Sværtevæld – Lycopus europaeus

Sværtevæld er en flerårig plante i Læbeblomstfamilien, der herhjemme er hjemmehørende og lever vildt. Dens blomster sidder i mangeblomstrede kranser langs stænglen, og de er små med hvide kronblade, der har en rødprikket underlæbe. Det er en ganske sart og fin detalje, der gør blomsten let at kende, når man kommer tæt på.

Du kan typisk se Sværtevæld i blomst her i landet i sommermånederne juli og august. Blomsterne er som nævnt hvide, og de pryder planten i netop den periode, hvor de fleste insekter er på vingene.

Sværtevæld bliver mellem 30 og 100 centimeter høj, og det afhænger rigtig meget af, hvor meget sol den får. Står den i halvskygge, bliver den ofte mere kompakt og frodig, mens den i fuld sol kan blive lidt rank og langbenet – lidt som når vi mennesker strækker os efter solen på stranden. Jordbunden spiller også en rolle; er den næringsrig og fugtig, trives planten bedre og når sin fulde højde.

I Danmark finder du Sværtevæld naturligt i rørsumpe, enge og grøfter, hvor jorden er næringsrig og gerne lidt våd. Den trives bedst i humus- eller muldjord, hvor der er rigeligt med næring og fugtighed at hente.

Sværtevæld har groft savtakkede, lappede eller ved basis fjerfligede blade, der sidder parvis op ad stænglen. Det er en plante, der gerne breder sig med meterlange udløbere under jorden, så den kan danne tætte bestande. Stænglen er opret og blomstrende, og de mange små hvide blomster med den rødprikkede underlæbe er det, der gør den så karakteristisk.

Når du skal så Sværtevæld, er det vigtigt at forberede jorden grundigt. Fjern al anden vegetation – både planter og rødder – så frøene får en chance på ren, nøgen jord. Da frøene er små, strør du dem blot ud over arealet og trykker dem forsigtigt ned i jorden, enten ved at tromle let eller ved at gå med små skridt over området. Det sikrer god jordkontakt og forhindrer, at frøene blæser væk eller bliver spist af fugle.
Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret på våd bund, så frøene får vinterens kulde og spirer om foråret. Spiringen kræver, at temperaturen svinger mellem dag og nat – typisk fra omkring 11°C op over 20°C – ved helt konstant temperatur spirer frøene ikke. For spiring skal frøene også have lys, så de må aldrig dækkes.

Sværtevæld er en flerårig plante, altså en staude, der lever i flere år. Det betyder, at du kan glæde dig over den år efter år, så længe den har de rette vækstbetingelser – næringsrig, fugtig jord og gerne lidt halvskygge.

Ja, Sværtevæld lever vildt i Danmark og er en hjemmehørende plante her. Den er kategoriseret som LC (Livskraftig) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den ikke er truet og klarer sig fint i det danske landskab.

I alt er Sværtevæld værtsplante for 41 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Asiorestia Brevicollis – Neocrepidodera brevicollis – VU (Sårbar)
Bjergguldbille – Chrysolina graminis – VU (Sårbar)
Datonychus angulosus – Datonychus angulosus – LC (Ikke truet)
Datonychus melanostictus – Datonychus melanostictus – LC (Ikke truet)
Forskelligfarvet Guldbille – Chrysolina polita – LC (Ikke truet)
Grøn Guldbille – Chrysolina herbacea – NT (Næsten truet)
Longitarsus lycopi – Longitarsus lycopi – VU (Sårbar)
Stor Skjoldbille – Cassida viridis – LC (Ikke truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Eupteryx florida – Eupteryx florida – NE (Ikke vurderet)
Eupteryx thoulessi – Eupteryx thoulessi – NE (Ikke vurderet)
Jordbærmellus – Aleyrodes lonicerae – NE (Ikke vurderet)
Orius majusculus – Orius majusculus – NE (Ikke vurderet)
Orius minutus – Orius minutus – NE (Ikke vurderet)
Tjørnesværtevældbladlus – Ovatus insitus – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Cochylidia rupicola – Cochylidia rupicola – NE (Ikke vurderet)
Coleophora albitarsella – Coleophora albitarsella – NE (Ikke vurderet)
Galtetandvikler – Endothenia quadrimaculana – NE (Ikke vurderet)
Hjortetrøsthalvmøl – Anania lancealis – NE (Ikke vurderet)
Høstvikler – Syndemis musculana – NE (Ikke vurderet)
Messingugle – Diachrysia chrysitis – LC (Ikke truet)
Myntemøl – Pyrausta aurata – NE (Ikke vurderet)
Orthotaenia undulana – Orthotaenia undulana – NE (Ikke vurderet)
Phalonidia manniana – Phalonidia manniana – NE (Ikke vurderet)
Pseudopostega auritella – Pseudopostega auritella – NE (Ikke vurderet)
Pudret Halvmøl – Psammotis pulveralis – NE (Ikke vurderet)
Strandært-Ugle – Athetis lepigone – NA (Ikke mulig at vurdere)

Tovinger (fluer og myg)
Amauromyza labiatarum – Amauromyza labiatarum – NE (Ikke vurderet)
Phytomyza lycopi – Phytomyza lycopi – NE (Ikke vurderet)
Phytosciara halterata – Phytosciara halterata – NE (Ikke vurderet)

Andre årevinger
Athalia circularis – Athalia circularis – NE (Ikke vurderet)
Athalia scutellariae – Athalia scutellariae – NE (Ikke vurderet)
Pachyprotasis antennata – Pachyprotasis antennata – NE (Ikke vurderet)
Rhogogaster chlorosoma – Rhogogaster chlorosoma

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Sværtevæld og dermed er vigtige bestøvere.

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Enghumle – Bombus veteranus – EN (Moderat truet)
Hushumle – Bombus hypnorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Galtetandvægbi – Anthophora furcata – LC (Ikke truet)
Hvidbenet Oliebi – Macropis europaea – LC (Ikke truet)
Pragtvægbi – Anthophora aestivalis – CR (Kritisk truet)
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Skovvejbi – Halictus rubicundus – LC (Ikke truet)

Andre danske navne/stavemåder: Almindelig Sværtevæld.

Navne på andre sprog:
engelsk: Bugleweed, European Bugleweed, European water-horehound, Gipsy wort, Gipsywort, Gypsywort, water horehound
tysk: Europaeischer Wolfsfuss, Europäischer Wolfsfuss, Ufer-Wolfstrapp
hollandsk: Wolfspoot
svensk: rantayrtti, strandklo
norsk: klourt