Dagsommerfugl Dværgblåfugl -...
Mark-Stenkløver – Melilotus officinalis
Mark-Stenkløver er en etableret* plante der også bærer det latinske navn Melilotus officinalis, er en del af Ærteblomstfamilien. Den blomstrer fra juli til september, i lange, smalle oprette klaser af gule blomster. Planten bliver mellem 30 og 60 cm høj og er en toårig plante**. Dette betyder også at du ikke nødvendigvis vil se den fulde højde det første år. Og muligvis vil der også først være blomster andet år.
Ved at så Mark-Stenkløver i din have, i din altankasse eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården eller på jobbet), kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand. Scrol længere ned og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Mark-Stenkløver, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og/eller nektar, eller ved at leve på/i planten.
25,00 kr.
Yderligere information
Pose med frø til | ca. 50 x 50 cm |
---|---|
Blomsterfarve | Gul |
Højde | 30 – 60 cm |
Blomstringsperiode | Juli – september |
Jordbundsforhold | Leret eller sandet jord |
Lys/skygge | Sol – halvskygge |
Tilknyttede arter | 73 – Kilde: Plant Parasites of Europe |
Sådan sår du Mark-Stenkløver
Det bedste resultat opnås ved at så fra september – start maj. Find mere info lige nedenfor
Fælles for alle frø:
Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus – altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid – ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke “bare” kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs – men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.
Så direkte på voksestedet:
Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.
Så i bakker eller potter:
Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.
Mark-Stenkløver er foder- eller værtsplante for følgende insekter:
Vil du gerne kunne lave en målrettet indsats for insekterne i dit geografiske område? Med den Målrettede Insektsøger, kan du vælge dit område og de forskellige rødliste placeringer til at finde frem til hvilke insekter der er i dit område (hvis du går ind på det enkelte insekt, vil du kunne se hvilke frø der hjælper netop det insekt).
Kløverblåfugl Glaucopsyche alexis
Dagsommerfugl Kløverblåfugl...
Orange Høsommerfugl Colias crocea
Dagsommerfugl Orange...
Skovblåfugl Celastrina argiolus
Dagsommerfugl Skovblåfugl -...
Aproaerema anthyllidella Aproaerema anthyllidella
Natsommerfugl Aproaerema...
Foranderlig Jordfarveugle Agrochola lychnidis
Natsommerfugl Foranderlig...
Kløverspinder Lasiocampa trifolii
Natsommerfugl Kløverspinder...
Marmoreret Kløverugle Euclidia mi
Natsommerfugl Marmoreret...
Såret Ugle Peridroma saucia
Natsommerfugl Såret Ugle -...
Forskellige Svirrefluer
Anførte plante er enten...
Forskellige humlebier
Anførte plante er enten...
Forskellige bier
Anførte plante er enten...
Mark-Stenkløver vokser naturligt på marker og ved veje. Den gror gerne i kvælstofholdig jord.
Fun facts om Mark-Stenkløver:
- Dufter af en del, specielt hvis planten tørres
- Gammel læge plante i folkemedicinen (altså som gamle husråd etc.)
Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med strømateriale. Ønsker du at få dem blandet op med strømateriale, skriv det i bemærkningsfeltet, nå du bestiller.
Læs mere om at så frø fra hjemmehørende planter her
* En etableret plante, som Mark-Stenkløver, er en plante der for mange år siden er blevet indført i Danmark. Men som er blevet en helt naturlig del af den danske flora og fauna. Det betyder at der nu er tale m om en veletableret del af livscyklussen for insekter og andre dyr. Dermed er den tilpasset til dyrenes livsmønstre, og også den anden vej rundet. Dette betyder at de (insekterne og Mark-Stenkløver) indgår i en slags symbiose.
** En hjemmehørende staude som Mark-Stenkløver er en plante der lever i flere år, og ofte bliver større med tiden. Modsat træer og bruske, visner planten ned hvert år, for så at vokse op igen året efter.