Natsommerfugl Brunrods-Hætteugle - Shargacucullia scrophulariae Brunrods-Hætteugle er en del af...
Mørk Kongelys – Verbascum nigrum
Klik på billedet og se alle billeder af Mørk Kongelys
Mørk Kongelys er en hjemmehørende plante der får flotte gule blomster med 5 kroneblade og røde støvdragere i midten. Blomsterne sidder i klaser op lang den kraftige stængel, der vokser op af rosetten.
Du vil kunne læse endnu mere om planten, samt se de bestøvende, flyvende insekter du kan understøtte, ved at så planten, længere ned på siden her.
⇔Køb dine Mørk Kongelys frø her⇔
25,00 kr.
På lager
Yderligere information
| Pose med frø til | ca. 50 x 50 cm |
|---|---|
| Blomsterfarve | Gul |
| Blomstringsperiode | Juli – august |
| Højde | 20 – 100 cm |
| Jordbundsforhold | Både sandet og leret bund |
| Lys/skygge | Sol – halvskygge |
| Tilknyttede arter | 44 – Kilde: Plant Parasites of Europe |
| Herkomst | Hjemmehørende (naturlig forekomst) i Danmark |
| Rødliste placering | LC (Livskraftig) |
Sådan sår du Mørk Kongelys
Det bedste resultat opnås ved at så i april – maj eller september – oktober. Spirer normalt inden for 2-3 uger ved mellem 15°C – 20°C. For spiring skal frøene have sollys, så de må kun dækkes med et ganske tyndt lag jord, der holdes jævnt fugtig uden at blive våd. Find general info om såning lige nedenfor
Fælles for alle frø:
Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus - altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid - ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke "bare" kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs - men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.
Så direkte på voksestedet:
Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.
Så i bakker eller potter:
Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.
Mørk Kongelys er værtsplante og nektar-/pollenkilde for nedenstående insekter:
Nedenfor ser du alle de dagsommerfugle og natsommerfugle, og enkelt andre udvalgte insekter, som planten understøtter. Vil du have den fulde liste over insekter, finder du den længere ned på siden; under spørgsmål 9 i FAQ.
Kilder: Plant Parasites of Europe, og Gebif.org
Burreugle – Gortyna flavago
Natsommerfugl Burreugle - Gortyna flavago Burreugle er en del af Uglefamilien. Arten er almindlige...
Filtbladet Kongelys-Hætteugle – Cucullia verbasci
Natsommerfugl Filtbladet Kongelys-Hætteugle - Cucullia verbasci Filtbladet Kongelys-Hætteugle er...
Kongelyshætteugle – Cucullia lychnitis
Natsommerfugl Kongelyshætteugle - Cucullia lychnitis Kongelyshætteugle er en natsommerfugl....
Kåbeugle – Xylena exsoleta
Natsommerfugl Kåbeugle - Xylena exsoleta Kåbeugle er en del af Uglefamilien. Uglefamilien er en...
Forskellige bier
Anførte plante er enten værtsplante eller foderplante for forskellige bier.
Forskellige humlebier
Anførte plante er enten værtsplante eller foderplante for forskellige humlebier.
Forskellige Svirrefluer
Anførte plante er enten værtsplante eller foderplante for forskellige svirrefluer.
Vil du tiltrække disse insekter? Køb frøene her
25,00 kr.
På lager
Mere om Mørk Kongelys
Mørk Kongelys er en hjemmehørende* plante der også bærer det latinske navn Verbascum nigrum, er en del af Maskeblomstfamilien. Den blomstrer i juli og august, med gule blomster, på en høj, meget stiv blomsterstængel.
Planten bliver op til en meter høj og er en flere årig staude**. Dette betyder også at du ikke nødvendigvis vil se den fulde højde det første år. Og muligvis vil der også først være blomster andet år.
Ved at så Mørk Kongelys i din have, i din altankasse, i krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården, hvis du passer en grav der, eller på jobbet) kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand.
Scrol op og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Mørk Kongelys, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og/eller nektar, eller ved at leve på/i planten.
Vokser naturligt langs veje, ved gærder og ryddepladser i skove (altså steder i skoven hvor der ikke er så mange træer). Planten gror gerne i kalkfattig, sandholdig lerjord.
Fun fact om Mørk Kongelys
- Plantens Latinske (eller videnskabelige, hvis man sværger mere til det) navn er Verbascum nigrum
- Alle de flotte gule blomster har et rødt ”øje”
Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med frøfyld. Ønsker du at købe frøfyld, så det er lettere at strø frøene direkte på voksestedet, kan du købe dit frøfyld her
* En hjemmehørende plante, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså en plante der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig planten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planten har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Mørk Kongelys) indgår i en slags symbiose.
** En staude er en plante der lever i flere år, og ofte bliver større med tiden. Modsat træer og bruske, visner planten ned hvert år, for så at vokse op igen året efter.
Vil du så Mørk Kongelys? Køb frøene her
25,00 kr.
På lager
Fakta og viden om Mørk Kongelys
Her finder du svar på alle de spørgsmål du kan sidde inde med.
Hvilken type plante er Mørk Kongelys, og hvilken slags blomster får den?
Mørk Kongelys er en flerårig urt, der tilhører Maskeblomstfamilien. Selve blomsten er en lille, gul skønhed med fem kronblade, der sidder samlet i en endestillet stand på den enlige stængel. De violette støvdragere giver blomsten et særligt præg, og du kan se dem i al deres pragt i juli og august.
Hvornår blomstrer Mørk Kongelys, og hvilken farve er blomsterne?
Du vil typisk kunne glæde dig over Mørk Kongelys’ gyldne blomster fra juli til august – en tid, hvor haven ellers kan føles lidt grå og træt, men hvor denne plante lyser op med sin varme farve.
Hvor høj bliver Mørk Kongelys?
Mørk Kongelys kan blive mellem 30 og 100 cm høj, og præcis hvor høj den bliver, afhænger af, hvor meget sol den får. Giver du den rigeligt med lys, bliver den rank og stærk, men strækker den sig efter solen, kan den blive en smule ranglet. Jordbunden spiller også ind – for meget næring eller for fugtig jord kan gøre den mere kraftig, mens en tør og næringsfattig bund holder den i skak.
Hvor er Mørk Kongelyss naturlige levesteder i Danmark, og hvilken slags jordbund foretrækker den?
I naturen finder du Mørk Kongelys langs veje og på skrænter, hvor den trives i både sandet og leret jord. Den er ikke kræsen og klarer sig fint på tørre og mere udsatte steder, hvor andre planter ville have svært ved at gro.
Har Mørk Kongelys nogle særlige kendetegn?
Mørk Kongelys er let at kende på sine mørkegrønne, glatte blade på oversiden, der næsten skinner i solen, mens undersiden er lyst grågrøn og let håret. Bladene sidder spredtstillet på den firkantede stængel, der er næsten hårløs og svagt rødfarvet. De grundstillede blade og de nederste stængelblade er ægformede, mens de øverste er mere elliptiske – alle med en bugtet-tandet rand. Planten danner først en grundstillet bladroset, og derfra skyder den sin høje stængel til vejrs med de mange gule blomster.
Hvordan forbedres jorden til at så Mørk Kongelys, og hvornår skal man så frøene for det bedste resultat?
Når du skal så Mørk Kongelys, er det vigtigt at klargøre jorden grundigt. Fjern al anden vegetation og rødder, så frøene får lov at gro på ‘nøgen’ jord. Da frøene er små, strør du dem blot direkte på jorden og trykker dem forsigtigt ned – enten ved at tromle let eller gå med små skridt over arealet. Det sikrer god jordkontakt og forhindrer, at frøene blæser væk eller bliver spist af fugle. Den bedste tid at så er fra april til maj eller fra september til oktober, så frøene kan spire, når forholdene er rigtige.
Det bedste resultat opnås ved at så i april – maj eller september – oktober. Spirer normalt inden for 2-3 uger ved mellem 15°C – 20°C. For spiring skal frøene have sollys, så de må kun dækkes med et ganske tyndt lag jord, der holdes jævnt fugtig uden at blive våd.
Er Mørk Kongelys en sommerblomst, en toårig plante eller en staude?
Mørk Kongelys er en flerårig plante, også kaldet en staude. Det betyder, at den kommer igen år efter år, så snart du har plantet den en gang, kan du glæde dig over dens gyldne blomster i mange somre fremover.
Lever Mørk Kongelys vildt i Danmark, og er det en hjemmehørende plante?
Mørk Kongelys er hjemmehørende i Danmark og lever vildt over hele landet. På Danmarks Rødliste er den kategoriseret som LC (Livskraftig) – det betyder, at den er livskraftig og ikke truet. Så du kan trygt plante den i din have og vide, at den er en del af vores naturlige flora.
Hvilke insekter er Mørk Kongelys værtsplante for?
I alt er Mørk Kongelys værtsplante for 36 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.
Liste over insekter:
Biller
Cionus hortulanus – Cionus hortulanus – LC (Ikke truet)
Cionus nigritarsis – Cionus nigritarsis – CR (Kritisk truet)
Cionus tuberculosus – Cionus tuberculosus – LC (Ikke truet)
Longitarsus tabidus – Longitarsus tabidus – LC (Ikke truet)
Rhinusa tetra – Rhinusa tetra – NA (Ikke mulig at vurdere)
Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Kongelysbladlus – Aphis verbasci – NE (Ikke vurderet)
Kongelysblomstertæge – Campylomma verbasci – NE (Ikke vurderet)
Stor Kranstæge – Sciocoris homalonotus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Sommerfugle
Brunrods-Hætteugle – Shargacucullia scrophulariae – NT (Næsten truet)
Burreugle – Gortyna flavago – LC (Ikke truet)
Filtbladet Kongelys-Hætteugle – Cucullia verbasci – LC (Ikke truet)
Kongelyshætteugle – Cucullia lychnitis – NT (Næsten truet)
Kåbeugle – Xylena exsoleta – LC (Ikke truet)
Tovinger (fluer og myg)
Amauromyza verbasci – Amauromyza verbasci – NE (Ikke vurderet)
Kongelysgalmyg – Contarinia anthophthora – NE (Ikke vurderet)
Tomatminérflue – Liriomyza bryoniae – NE (Ikke vurderet)
Trips
Haplothrips distinguendus – Haplothrips distinguendus – NE (Ikke vurderet)
Andre årevinger
Kongelysbladhveps – Tenthredo scrophulariae – NE (Ikke vurderet)
Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Mørk Kongelys og dermed er vigtige bestøvere.
Sommerfugle
Kongelyshætteugle – Cucullia lychnitis – NT (Næsten truet)
Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Hushumle – Bombus hypnorum – LC (Ikke truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)
Vilde bier
Glinsende Smalbi – Lasioglossum lucidulum – LC (Ikke truet)
Moskussmalbi – Lasioglossum calceatum – LC (Ikke truet)
Tofarvet Jordbi – Andrena bicolor – LC (Ikke truet)
Kendes Mørk Kongelys under andre navne?
Navne på andre sprog:
engelsk: Black Mullein, Dark Mullein
tysk: Dunkle Koenigskerze, Dunkle Königskerze, Dunkles Wollkraut, Schwarze Königskerze
hollandsk: Zwarte toorts
svensk: Grönkungsljus, mörkt kungsljus, tummatulikukka
norsk: mørkkongslys, guulrok, lungefot-rot
» Bestil dine frø her «
25,00 kr.
På lager