Klokke-Ensian – Gentiana pneumonanthe

Klik på billedet og se alle billeder af Klokke-Ensian

Klokke-Ensian er en hjemmehørende plante der får flotte klokkeblomster der er dybblå udvendig med 5 grønlige, gulbrune eller gullige og prikkede bånd på ydersiden, blegere ved grunden. Blomsterne sidder oprette for enden af den lave plantes stængel.

Du vil kunne læse endnu mere om planten, samt se de bestøvende, flyvende insekter du kan understøtte, ved at så planten, længere ned på siden her.

⇔Køb dine Klokke-Ensian frø her⇔

25,00 kr.

På lager

Yderligere information

Pose med frø til

ca. 50 x 50 cm

Livsvarighed

Flerårig

Blomsterfarve

Blå

Blomstringsperiode

August- september

Højde

10- 35 cm

Jordbundsforhold

Sandet gerne tørveholdig bund

Lys/skygge

Sol – halvskygge

Tilknyttede arter

10 – Kilde: Plant Parasites of Europe

Herkomst

Hjemmehørende (naturlig forekomst) i Danmark

Rødliste placering

LC (Livskraftig)

Sådan sår du Klokke-Ensian

Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret, så frøene får vinterens kulde. Frøene kræver først ca. 4 uger ved stuetemperatur og derefter 6 uger på køl for at bryde frøhvilen. Selve spiringen sker køligt ved mellem 15°C – 18°C og er ujævn – regn med 1-3 måneder. Så frøene lige under overfladen. Find general info om såning lige nedenfor

Fælles for alle frø:

Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus - altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid - ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke "bare" kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs - men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.

Så direkte på voksestedet:

Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.

Så i bakker eller potter:

Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.

Klokke-Ensian er værtsplante og nektar-/pollenkilde for nedenstående insekter:

Nedenfor ser du alle de dagsommerfugle og natsommerfugle, og enkelt andre udvalgte insekter, som planten understøtter. Vil du have den fulde liste over insekter, finder du den længere ned på siden; under spørgsmål 9 i FAQ.
Kilder: Plant Parasites of Europe, og Gebif.org

Vil du tiltrække disse insekter? Køb frøene her

25,00 kr.

På lager

Mere om Klokke-Ensian

Klokke-Ensian er en hjemmehørende* plante der også bærer det latinske navn Gentiana pneumonanthe, er en del af Ensianfamilien. Den blomstrer i juli og august, med fine klokke formet blå blomster.

Planten bliver mellem 10 og 35 cm høj og er en flere årig staude**. Dette betyder også at du ikke nødvendigvis vil se den fulde højde det første år. Og muligvis vil der også først være blomster andet år.

Ved at så Klokke-Ensian i din have, i din altankasse, i krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården, hvis du passer en grav der, eller på jobbet), kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand.

Scrol op og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Klokke-Ensian, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og nektar, eller ved at leve på/i planten.

Vokser naturligt i hedemoser og klitlavninger, ved breder af sure søer og i fugtige heder. Den gror helst i sandet og tørveholdig jord.

Fun facts om Klokke-Ensian

  • Plantens Latinske (eller videnskabelige, hvis man sværger mere til det) navn er Gentiana pneumonanthe
  • Der er tale om en gammel lægeurt, da både roden og de grønne dele indeholder bitterstoffer.
  • Det latinske artsnavn pneumonanthe hentyder til, at planten i ældre tid har været brugt som lægemiddel mod lungesygdomme.
  • Den truede Ensianblåfugl her helt afhængig af Klokke-Ensian og myrerne Myrmica rubra og Myrmica ruginodis

Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med frøfyld. Ønsker du at købe frøfyld, så det er lettere at strø frøene direkte på voksestedet, kan du købe dit frøfyld her

* En hjemmehørende plante, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså en plante der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig planten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planten har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Klokke-Ensian) indgår i en slags symbiose.

** En staude er en plante der lever i flere år, og ofte bliver større med tiden. Modsat træer og bruske, visner planten ned hvert år, for så at vokse op igen året efter.

Vil du så Klokke-Ensian? Køb frøene her

25,00 kr.

På lager

Fakta og viden om Klokke-Ensian

Her finder du svar på alle de spørgsmål du kan sidde inde med.

Hvilken type plante er Klokke-Ensian, og hvilken slags blomster får den?

Klokke-Ensian er en flerårig urt, der tilhører Ensianfamilien – en gruppe af planter, der ofte kendes for deres smukke, dybblå blomster. Selve blomsten er forholdsvis stor og endestillet i fåtallige stande. Indvendigt er den dybblå, mens ydersiden lysner op med fem grønne, prikkede bånd. Det er en skøn kontrast, der gør den let at kende, når den står og lyser op i sensommeren.

Hvornår blomstrer Klokke-Ensian, og hvilken farve er blomsterne?

Du vil typisk kunne opleve Klokke-Ensian i blomst fra slutningen juli og helt hen i september. Blomsterne er dybblå, indvendigt i blomsten, mens de lysner op på ydersiden med de karakteristiske grønne bånd.

Hvor høj bliver Klokke-Ensian?

Klokke-Ensian bliver mellem 10 og 30 cm høj. Hvor høj den bliver, afhænger af flere ting – blandt andet hvor meget sol den får. Mange planter bliver lange og ranglede, hvis de skal strække sig efter solen, og det gælder også for denne art. Jordbunden spiller også en rolle; en næringsfattig og gerne tørveholdig bund vil give den den rette balance mellem vækst og kompakthed.

Hvor er Klokke-Ensians naturlige levesteder i Danmark, og hvilken slags jordbund foretrækker den?

Klokke-Ensian trives naturligt i klitlavninger, på heder og ved bredden af næringsfattige søer. Den foretrækker en sandet, gerne tørveholdig bund, hvor jorden ikke er for næringsrig.

Har Klokke-Ensian nogle særlige kendetegn?

Klokke-Ensian er en lav, opret voksende urt med glatte stængler og blade. Bladene sidder modsatte på stænglen og er lancetformede med en hel rand. Over- og underside er næsten ensfarvede, men undersiden er en anelse lysere. Planten breder sig langsomt mellem naboplanterne ved hjælp af krybende jordstængler, der giver den en stabil og langsom vækst.

Hvordan forbedres jorden til at så Klokke-Ensian, og hvornår skal man så frøene for det bedste resultat?

Når du skal så Klokke-Ensian, er det vigtigt at jorden er ordentligt klargjort. Fjern al anden vegetation – både planter og rødder – så frøene sås på ’nøgen’ jord. Da frøene er små, strøs de direkte på jorden og trykkes forsigtigt ned, enten ved at tromle let eller ved at gå med små skridt, så de kommer i niveau med jorden. Det sikrer god jordkontakt og forhindrer, at frøene flyver væk eller bliver spist af fugle. Den bedste tid at så er fra september og frem til starten af april.
Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret, så frøene får vinterens kulde. Frøene kræver først ca. 4 uger ved stuetemperatur og derefter 6 uger på køl for at bryde frøhvilen. Selve spiringen sker køligt ved mellem 15°C – 18°C og er ujævn – regn med 1-3 måneder. Så frøene lige under overfladen.

Er Klokke-Ensian en sommerblomst, en toårig plante eller en staude?

Klokke-Ensian er en flerårig plante, også kaldet en staude. Det betyder, at den lever i flere år og kommer tilbage år efter år, så snart den har etableret sig med sine krybende jordstængler.

Lever Klokke-Ensian vildt i Danmark, og er det en hjemmehørende plante?

Klokke-Ensian er hjemmehørende i Danmark og lever vildt i dele af landet, særligt i Vest- og Nordjylland, hvor den findes på heder og i klitlavninger. Den er klassificeret som LC (Livskraftig) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den ikke er truet og klarer sig godt i sit naturlige levested.

Hvilke insekter er Klokke-Ensian værtsplante for?

I alt er Klokke-Ensian værtsplante for 8 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Sommerfugle
Argyrotaenia ljungiana – Argyrotaenia ljungiana – NE (Ikke vurderet)
Endothenia marginana – Endothenia marginana – NE (Ikke vurderet)
Ensianblåfugl – Phengaris alcon – VU (Sårbar)
Stenoptilia pneumonanthes – Stenoptilia pneumonanthes – NE (Ikke vurderet)
Ærteugle – Ceramica pisi – LC (Ikke truet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Klokke-Ensian og dermed er vigtige bestøvere.

Sommerfugle
Stenoptilia pneumonanthes – Stenoptilia pneumonanthes – NE (Ikke vurderet)

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)

Kendes Klokke-Ensian under andre navne?

Navne på andre sprog:
engelsk: Marsh Gentian
tysk: Lungen-Enzian, Lungenenzian
hollandsk: Klokjesgentiaan
svensk: höstklocka, kellokatkero, klockgentiana
norsk: klokkesøte, førsøte, smalsøte, vindsøte

» Bestil dine frø her «

25,00 kr.

På lager