Rød Tvetand – Lamium purpureum

Rød Tvetand er en lille, enårig urt, der hører til Læbeblomstfamilien – du kender den måske også som en af vores mest almindelige vildtvoksende planter i de danske haver. Blomsterne er en sand fornøjelse at betragte: de sidder i kranse ved de modsatte bladhjørner, og hver krans rummer omkring ti uregelmæssige, violetrøde blomster. Det er netop den violetrøde farve, der gør dem så let genkendelige, og de dufter mildt og behageligt, når du kommer tæt på.

Du kan glæde dig over Rød Tvetands blomstring fra april og helt frem til september – det er en af de planter, der holder længe og bringer farve til haven i det tidlige forår og helt ind i efteråret. Blomsterne er en smuk violetrød farve, der lyser op mellem de grønne blade og gør planten til en favorit blandt både haveejere og insekter.

Rød Tvetand er en lille og kompakt plante, der typisk når en højde på 10-30 cm. Hvor høj den bliver, afhænger meget af, hvor meget sol den får – ligesom mange andre planter kan den blive lang og ranglet, hvis den skal strække sig efter lyset. Også jordbunden spiller en rolle: en næringsrig jord med god fugtighed vil give den de bedste vækstbetingelser, så den kan udvikle sig fuldt ud.

Rød Tvetand trives naturligt i hele Danmark, hvor den ofte findes på dyrket jord, i vejkanter og på ruderater. Den foretrækker lysåbne områder, hvor den kan få rigeligt med sol, og den er ikke kræsen med hensyn til jordtypen – så længe jorden er næringsrig, klarer den sig fint.

Rød Tvetand er let at kende på sine modsatte, hjerteformede blade med rundtakket rand. Oversiden af bladene er først violet, men skifter snart til en mørkegrøn farve med forsænkede bladribber og spredte hår. Undersiden er lysere og mere håret. Stænglerne er firkantede og hårede, og det er netop disse detaljer, der gør planten så karakteristisk. Rodnettet består af trævlede, seje rødder, der holder fast i jorden og sikrer, at planten kan klare sig godt, selv på lidt mere udfordrende steder.

Når du skal så Rød Tvetand, er det vigtigt at forberede jorden grundigt. Fjern al anden vegetation og rødder, så frøene kan sås direkte på den “nøgne” jord – det giver dem de bedste betingelser for at spire. Små frø som disse strøs blot direkte på jorden og trykkes forsigtigt ned, enten ved at tromle let eller ved at gå forsigtigt hen over arealet. På den måde får frøene god jordkontakt og risikerer hverken at blive blæst væk eller spist af fugle. Da Rød Tvetand er en hurtigt voksende plante, kan du så den direkte på voksestedet – bedst om efteråret, hvor køligere vejr sætter spiringen i gang.
Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret, hvor sommervarmen har brudt frøhvilen, og køligere vejr sætter spiringen i gang. Der kommer også en mindre bølge i det tidlige forår. Spirer køligt mellem 5°C – 20°C, bedst omkring 12°C – 20°C. Planten overvintrer grøn og blomstrer fra det tidlige forår.

Rød Tvetand er en etårig plante, hvilket betyder, at den gennemgår sin livscyklus på blot én vækstsæson. Fra spiring til frugtsætning går der kun få uger, og det giver den mulighed for at have flere generationer i løbet af året. Det er netop det, der gør den så robust og udbredt – den kan hurtigt etablere sig og sprede sig, inden vinteren kommer.

Rød Tvetand lever vildt i hele Danmark, men er ikke en hjemmehørende plante. Den er ikke truet og klarer sig fint i vores natur, hvor den ofte findes i lysåbne arealer med “ukrudt” og på dyrket jord.

I alt er Rød Tvetand værtsplante for 36 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Coeliastes lamii – Coeliastes lamii – VU (Sårbar)
Datonychus urticae – Datonychus urticae – LC (Ikke truet)
Grøn Guldbille – Chrysolina herbacea – NT (Næsten truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Eupteryx melissae – Eupteryx melissae – NE (Ikke vurderet)
Fjeldribsbladlus – Cryptomyzus korschelti – NE (Ikke vurderet)
Gylden Urtetæge – Eysarcoris venustissimus – LC (Ikke truet)
Hanekrobladlus – Cryptomyzus galeopsidis – NE (Ikke vurderet)
Hvid Døvnældebladlus – Cryptomyzus alboapicalis – NE (Ikke vurderet)
Raglius alboacuminatus – Raglius alboacuminatus – NE (Ikke vurderet)
Spættet Tornben – Tritomegas bicolor – LC (Ikke truet)
Stor Kranstæge – Sciocoris homalonotus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Tritomegas sexmaculatus – Tritomegas sexmaculatus
Tørstetræbladlus – Aphis frangulae – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Agatugle – Phlogophora meticulosa – LC (Ikke truet)
Coleophora lineolea – Coleophora lineolea – NE (Ikke vurderet)
Prochoreutis myllerana – Prochoreutis myllerana – NE (Ikke vurderet)
Svagtskygget Smutugle – Noctua comes – LC (Ikke truet)
Sølvdråbeugle – Macdunnoughia confusa – NA (Ikke mulig at vurdere)

Tovinger (fluer og myg)
Agromyza flavipennis – Agromyza flavipennis – NE (Ikke vurderet)
Amauromyza labiatarum – Amauromyza labiatarum – NE (Ikke vurderet)
Amauromyza morionella – Amauromyza morionella – NE (Ikke vurderet)
Døvnældegalmyg – Macrolabis lamii – NE (Ikke vurderet)
Liriomyza strigata – Liriomyza strigata – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Rød Tvetand og dermed er vigtige bestøvere.

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Spættet Tornben – Tritomegas bicolor – LC (Ikke truet)

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Agersnyltehumle – Bombus campestris – LC (Ikke truet)
Enghumle – Bombus veteranus – EN (Moderat truet)
Foranderlig Humle – Bombus humilis – NT (Næsten truet)
Græshumle – Bombus ruderarius – NT (Næsten truet)
Havehumle – Bombus hortorum – LC (Ikke truet)
Hushumle – Bombus hypnorum – LC (Ikke truet)
Jordboende Humle – Bombus subterraneus – NT (Næsten truet)
Klokkehumle – Bombus soroeensis – LC (Ikke truet)
Lille Skovhumle – Bombus pratorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Moshumle – Bombus muscorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Mørk Jordsnyltehumle – Bombus vestalis – LC (Ikke truet)
Skovhumle – Bombus sylvarum – EN (Moderat truet)
Skovsnyltehumle – Bombus sylvestris – LC (Ikke truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Engmaskebi – Hylaeus confusus – LC (Ikke truet)
Forårsvægbi – Anthophora plumipes – LC (Ikke truet)
Galtetandvægbi – Anthophora furcata – LC (Ikke truet)
Glinsende Jordbi – Andrena nitida – NT (Næsten truet)
Gulbåndet Jordbi – Andrena flavipes – LC (Ikke truet)
Guldmurerbi – Osmia aurulenta – LC (Ikke truet)
Havejordbi – Andrena haemorrhoa – LC (Ikke truet)
Havemaskebi – Hylaeus communis – LC (Ikke truet)
Hvidbåndet Jordbi – Andrena gravida – NT (Næsten truet)
Pragtvægbi – Anthophora aestivalis – CR (Kritisk truet)
Rustsmalbi – Lasioglossum xanthopus – VU (Sårbar)
Rød Murerbi – Osmia bicornis – LC (Ikke truet)
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Skovvejbi – Halictus rubicundus – LC (Ikke truet)
Slåenjordbi – Andrena varians – NT (Næsten truet)
Sortbrun Jordbi – Andrena nigroaenea – LC (Ikke truet)
Stor Uldbi – Anthidium manicatum – LC (Ikke truet)
Tidlig Murerbi – Osmia cornuta – NA (Ikke mulig at vurdere)
Tofarvet Jordbi – Andrena bicolor – LC (Ikke truet)
Tømrerbi – Xylocopa violacea – NA (Ikke mulig at vurdere)

Navne på andre sprog:
engelsk: Purple Dead-nettle, Purple Deadnettle, Red Archangel, Red Dead-nettle, purple archangel, purple henbit, red dead nettle, red henbit, Red Deadnettle
tysk: Acker-Taubnessel, Purpur-Taubnessel, Purpurote Taubnessel, Purpurrote Taubnessel, Rote Taubnessel
hollandsk: Paarse dovenetel
svensk: punapeippi, rödplister
norsk: rødtvetann, raudtvitann, dou næsle, doudaa, roudaa