Lancet-Vejbred – Plantago lanceolata

Lancet-Vejbred er en hjemmehørende* plante der også bærer det latinske navn Plantago lanceolata, er en del af Vejbredfamilien. Den blomstrer fra maj til juli, med hvidlige støvtråder på en næsten kugleformet grønlig kerne. Planten bliver mellem 5 og 50 cm og er en flere årig staude**. Dette betyder også at du ikke nødvendigvis vil se den fulde højde det første år. Og muligvis vil der også først være blomster andet år.

Ved at så Lancet-Vejbred i din have, i din altankasse, i krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården eller på jobbet), kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand. Scrol længere ned og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Lancet-Vejbred, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og/eller nektar, eller ved at leve på/i planten.

25,00 kr.

Yderligere information

Pose med frø til

ca. 50 x 50 cm

Blomsterfarve

Hvid

Højde

5 – 50 cm

Blomstringsperiode

Maj – juli

Jordbundsforhold

Næringsrig, sandet eller leret jord

Lys/skygge

Sol – halvskygge

Tilknyttede arter

144 – Kilde: Plant Parasites of Europe

Sådan sår du Lancet-Vejbred

Det bedste resultat opnås ved at så fra september – slut april. Find mere info lige nedenfor

Fælles for alle frø:

Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus – altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid – ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke “bare” kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs – men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.

Så direkte på voksestedet:

Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.

Så i bakker eller potter:

Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.

Lancet-Vejbred er foder- eller værtsplante for følgende insekter:

Vil du gerne kunne lave en målrettet indsats for insekterne i dit geografiske område? Med den Målrettede Insektsøger, kan du vælge dit område og de forskellige rødliste placeringer til at finde frem til hvilke insekter der er i dit område (hvis du går ind på det enkelte insekt, vil du kunne se hvilke frø der hjælper netop det insekt).

Lancet-Vejbred vokser naturligt på marker og enge, og i vejkanter. Den gror gerne i næringsrig sandet eller leret jord.

Fun facts om Lancet-Vejbred:

  • Det er en gammel lægeplante, der indeholder slimstoffer
  • I Lancet-Vejbreds frø finder små mængder af aucubin, der er svagt giftigt

Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med strømateriale. Ønsker du at få dem blandet op med strømateriale, skriv det i bemærkningsfeltet, nå du bestiller.

Læs mere om at så frø fra hjemmehørende planter her

* En hjemmehørende plante, som Lancet-Vejbred, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså en plante der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig planten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planten har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Lancet-Vejbred) indgår i en slags symbiose.

** En hjemmehørende flerårig plante som Lancet-Vejbred er en plante der lever i flere år, og ofte bliver større med tiden. Modsat træer og bruske, visner planten ned hvert år, for så at vokse op igen året efter.