Rødknæ – Rumex acetosella

Rødknæ er en lille, flerårig urt, der tilhører Syrefamilien – en familie, der også tæller de mere kendte haveplanter som Skovsyre. Dens blomster er ganske specielle, for de kommer i to former: nogle planter bærer udelukkende hanlige blomster, mens andre udelukkende har hunlige. De sidder samlet i små, løse nøgler i toppen af stænglen, og hver blomst er regelmæssig med rødlige blosterblade, der giver planten sit karakteristiske præg.

Rødknæ blomstrer i juni og juli, og blomsterne er røde. Da arten er tvebo, finder du altså enten hanlige eller hunlige individer – aldrig begge på samme plante.

Rødknæ bliver 10-30 cm høj, og som med så mange andre planter, spiller lyset en stor rolle for, hvor kraftig den bliver. Giver du den fuld sol, vokser den kompakt og sund, men står den i skygge, kan den blive lang og ranglet, mens den strækker sig mod lyset. Jordbunden betyder også noget: jo mere næringsfattig og sur jorden er, desto bedre trives den – det er netop den type jord, den foretrækker.

Rødknæ er en pionerplante, der trives på sur og næringsfattig bund i fuld sol. Den finder du ofte på opgivne marker, unge overdrev og nær bebyggelse, hvor jorden er fattig og ikke mindst sur. Det er netop disse forhold, der gør den til en typisk indikatorplante for netop den slags jordbund.

Rødknæ er let at kende på sine glatte, grågrønne blade, der sidder i en roset det første år og senere på den oprette stængel. Bladene er helrandede og har en karakteristisk form – enten lancetformede med trekantede sideflige nær grunden, eller linjeformede med trådagtige sideflige, afhængigt af underarten. Stænglen er glat, og planten danner en kort, lodret jordstængel med en dybtgående pælerod og kraftige siderødder, der gør den til en sej og udholdende art.

Når du skal så Rødknæs frø, er det vigtigt at give dem den bedste chance for at spire. Start med at fjerne al anden vegetation og rødder, så frøene lander på nøgen jord – det gør det lettere for dem at etablere sig. Da frøene er små, strør du dem blot direkte på jorden og trykker dem ned med en let tromling eller ved at gå forsigtigt hen over arealet, så de får god kontakt med jorden. Det forhindrer også, at de blæser væk eller bliver spist af fugle. Frøene sås bedst om efteråret, direkte på voksestedet, og gemte frø kræver en kort kuldeperiode for at spire.
Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret, hvor hovedparten af frøene spirer hen over efterår og vinter. Spirer inden for 1-3 uger ved mellem 15°C – 25°C, bedst omkring 20°C – 22°C. Frøene spirer langt bedre, når temperaturen svinger, og når de får lys. Gemte frø kan kræve en kold periode omkring 4°C.

Rødknæ er en flerårig plante, også kaldet en staude. Det betyder, at den lever i flere år og kommer igen og igen, så længe forholdene er gunstige. Først danner den en bladroset, og først de følgende år udvikler den en opret stængel med blade og blomster. Det er altså ikke en sommerblomst, der lever sit liv på ét år, eller en toårig, der først blomstrer det andet år – den er en trofast flerårig, der bliver ved med at gro og blomstre år efter år.

Rødknæ lever vildt i Danmark og er en hjemmehørende art. Den er kategoriseret som LC (Livskraftig) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den ikke er truet og klarer sig fint i naturen herhjemme.

I alt er Rødknæ værtsplante for 113 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Apion cruentatum – Apion cruentatum – LC (Ikke truet)
Apion frumentarium – Apion frumentarium – LC (Ikke truet)
Apion haematodes – Apion haematodes – LC (Ikke truet)
Apion rubens – Apion rubens – LC (Ikke truet)
Apion rubiginosum – Apion rubiginosum – LC (Ikke truet)
Comasinus Setiger – Orthochaetes setiger – LC (Ikke truet)
Cryptocephalus fulvus – Cryptocephalus fulvus – LC (Ikke truet)
Galeruca melanocephala – Galeruca melanocephala – LC (Ikke truet)
Mantura chrysanthemi – Mantura chrysanthemi – LC (Ikke truet)
Mantura obtusata – Mantura obtusata – LC (Ikke truet)
Mantura rustica – Mantura rustica – LC (Ikke truet)
Rhinoncus pericarpius – Rhinoncus pericarpius – LC (Ikke truet)
Romualdius scaber – Romualdius scaber – LC (Ikke truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Aphalara exilis – Aphalara exilis – NE (Ikke vurderet)
Aphalara polygoni – Aphalara polygoni – NE (Ikke vurderet)
Aphalara ulicis – Aphalara ulicis – NE (Ikke vurderet)
Aphis etiolata – Aphis etiolata – NE (Ikke vurderet)
Bedebladlus – Aphis fabae – NE (Ikke vurderet)
Bomuldsmellus – Bemisia tabaci – NE (Ikke vurderet)
Dværgblomstertæge – Chlamydatus pullus – NE (Ikke vurderet)
Dysaphis radicola – Dysaphis radicola – NE (Ikke vurderet)
Glat Bredtæge – Carpocoris fuscispinus – LC (Ikke truet)
Korthåret Frøtæge – Stygnocoris fuligineus – NE (Ikke vurderet)
Kystengtæge – Lygus maritimus – NE (Ikke vurderet)
Lille Blommebladlus – Brachycaudus helichrysi – NE (Ikke vurderet)
Nysius huttoni – Nysius huttoni
Ophiola decumana – Ophiola decumana – NE (Ikke vurderet)
Potentilfrøtæge – Ortholomus punctipennis – NE (Ikke vurderet)
Rødknæbladlus – Brachycaudus rumexicolens – NE (Ikke vurderet)
Rødknærandtæge – Spathocera dalmanii – VU (Sårbar)
Skræppebladlus – Aphis rumicis – NE (Ikke vurderet)
Skræppetæge – Coreus marginatus – LC (Ikke truet)
Syrebladlus – Aphis acetosae – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Aroga velocella – Aroga velocella – LC (Ikke truet)
Brombærspinder – Macrothylacia rubi – LC (Ikke truet)
Chi-Ugle – Antitype chi – LC (Ikke truet)
Cnephasia longana – Cnephasia longana – NE (Ikke vurderet)
Dukatsommerfugl – Lycaena virgaureae – LC (Ikke truet)
Gråspraglet Smutugle – Epilecta linogrisea – VU (Sårbar)
Grøn Bladmåler – Colostygia pectinataria – LC (Ikke truet)
Grøn Køllesværmer – Adscita statices – LC (Ikke truet)
Gul Syremåler – Timandra comae – LC (Ikke truet)
Hvid Dværgmåler – Eupithecia centaureata – LC (Ikke truet)
Hvidvingemåler – Siona lineata – LC (Ikke truet)
Irgrøn Ugle – Actebia praecox – LC (Ikke truet)
Lille Ildfugl – Lycaena phlaeas – LC (Ikke truet)
Lådden Ugle – Ammoconia caecimacula – LC (Ikke truet)
Monochroa rumicetella – Monochroa rumicetella – VU (Sårbar)
Monochroa tenebrella – Monochroa tenebrella – LC (Ikke truet)
Mørk Skræppeugle – Dypterygia scabriuscula – LC (Ikke truet)
Neofriseria peliella – Neofriseria peliella – LC (Ikke truet)
Neofriseria singula – Neofriseria singula – NT (Næsten truet)
Opostega salaciella – Opostega salaciella – NE (Ikke vurderet)
Pileurtstyltemøl – Calybites phasianipennella – NE (Ikke vurderet)
Purpurmåler – Lythria cruentaria – LC (Ikke truet)
Rodstreg-Øreugle – Spaelotis ravida – EN (Moderat truet)
Røgfarvet Grønsagsugle – Lacanobia suasa – LC (Ikke truet)
Scythris cicadella – Scythris cicadella – NE (Ikke vurderet)
Scythris potentillella – Scythris potentillella – NE (Ikke vurderet)
Snerle-Charmeugle – Pseudeustrotia candidula – LC (Ikke truet)
Sort Ildfugl – Lycaena tityrus – VU (Sårbar)
Strand-Ringspinder – Malacosoma castrensis – LC (Ikke truet)
Sydafrikansk Nellikevikler – Epichoristodes acerbella
Syredværgmøl – Enteucha acetosae – NE (Ikke vurderet)
Teleiopsis diffinis – Teleiopsis diffinis – LC (Ikke truet)
Tveplettet Bladmåler – Mesotype didymata – LC (Ikke truet)
Vandskræppehalvmøl – Ostrinia palustralis – NE (Ikke vurderet)
Vinkelstreget Løvmåler – Idaea aversata – LC (Ikke truet)
Violet Ildfugl – Lycaena alciphron – NA (Ikke mulig at vurdere)
Violet Løvmåler – Scopula rubiginata – LC (Ikke truet)
Ærteugle – Ceramica pisi – LC (Ikke truet)

Tovinger (fluer og myg)
Pegomya bicolor – Pegomya bicolor – NE (Ikke vurderet)
Pegomya solennis – Pegomya solennis – NE (Ikke vurderet)
Rødknægalmyg – Contarinia acetosellae – NE (Ikke vurderet)
Skræppegalmyg – Contarinia rumicis – NE (Ikke vurderet)

Trips
Nelliketrips – Thrips tabaci – NE (Ikke vurderet)

Andre årevinger
Ametastegia equiseti – Ametastegia equiseti – NE (Ikke vurderet)
Syrebladhveps – Ametastegia glabrata – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Rødknæ og dermed er vigtige bestøvere.

Sommerfugle
Lille Ildfugl – Lycaena phlaeas – LC (Ikke truet)
Purpurmåler – Lythria cruentaria – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Sortbrun Jordbi – Andrena nigroaenea – LC (Ikke truet)
Ærtejordbi – Andrena wilkella – LC (Ikke truet)

Navne på andre sprog:
engelsk: Common Sheep Sorrel, Field Dock, Sheep-sorrel, Red-sorrel, Field Sorrel, Red Sorrel, Sheep Sorrel, Sheep’s Sorrel, Sheep’s Sorrel agg., Sorrel, sourweed, Redweed
tysk: Kleiner Sauer-Ampfer, Kleiner Sauerampfer, kleiner Wiesensauerampfer
hollandsk: Schapenzuring
svensk: ahosuolaheinä, bergssyra, bergsyra
norsk: småsyre, tjerp-rot, tjerp-syre