Dagsommerfugl Marmorbredpande - Carcharodus alceae Marmorbredpande er en dagsommerfugl....
Læge-Stokrose – Althaea officinalis
Klik på billedet og se alle billeder af Læge-Stokrose
Læge-Stokrose er en hjemmehørende plante der får flotte store svagt lyserøde blomster, med 5 store hjerteformede kronblade. Blomstens støvdragere er nærmest lilla og sjovt krøllede.
Du vil kunne læse endnu mere om planten, samt se de bestøvende, flyvende insekter du kan understøtte, ved at så planten, længere ned på siden her.
⇔Køb dine Læge-Stokrose frø her⇔
25,00 kr.
På lager
Yderligere information
| Pose med frø til | ca. 50 x 50 cm |
|---|---|
| Livsvarighed | Flerårig |
| Blomsterfarve | Hvid/lys rød |
| Højde | 60 – 130 cm |
| Blomstringsperiode | Juli – september |
| Jordbundsforhold | Muld, ikke for tør |
| Lys/skygge | Sol – halvskygge |
| Tilknyttede arter | 41 – Kilde: Plant Parasites of Europe |
| Herkomst | Hjemmehørende (naturlig forekomst) i Danmark |
| Rødliste placering | NT (Næsten truet) |
Sådan sår du Læge-Stokrose
Det bedste resultat opnås ved at forkultivere 6-8 uger før sidste frost eller så direkte fra maj til juli. Spirer normalt inden for 1-3 uger ved mellem 18°C – 21°C. Dæk frøene med ca. 6 mm jord – de skal have lidt lys og må ikke graves dybt ned. 2-4 uger på køl før såning hæver spireprocenten. Find general info om såning lige nedenfor
Fælles for alle frø:
Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus - altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid - ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke "bare" kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs - men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.
Så direkte på voksestedet:
Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.
Så i bakker eller potter:
Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.
Læge-Stokrose er værtsplante og nektar-/pollenkilde for nedenstående insekter:
Nedenfor ser du alle de dagsommerfugle og natsommerfugle, og enkelt andre udvalgte insekter, som planten understøtter. Vil du have den fulde liste over insekter, finder du den længere ned på siden; under spørgsmål 9 i FAQ.
Kilder: Plant Parasites of Europe, og Gebif.org
Katostmøl – Pexicopia malvella
Natsommerfugl Katostmøl - Pexicopia malvella Katostmøl tilhører jordmølfamilien, der tilhører den...
Katostmåler – Larentia clavaria
Natsommerfugl Katostmåler - Larentia clavaria Katostmåler er en del af målerfamilien. Målerne er...
Platyedra subcinerea – Platyedra subcinerea
Natsommerfugl Platyedra subcinerea - Platyedra subcinerea Platyedra subcinerea er en...
Forskellige bier
Anførte plante er enten værtsplante eller foderplante for forskellige bier.
Forskellige humlebier
Anførte plante er enten værtsplante eller foderplante for forskellige humlebier.
Vil du tiltrække disse insekter? Køb frøene her
25,00 kr.
På lager
Mere om Læge-Stokrose
Læge-Stokrose er en hjemmehørende* plante der også bærer det latinske navn Althaea officinalis, er en del af Katostfamilien. Den blomstrer fra juli til september, med svagt lyserøde/lilla blomster, der godt kan minde lidt om Hawaiiblomster.
Planten bliver mellem 60 cm og 130 cm høj og er en flere årig staude**. Dette betyder også at du ikke nødvendigvis vil se den fulde højde det første år. Og muligvis vil der også først være blomster andet år.
Ved at så Læge-Stokrose i din have, i din altankasse, i krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården, hvis du passer en grav der, eller på jobbet), kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand.
Scrol op og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Læge-Stokrose, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og/eller nektar, eller ved at leve på/i planten.
Læge-Stokrose vokser naturligt på strandenge. Planten gror gerne i ikke for tør, leret jord.
Fun facts om Læge-Stokrose:
- Plantens Latinske (eller videnskabelige, hvis man sværger mere til det) navn er Althaea officinalis
- Gammel lægeplante, der har blandet andet har været brugt til at fremstille hostesaft
- Oprindeligt var det smagen i plantens rødder der gav smagen til Altea bolsjerne
Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med frøfyld. Ønsker du at købe frøfyld, så det er lettere at strø frøene direkte på voksestedet, kan du købe dit frøfyld her
* En hjemmehørende plante, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså en plante der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig planten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planten har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Læge-Stokrose) indgår i en slags symbiose.
** En staude er en plante der lever i flere år, og ofte bliver større med tiden. Modsat træer og bruske, visner planten ned hvert år, for så at vokse op igen året efter.
Vil du så Læge-Stokrose? Køb frøene her
25,00 kr.
På lager
Fakta og viden om Læge-Stokrose
Her finder du svar på alle de spørgsmål du kan sidde inde med.
Hvilken type plante er Læge-Stokrose, og hvilken slags blomster får den?
Læge-Stokrose er en smuk flerårig plante i Katostfamilien, som du sikkert kender fra de bløde, filtede blade og de blide, lyserøde blomster. Selve blomsten er en stor, femtallig skål med sarte hvide kronblade med et lilla skær, der sidder enkeltvis på stænglen. Bægeret er grønt og dækker blomstens underside, mens de bløde blade omkranser stænglen med en næsten håndformet struktur.
Hvornår blomstrer Læge-Stokrose, og hvilken farve er blomsterne?
Du vil typisk kunne nyde Læge-Stokrosens blomster i juli, august og september, hvor de lyser op med en blød meget lyserød farve. Det er en af de sidste blomster, der holder fast i haven, inden efteråret for alvor sætter ind.
Hvor høj bliver Læge-Stokrose?
Læge-Stokrose kan blive op til 130 cm høj, hvilket gør den til en imponerende syn i enhver have. Hvor høj den bliver, afhænger meget af lyset – som mange planter, kan den blive lang og ranglet, hvis den skal strække sig efter solen. Jordbunden spiller også en stor rolle; en næringsrig, ikke for tør muldjord giver de bedste vækstbetingelser.
Hvor er Læge-Stokroses naturlige levesteder i Danmark, og hvilken slags jordbund foretrækker den?
I Danmark finder du Læge-Stokrose vildt i våde enge, langs vandløb og i kystnære områder, hvor jorden er rig på muld og ikke for tør. Den trives bedst i en jordbund, der er fugtig og næringsrig, men den kan sagtens klare sig i halvskygge, hvor solen ikke brænder for hårdt.
Har Læge-Stokrose nogle særlige kendetegn?
Læge-Stokrose er let at kende på sine bløde, filtede blade, der er håndformede med fem til syv lapper. Bladene sidder spredt op ad den kraftige stængel, og både blade og stængel er dækket af fine hår, der giver dem en blød, næsten filtede overflade. Stænglen er opret og kan blive forholdsvis høj, mens bladene er store og let genkendelige.
Hvordan forbedres jorden til at så Læge-Stokrose, og hvornår skal man så frøene for det bedste resultat?
Når du skal så Læge-Stokrose, er det vigtigt at forberede jorden grundigt. Fjern al anden vegetation og rødder, så frøene kan sås direkte på den nøgne jord. Da frøene er små, strør du dem blot ud over overfladen og trykker dem forsigtigt ned med en tromle eller med små skridt, så de får god kontakt med jorden. Det forhindrer, at de blæser væk eller bliver spist af fugle. Den bedste tid at så frøene er fra maj til juli direkte på voksestedet – eller forkultivér dem 6-8 uger før sidste frost.
Det bedste resultat opnås ved at forkultivere 6-8 uger før sidste frost eller så direkte fra maj til juli. Spirer normalt inden for 1-3 uger ved mellem 18°C – 21°C. Dæk frøene med ca. 6 mm jord – de skal have lidt lys og må ikke graves dybt ned. 2-4 uger på køl før såning hæver spireprocenten.
Er Læge-Stokrose en sommerblomst, en toårig plante eller en staude?
Læge-Stokrose er en flerårig plante, hvilket betyder, at den lever i flere år og vender tilbage år efter år. Det gør den til en dejlig staude i haven, hvor den kan etablere sig og blomstre igen og igen uden at skulle genplantes.
Lever Læge-Stokrose vildt i Danmark, og er det en hjemmehørende plante?
Læge-Stokrose lever vildt i Danmark og er en hjemmehørende plante. Den er kategoriseret som NT (Næsten truet) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den er tæt på at blive truet, men endnu ikke er det. Heldigvis klarer den sig godt i naturen, især i våde områder og langs kyster.
Hvilke insekter er Læge-Stokrose værtsplante for?
I alt er Læge-Stokrose værtsplante for 39 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.
Liste over insekter:
Biller
Podagrica fuscicornis – Podagrica fuscicornis – NA (Ikke mulig at vurdere)
Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Agurkebladlus – Aphis gossypii
Aphis umbrella – Aphis umbrella – NE (Ikke vurderet)
Bedebladlus – Aphis fabae – NE (Ikke vurderet)
Eupteryx atropunctata – Eupteryx atropunctata – NE (Ikke vurderet)
Eupteryx melissae – Eupteryx melissae – NE (Ikke vurderet)
Ildtæge – Pyrrhocoris apterus – NT (Næsten truet)
Klarvinget Kanttæge – Liorhyssus hyalinus – NE (Ikke vurderet)
Kongelysblomstertæge – Campylomma verbasci – NE (Ikke vurderet)
Pelargoniebladlus – Acyrthosiphon malvae – NE (Ikke vurderet)
Tropidothorax leucopterus – Tropidothorax leucopterus
Tørstetræbladlus – Aphis frangulae – NE (Ikke vurderet)
Sommerfugle
Katostmåler – Larentia clavaria – LC (Ikke truet)
Katostmøl – Pexicopia malvella – LC (Ikke truet)
Marmorbredpande – Carcharodus alceae
Platyedra subcinerea – Platyedra subcinerea – RE (Forsvundet)
Trips
Nelliketrips – Thrips tabaci – NE (Ikke vurderet)
Thrips major – Thrips major – NE (Ikke vurderet)
Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Læge-Stokrose og dermed er vigtige bestøvere.
Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Havehumle – Bombus hortorum – LC (Ikke truet)
Moshumle – Bombus muscorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Skovhumle – Bombus sylvarum – EN (Moderat truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)
Vilde bier
Bronzevejbi – Halictus tumulorum – LC (Ikke truet)
Klintsmalbi – Lasioglossum nitidiusculum – NT (Næsten truet)
Tømrerbi – Xylocopa violacea – NA (Ikke mulig at vurdere)
Kendes Læge-Stokrose under andre navne?
Andre danske navne/stavemåder: Lægestokrose.
Navne på andre sprog:
engelsk: Common Marsh-mallow, Common Marshmallow, European marsh-mallow, Marsh-Mallow, Marshmallow, White-mallow
tysk: Echter Eibisch, Eibisch, Gebraeuchlicher Eibisch, Gebräuchlicher Eibisch
hollandsk: Heemst
svensk: altea, läkemalva, rohtosalkoruusu
norsk: legestokkrose, lækjestokkrose
» Bestil dine frø her «
25,00 kr.
På lager