Giftig Kronvikke – Securigera varia

Giftig Kronvikke er en flerårig urt i Ærteblomstfamilien, og den bærer smukke hvide blomster med en let lyserød skær. Blomsterne sidder i tætte klaser oppe på stænglen, og hver blomst har den karakteristiske ærteblomst-form med fem kronblade og en tydelig fane, vinger og køl. Det er en plante, der virkelig lyser op i sensommeren, når den står i fuld blomst.

Du kan opleve Giftig Kronvikkes hvide/lyserøde blomster i blomst fra juli og helt hen i september, hvor den pryder marker og vejkanter med sin skønhed.

Giftig Kronvikke kan blive ganske stor og prangende – typisk mellem 60 og 100 cm høj. Hvor kraftig den bliver, afhænger blandt andet af, hvor meget sol den får. Står den i fuld sol, bliver den ofte mere kompakt og frodig, mens den i halvskygge kan strække sig lidt mere og blive lidt ranglet. Også jordbunden spiller en rolle: en næringsrig og kalkholdig lerjord giver de bedste vækstbetingelser, og her bliver planten ofte både højere og mere robust.

I naturen finder du Giftig Kronvikke på næringsrige og kalkholdige lerjorde, hvor jorden er godt drænet. Den trives i åbne, solrige områder som marker, vejkanter og græsmarker, hvor jorden er rig på kalk og næringsstoffer.

Giftig Kronvikke er let at kende på sine bløde, grågrønne blade, der er sammensatte af mange små, ovale småblade. Stænglen er opret og kan være en smule grenet oppe i toppen. Bladene sidder spredt langs stænglen, og de har en blød, næsten filtede overflade, som gør dem lidt matte at se på. Planten er flerårig, så den kommer igen år efter år, og den danner en tæt, busket vækst, der gør den til en flot og naturlig del af haven.

Når du skal så frø af Giftig Kronvikke, er det vigtigt at give dem de bedste betingelser for at spire. Start med at klargøre jorden grundigt ved at fjerne al anden vegetation – både planter og rødder – så frøene får en ren og nøgen overflade at spire på. Da frøene er små, strør du dem blot ud over jorden og trykker dem forsigtigt ned med en tromle eller ved at gå blidt hen over dem, så de kommer i god kontakt med jorden. Det forhindrer, at de blæser væk eller bliver spist af fugle. Den bedste tid at så er om foråret, når jorden er varmet op, og frøene kan spire godt.
Det bedste resultat opnås ved at så i marts – maj. Spirer normalt inden for 2-3 uger ved mellem 20°C – 25°C. For spiring skal frøene have sollys og konstant fugtighed, og de må kun dækkes med ca. 0,5 cm jord. Frøene har en hård skal – et døgn i vand eller en let ridsning gør spiringen hurtigere og mere ensartet.

Giftig Kronvikke er en flerårig plante, også kaldet en staude. Det betyder, at den lever i flere år og kommer tilbage år efter år, så snart den har etableret sig. Den blomstrer typisk fra andet leveår og frem, og med tiden bliver den mere og mere frodig og smuk i haven.

Giftig Kronvikke lever vildt i Danmark, men er ikke hjemmehørende . Den er ikke truet og klarer sig fint i det danske klima, hvor den findes på næringsrige og kalkholdige lerjorde.

I alt er Giftig Kronvikke værtsplante for 100 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Hypera plantaginis – Hypera plantaginis – LC (Ikke truet)
Sitona macularius – Sitona macularius – VU (Sårbar)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Coptosoma scutellatum – Coptosoma scutellatum
Lucernetæge – Adelphocoris lineolatus – NE (Ikke vurderet)
Rølliketæge – Calocoris roseomaculatus – NE (Ikke vurderet)
Sort Bælgplantebladlus – Aphis craccivora – NE (Ikke vurderet)
Sort Kløverbladlus – Aphis coronillae – NE (Ikke vurderet)
Sorthåret Blomstertæge – Oncotylus punctipes – NE (Ikke vurderet)
Stenodema pilosa – Stenodema pilosa – NE (Ikke vurderet)
Stor Styltetæge – Neides tipularius – NE (Ikke vurderet)
Ærtebladlus – Acyrthosiphon pisum – NE (Ikke vurderet)
Ærtetræbladlus – Acyrthosiphon caraganae – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Aproaerema vinella – Aproaerema vinella – RE (Forsvundet)
Argusblåfugl – Plebejus argus – NT (Næsten truet)
Cikorieugle – Heliothis viriplaca – NA (Ikke mulig at vurdere)
Coleophora colutella – Coleophora colutella – NE (Ikke vurderet)
Coleophora coronillae – Coleophora coronillae – NE (Ikke vurderet)
Coleophora discordella – Coleophora discordella – NE (Ikke vurderet)
Engkøllesværmer – Zygaena trifolii – NT (Næsten truet)
Femplettet Køllesværmer – Zygaena lonicerae – LC (Ikke truet)
Gråbåndet Bredpande – Erynnis tages – NT (Næsten truet)
Gul Høsommerfugl – Colias hyale – NA (Ikke mulig at vurdere)
Hvidbæltet Barkmåler – Cleora cinctaria – LC (Ikke truet)
Isturgia arenacearia – Isturgia arenacearia
Klitmåler – Selidosema brunnearia – LC (Ikke truet)
Kløverblåfugl – Glaucopsyche alexis – NA (Ikke mulig at vurdere)
Leucoptera lotella – Leucoptera lotella – NE (Ikke vurderet)
Lædermåler – Rhodostrophia vibicaria – LC (Ikke truet)
Orange Høsommerfugl – Colias croceus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Skovblåfugl – Celastrina argiolus – LC (Ikke truet)
Skovhvidvinge – Leptidea sinapis – RE (Forsvundet)
Sydlig Høsommerfugl – Colias alfacariensis – NA (Ikke mulig at vurdere)
Trifurcula cryptella – Trifurcula cryptella – NE (Ikke vurderet)
Xystophora pulveratella – Xystophora pulveratella – EN (Moderat truet)

Tovinger (fluer og myg)
Agromyza nana – Agromyza nana – NE (Ikke vurderet)
Asphondylia baudysi – Asphondylia baudysi
Liriomyza congesta – Liriomyza congesta – NE (Ikke vurderet)
Liriomyza strigata – Liriomyza strigata – NE (Ikke vurderet)
Phytoliriomyza variegata – Phytoliriomyza variegata – NE (Ikke vurderet)

Trips
Aeolothrips intermedius – Aeolothrips intermedius – NE (Ikke vurderet)
Frankliniella intonsa – Frankliniella intonsa – NE (Ikke vurderet)
Odontothrips loti – Odontothrips loti – NE (Ikke vurderet)
Thrips major – Thrips major – NE (Ikke vurderet)
Thrips trehernei – Thrips trehernei – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Giftig Kronvikke og dermed er vigtige bestøvere.

Sommerfugle
Skovhvidvinge – Leptidea sinapis – RE (Forsvundet)

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Foranderlig Humle – Bombus humilis – NT (Næsten truet)
Hushumle – Bombus hypnorum – LC (Ikke truet)
Klokkehumle – Bombus soroeensis – LC (Ikke truet)
Lille Skovhumle – Bombus pratorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Skovhumle – Bombus sylvarum – EN (Moderat truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Blåhatjordbi – Andrena hattorfiana – LC (Ikke truet)
Bredrandet Jordbi – Andrena synadelpha – DD (Utilstrækkelige data)
Bronzevejbi – Halictus tumulorum – LC (Ikke truet)
Gulbåndet Jordbi – Andrena flavipes – LC (Ikke truet)
Guldmurerbi – Osmia aurulenta – LC (Ikke truet)
Gyveljordbi – Andrena ovatula – VU (Sårbar)
Hedebladskærerbi – Megachile analis – NT (Næsten truet)
Klintjordbi – Andrena labialis – LC (Ikke truet)
Langhornsbi – Eucera longicornis – LC (Ikke truet)
Lille Saksebi – Chelostoma campanularum – LC (Ikke truet)
Lucernebi – Melitta leporina – LC (Ikke truet)
Pragtvægbi – Anthophora aestivalis – CR (Kritisk truet)
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Skovsmalbi – Lasioglossum rufitarse – LC (Ikke truet)
Stor Uldbi – Anthidium manicatum – LC (Ikke truet)
Træboende Bladskærerbi – Megachile willughbiella – LC (Ikke truet)
Tømrerbi – Xylocopa violacea – NA (Ikke mulig at vurdere)
Ærtejordbi – Andrena wilkella – LC (Ikke truet)

Navne på andre sprog:
engelsk: Axseed, Crown Vetch, Crownvetch, Purple Crownvetch, Trailing Crown Vetch, crown-vetch, trailing crown-vetch, Purple Crown-vetch, Common Crown-vetch, Field Crown-vetch
tysk: Bunte Beilwicke, Bunte Kronwicke
hollandsk: bont kroonkruid
svensk: rosenkronill
norsk: kronvikke