Vellugtende Aftenstjerne – Hesperis matronalis

Vellugtende Aftenstjerne er en smuk og duftende urt, der tilhører den store familie af Korsblomstrede – en gruppe vi kender fra planter som Raps og Løg-Karse. Selve blomsten er en lille skat: fire violette kronblade, der sidder samlet i endestillede stande, som en lille festlig buket øverst på stænglen. De fire kronblade er smalle og lidt spredte, så de giver blomsten et luftigt og let udtryk.

Du kan glæde dig til at se Vellugtende Aftenstjernes violette blomster fra juni og helt hen i august, hvor de lyser op i skyggen af skovbryn og krat.

Vellugtende Aftenstjerne bliver en god størrelse på omkring 50 – 100 cm – en fantasisk plante, der passer perfekt til de skyggefulde hjørner i haven. Som mange planter, der trives i skygge, kan den dog blive lidt rank og langbenet, hvis lyset er for sparsomt. Jordbunden spiller også en rolle: en næringsrig og fugtig muldbund giver de bedste vækstbetingelser, mens tørre eller næringsfattige forhold kan holde den lidt tilbage i størrelsen.

Denne skønne plante trives naturligt i Danmark på fugtige og næringsrige steder med en god muldbund. Du finder den ofte i skyggefulde skove, krat og langs hegn, hvor jorden er lidt fugtig og rig på organisk materiale. Den foretrækker altså en jord, der er både næringsrig og fugtig – næsten som en blød og nærende kagebund, hvor rødderne kan brede sig i fred.

Vellugtende Aftenstjerne er let at kende på sit udseende: stænglen er furet og dækket af stive hår, der giver den en lidt ru og robust fornemmelse. Bladene sidder spredt op ad stænglen og er ægformede til lancetformede med en tandet rand – lidt som små, mørkegrønne spyd med en ru overflade. Oversiden af bladene er mørkegrøn og ru, mens undersiden kan være lidt lysere. Planten har ingen bemærkelsesværdige rødder, der stikker ud over det sædvanlige, men den breder sig fint i den fugtige muldbund.

Når du skal så Vellugtende Aftenstjerne, er det vigtigt at give frøene den bedste start. Begynd med at fjerne al anden vegetation og rødder fra det område, hvor frøene skal sås, så de får plads til at spire på ’nøgen’ jord. Små frø som disse strøs blot direkte på jorden og trykkes forsigtigt ned – enten ved at tromle let eller ved at gå forsigtigt hen over området, så frøene kommer i god kontakt med jorden. Det forhindrer både, at de blæser væk, og at de bliver en let snack for sultne fugle. Du kan så frøene fra maj til juli eller i september-oktober direkte på voksestedet – de spirer, når temperaturen er blevet mere sommerlig, og det er nøglen til succes!
Det bedste resultat opnås ved at så fra maj til juli, eller i september – oktober så planterne overvintrer. Spirer inden for 2-4 uger ved mellem 15°C – 20°C. For spiring skal frøene have sollys, så de må kun trykkes ned på jorden uden at dækkes, og jorden må ikke tørre ud undervejs.

Vellugtende Aftenstjerne er en flerårig plante, en staude, der vender tilbage år efter år med sine duftende blomster. Det betyder, at du kan glæde dig til at se den blomstre igen og igen, så længe den har de rette vækstbetingelser med fugtig og næringsrig jord i skyggen.

Ja, Vellugtende Aftenstjerne lever vildt i Danmark, men er ikke hjemmehørende her i landet. Den er ikke truet og klarer sig fint i vores natur, hvor den trives i skyggefulde og fugtige omgivelser.

I alt er Vellugtende Aftenstjerne værtsplante for 24 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Bladribbesnudebille – Ceutorhynchus pallidactylus – LC (Ikke truet)
Ceutorhynchus inaffectatus – Ceutorhynchus inaffectatus – LC (Ikke truet)
Kålgallesnudebille – Ceutorhynchus assimilis – CR (Kritisk truet)
Stor Gulstribet Jordloppe – Phyllotreta nemorum – LC (Ikke truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Almindelig Kåltæge – Eurydema oleracea – LC (Ikke truet)
Kålbladlus – Brevicoryne brassicae – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Aurora – Anthocharis cardamines – LC (Ikke truet)
Grønåret Kålsommerfugl – Pieris napi – LC (Ikke truet)
Kålhalvmøl – Evergestis forficalis – NE (Ikke vurderet)
Kålmøl – Plutella xylostella – NE (Ikke vurderet)
Lille Kålsommerfugl – Pieris rapae – LC (Ikke truet)
Natviolmøl – Plutella porrectella – NE (Ikke vurderet)
Stor Kålsommerfugl – Pieris brassicae – LC (Ikke truet)

Tovinger (fluer og myg)
Liriomyza strigata – Liriomyza strigata – NE (Ikke vurderet)
Rapsflue – Scaptomyza flava – NE (Ikke vurderet)
Tomatminérflue – Liriomyza bryoniae – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Vellugtende Aftenstjerne og dermed er vigtige bestøvere.

Biller
Ceutorhynchus inaffectatus – Ceutorhynchus inaffectatus – LC (Ikke truet)

Sommerfugle
Aurora – Anthocharis cardamines – LC (Ikke truet)
Grønåret Kålsommerfugl – Pieris napi – LC (Ikke truet)
Lille Kålsommerfugl – Pieris rapae – LC (Ikke truet)
Natviolmøl – Plutella porrectella – NE (Ikke vurderet)
Stor Kålsommerfugl – Pieris brassicae – LC (Ikke truet)

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Græshumle – Bombus ruderarius – NT (Næsten truet)
Havehumle – Bombus hortorum – LC (Ikke truet)
Hushumle – Bombus hypnorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Skovsnyltehumle – Bombus sylvestris – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Bredskaftet Maskebi – Hylaeus rinki – RE (Forsvundet)
Engmaskebi – Hylaeus confusus – LC (Ikke truet)
Forårsvægbi – Anthophora plumipes – LC (Ikke truet)
Frynset Hvepsebi – Nomada stigma – VU (Sårbar)
Glinsende Smalbi – Lasioglossum lucidulum – LC (Ikke truet)
Gulbåndet Jordbi – Andrena flavipes – LC (Ikke truet)
Guldmurerbi – Osmia aurulenta – LC (Ikke truet)
Havejordbi – Andrena haemorrhoa – LC (Ikke truet)
Havemaskebi – Hylaeus communis – LC (Ikke truet)
Hedemaskebi – Hylaeus incongruus – LC (Ikke truet)
Hornmaskebi – Hylaeus cornutus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Kantmaskebi – Hylaeus hyalinatus – LC (Ikke truet)
Klintsmalbi – Lasioglossum nitidiusculum – NT (Næsten truet)
Lille Maskebi – Hylaeus brevicornis – LC (Ikke truet)
Metalsmalbi – Lasioglossum morio – LC (Ikke truet)
Perlemaskebi – Hylaeus dilatatus – LC (Ikke truet)
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Tagrørmaskebi – Hylaeus pectoralis – LC (Ikke truet)
Vulstmaskebi – Hylaeus angustatus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Vægmaskebi – Hylaeus pictipes – CR (Kritisk truet)

Andre danske navne/stavemåder: Aftenstjerne.

Navne på andre sprog:
engelsk: Damask violet, Damask-violet, Dame’s-Violet, Dames Rocket, Dames Violet, Mother-of-the-evening, Sweet Rocket, dame’s rocket, dame’s violet, dame’s-rocket, dame’s-rocket
tysk: Artengruppe Gewöhnliche Nachtviole, Garten-Nachtviole, Gemeine Nachtviole, Gewöhnliche Nachtviole, Nachtviole
hollandsk: Damastbloem
svensk: Julros, Jungfrun i det gröna, Orientalisk julros, aftonviol, hesperis, trädgårdsnattviol, Åkerriddarsporre
norsk: dagfiol