Almindelig Pengeurt – Thlaspi arvense

Almindelig Pengeurt er en lille, men charmerende plante i Korsblomstfamilien – den slags du måske kender fra de fine hvide blomster i rapsmarker og på vejkanter. Selve blomsten er en lille hvid skønhed med fire kronblade, der sidder samlet i en tæt klase for enden af stænglen. De fire kronblade er smalle og let udspærrede, så blomsten nærmest ligner en lille hvid stjerne. Bægerbladene under kronbladene er grønne og tæt omsluttende, og de fire blomster sidder ofte samlet i en tæt top, der gør det nemt at spotte dem i det grønne.

Du kan glæde dig til at se Almindelig Pengeurts hvide blomster i al deres pragt fra maj og helt frem til juli. Det er en af de første hvide blomster, der springer ud om foråret, og de lyser op i enge, marker og langs vejene i hele landet.

Almindelig Pengeurt bliver mellem 15 og 40 cm høj – ikke så høj som nogle af sine store slægtninge, men alligevel en flot og synlig plante i bedet. Hvor høj den bliver, afhænger lidt af, hvor meget sol den får. Giver du den rigeligt med lys, bliver den rank og kraftig, men strækker den sig efter solen, kan den blive lidt mere rank og mindre kompakt. Også jordbunden spiller en rolle: en næringsrig og porøs lerjord giver den de bedste vækstbetingelser, mens den kan blive lidt mindre og mere spinkel på tyndere jorde.

Almindelig Pengeurt trives bedst i næringsrig, porøs lerjord – den slags jord, der er lidt tung og holder på fugtigheden, men alligevel er luftig nok til, at rødderne kan trives. Den findes ofte på marker, vejkanter og i enge, hvor jorden er blevet lidt forstyrret, men hvor der stadig er god næring tilbage. Den foretrækker en jord, der hverken er for tør eller for våd, men gerne med en smule kalk i sig – det kan du ofte se på, at der vokser andre kalkelskende planter i nærheden.

Almindelig Pengeurt er let at kende på sine karakteristiske blade og stængel. Bladene er grønne, glatte og lidt kødfulde, med en oval form, der bliver smallere op ad stænglen. De nederste blade sidder i en roset tæt ved jorden, mens de øverste blade er mere spredte og mindre end de nederste. Stænglen er opret og svagt grenet, og den bærer de tætte klaser af hvide blomster i toppen. Planten har ingen bemærkelsesværdige hår eller duft, men dens form og blade gør den alligevel let genkendelig i det danske landskab.

Når du skal så Almindelig Pengeurt, er det vigtigt at give frøene de bedste betingelser for at spire. Start med at fjerne al anden vegetation og rødder fra det område, hvor frøene skal sås – det gør det nemmere for de små frø at få kontakt med jorden. Da frøene er små, strør du dem direkte på den nøgne jord og trykker dem forsigtigt ned med en tromle eller ved at gå blidt hen over dem med små skridt. Det sikrer, at frøene ikke blæser væk eller bliver spist af fugle, og at de får den kontakt med jorden, de har brug for. Den bedste tid at så er fra september til november – direkte på voksestedet, så planten kan etablere sig i ro og mag.
Det bedste resultat opnås ved at så i september – november, hvor planten når at danne en bladroset inden vinteren. Kan også sås i marts – juli. Spirer bedst ved mellem 20°C – 24°C, og frøene må højst dækkes med 1 cm jord.

Almindelig Pengeurt er en etårig plante, hvilket betyder, at den gennemgår hele sin livscyklus på ét år. Den spirer om foråret, blomstrer i løbet af sommeren og sætter frø, inden den visner hen igen med efterårets komme. Det gør den til en perfekt sommerblomst, der hvert år kan forny sig fra frø, hvis du lader nogle af planterne stå og modne frø.

Almindelig Pengeurt lever forvildet i Danmark og er i hele landet. Den er ikke truet, og du kan derfor trygt plante den i din have i den vished, at den er en naturlig del af vores danske flora. Men planten er ikke hjemmehørende

I alt er Almindelig Pengeurt værtsplante for 28 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Ceutorhynchus griseus – Ceutorhynchus griseus – LC (Ikke truet)
Ceutorhynchus hirtulus – Ceutorhynchus hirtulus – LC (Ikke truet)
Ceutorhynchus pectoralis – Ceutorhynchus pectoralis – VU (Sårbar)
Ceutorhynchus sulcicollis – Ceutorhynchus sulcicollis – LC (Ikke truet)
Ceutorhynchus typhae – Ceutorhynchus typhae – LC (Ikke truet)
Kålgallesnudebille – Ceutorhynchus assimilis – CR (Kritisk truet)
Rapsjordloppe – Psylliodes chrysocephala – LC (Ikke truet)
Stor Gulstribet Jordloppe – Phyllotreta nemorum – LC (Ikke truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Almindelig Kåltæge – Eurydema oleracea – LC (Ikke truet)
Eurydema ventralis – Eurydema ventralis
Korsblomstbladlus – Lipaphis erysimi – NE (Ikke vurderet)
Kålbladlus – Brevicoryne brassicae – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Aurora – Anthocharis cardamines – LC (Ikke truet)
Grønåret Kålsommerfugl – Pieris napi – LC (Ikke truet)
Korsblomsthalvmøl – Evergestis extimalis – NE (Ikke vurderet)
Lille Kålsommerfugl – Pieris rapae – LC (Ikke truet)
Stor Kålsommerfugl – Pieris brassicae – LC (Ikke truet)

Tovinger (fluer og myg)
Krusesygegalmyg – Contarinia nasturtii – NE (Ikke vurderet)
Rapsflue – Scaptomyza flava – NE (Ikke vurderet)
Stor Kålflue – Delia floralis – NE (Ikke vurderet)

Trips
Nelliketrips – Thrips tabaci – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Almindelig Pengeurt og dermed er vigtige bestøvere.

Sommerfugle
Aurora – Anthocharis cardamines – LC (Ikke truet)
Grønåret Kålsommerfugl – Pieris napi – LC (Ikke truet)
Lille Kålsommerfugl – Pieris rapae – LC (Ikke truet)

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Bredskaftet Maskebi – Hylaeus rinki – RE (Forsvundet)
Engmaskebi – Hylaeus confusus – LC (Ikke truet)
Glinsende Smalbi – Lasioglossum lucidulum – LC (Ikke truet)
Gulbenet Jordbi – Andrena chrysosceles – LC (Ikke truet)
Havemaskebi – Hylaeus communis – LC (Ikke truet)
Hedemaskebi – Hylaeus incongruus – LC (Ikke truet)
Hornmaskebi – Hylaeus cornutus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Kantmaskebi – Hylaeus hyalinatus – LC (Ikke truet)
Klintsmalbi – Lasioglossum nitidiusculum – NT (Næsten truet)
Lille Maskebi – Hylaeus brevicornis – LC (Ikke truet)
Metalsmalbi – Lasioglossum morio – LC (Ikke truet)
Perlemaskebi – Hylaeus dilatatus – LC (Ikke truet)
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Sorthvid Jordbi – Andrena cineraria – LC (Ikke truet)
Tagrørmaskebi – Hylaeus pectoralis – LC (Ikke truet)
Vulstmaskebi – Hylaeus angustatus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Vægmaskebi – Hylaeus pictipes – CR (Kritisk truet)

Navne på andre sprog:
engelsk: Bastard Cress, Common Penny-Cress, Fanw, Fanweed, Field Penny-Cress, Field Pennycress, Frenchweed, Mithridate Mustard, Pennycress, Stinkweed, Wild Garlic
tysk: Acker-Hellerkraut, Acker-Taeschelkraut, Acker-Täschelkraut, Ackertäschelkraut, Hellerkraut
hollandsk: Witte krodde
svensk: Blå snökört, Hjulkrassing, Hönsrättika, Näbbdådra, Penninggräs, Skärvfrö, litet sammetsblomster, penningört
norsk: pengeurt, pengegræs