plasticpose eller plastikbøtte. Placer dem det koldeste sted i køleskabet i 2,5 til 3 uger. Nu er din frø klar til at blive sået.

Vil du gerne kunne lave en målrettet indsats for insekterne i dit geografiske område? Med den Målrettede Insektsøger, kan du vælge dit område og de forskellige rødliste placeringer til at finde frem til hvilke insekter der er i dit område (hvis du går ind på det enkelte insekt, vil du kunne se hvilke frø der hjælper netop det insekt).

Almindelig Skjolddrager er værtsplante og nektar-/pollenkilde for nedenstående insekter:

Mere om Almindelig Skjolddrager

Almindelig Skjolddrager er en hjemmehørende* plante der også bærer det latinske navn Scutellaria galericulata, er en del af Læbeblomstfamilien. Den blomstrer fra juli til august, med blå læbeblomster, som sidder i bladhjørner på stænglen.

Planten bliver mellem 10 og 50 cm høj og er en flere årig staude**. Dette betyder også at du ikke nødvendigvis vil se den fulde højde det første år. Og muligvis vil der også først være blomster andet år.

Ved at så Almindelig Skjolddrager i din have, i din altankasse, krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø fx på kirkegården, (hvis du passer en grav der) eller på jobbet, kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand.

Scrol op og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Almindelig Skjolddrager, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og/eller nektar, eller ved at leve på/i planten.

Almindelig Skjolddrager vokser naturligt ved søbredder, vandløbsbredder, våde enge, strandsumpe og ved fugtige grøfter.

Fun facts om Almindelig Skjolddrager:

  • Nogle mener at danske og latinske slægtsnavn henviser til det skjoldformede vedhæng på bægerets øverste læbe. At navnet skulle komme fra det latinske: ”scutellum” der betyder skjold. Mens andre mener at dette er en forkert oversættelse og at ”Scutellaaria” kommer af ”scutella” der betyder offerskål. Og at den på latin hedder sådan på grund af bægrets afrundede underlæbe, hvor delfrugterne ligger som i en lille flad skål, efter at overlæben er faldet af, skulle ligne en offerskål
  • I meget gamle dage blev planten brugt som et lægemiddel mod febersygdomme

Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med frøfyld. Ønsker du at købe frøfyld, så det er lettere at strø frøene direkte på voksestedet, kan du købe dit frøfyld her

* En hjemmehørende plante, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså en plante der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig planten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planten har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Almindelig Skjolddrager) indgår i en slags symbiose.

** En staude er en plante der lever i flere år, og ofte bliver større med tiden. Modsat træer og buske, visner planten ned hvert år, for så at vokse op igen året efter.

» Bestil dine frø her «

25,00 kr.