Guldsmed
Lille Blåpil – Orthetrum coerulescens
Lille Blåpil er en del af Libellerfamilien. Arten lever i Syd- og Centraleuropa, det nordlige Afrika, det nære Østen, og i det sydligste af Skandinavien. I Danmark lever Lille Blåpil, ud over et par enkelte fund på Fyn, kun i Jylland, hovedsageligt i det midt- og vestjyske. Lille Blåpil lever ved moser og fattigkær, gerne hvor der er en smule bevæglese i vandet. Den voksne guldsmed er på vingerne fra starten af juni til slutningen af august.
Lille Blåpil er de sidste 10 år observeret her:
Nordjylland, Midtjylland, Syd- og Sønderjylland, Fyn og Sydhavsøerne og Nordsjælland og Hovedstaden.
Kilder: Naturbasen.dk og Arter.dk
Lille Blåpil er på Danmarks Rødliste kategoriseret til LC (Livskraftig)
Læs mere om Danmarks Rødliste her
Prøv den målrettede insektsøgning
Søgningen er lavet i forhold til de insekter der er blomstersøgende, så du let vil kunne finde frem til de frø der kan gør en forskel for insekterne lokalt. Da Guldsmede ikke er blomstersøgende, er de ikke en del af søgningen.
Prøv søgningen ved at klikke her!
Vil du gerne have besøg af denne Guldsmed i haven?
Guldsmede er rovdyr og lever af andre mindre insekter. De lægger deres æg i vand, modsat mange andre insekter, der bruger planter som en vigtig del af deres formering (ved enten at bruge planten til at lægge deres æg på eller bruge dele af planten som eksempelvis pollen til at forrådskammer til deres larver). Derfor kan det være lidt sværere at få “lokket” guldsmedene til. Men man har et godt kort på hånden hvis man har en masse insekter i haven og også gerne noget vand (i kar eller bassin).