Skov-Fladbælg – Lathyrus sylvestris

Klik på billedet og se alle billeder af Skov-Fladbælg

Skov-Fladbælg er en fin hjemmehørende plante, der får flotte purpurrøde blomster, som sidder i klaser med 2-10 blomster i hver. Den har en kraftig lidt bred stængel, og blade der ender i slyngtråde, som kan gribe fat i buske og andet tæt på planten og vokse videre op af dem. Med den får du besøg af mange insekter.

Du vil kunne læse endnu mere om planten, samt se de bestøvende, flyvende insekter du kan understøtte, ved at så planten, længere ned på siden her.

⇔Køb dine Skov-Fladbælg frø her⇔

25,00 kr.

På lager

Yderligere information

Pose med frø til

ca. 50 x 50 cm

Livsvarighed

Flerårig

Blomsterfarve

Rød

Højde

50 – 200 cm

Blomstringsperiode

Juli – august

Jordbundsforhold

Næringsrig og kalkholdig leret bund

Lys/skygge

Sol – halvskygge

Tilknyttede arter

52

Herkomst

Hjemmehørende (naturlig forekomst) i Danmark

Rødliste placering

LC (Livskraftig)

Sådan sår du Skov-Fladbælg

Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret i oktober – november, så vinterens kulde bryder frøhvilen. Spirer ellers inden for 1-3 uger ved mellem 15°C – 20°C, hvis frøene først overhældes med varmt vand og trækker 1-3 døgn, til de svulmer op. Uden forbehandling kan spiringen strække sig over flere måneder. Find general info om såning lige nedenfor

Fælles for alle frø:

Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus - altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid - ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke "bare" kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs - men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.

Så direkte på voksestedet:

Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.

Så i bakker eller potter:

Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.

Skov-Fladbælg er værtsplante og nektar-/pollenkilde for nedenstående insekter:

Nedenfor ser du alle de dagsommerfugle og natsommerfugle, og enkelt andre udvalgte insekter, som planten understøtter. Vil du have den fulde liste over insekter, finder du den længere ned på siden; under spørgsmål 9 i FAQ.
Kilder: Plant Parasites of Europe, og Gebif.org

Forskellige bier

Anførte plante er enten værtsplante eller foderplante for forskellige bier.

Vil du tiltrække disse insekter? Køb frøene her

25,00 kr.

På lager

Mere om Skov-Fladbælg

Skov-Fladbælg er en hjemmehørende* plante, der også bærer det latinske navn Lathyrus sylvestris, er en del af Ærteblomstfamilien. Den blomstrer fra juli til august, med purpurrøde blomster siddende i fine klaser.

Planten bliver mellem 50 og 200 cm høj og er en flere årig staude**. Dette betyder også, at du ikke nødvendigvis vil se den fulde højde det første år. Og muligvis vil der også først være blomster andet år.

Ved at så Skov-Fladbælg i din have, i din altankasse, krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården, hvis du passer en grav der) eller på jobbet, kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand.

Scrol op og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Skov-Fladbælg, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og/eller nektar, eller ved at leve på/i planten.

Skov-Fladbælg vokser naturligt i løvskove på åben næringsrig bund, i skovbryn og grøftekanter, samt ved gærder og kratskove.

Fun facts om Skov-Fladbælg:

  • Det latinske slægtsnavn Lathyrus kommer af det græske lathyros, som er navnet på bælgplanter
  • Det latinske artsnavn Sylvéstris kommer af ”Silva” der betyder skov og hentyder til at planten oftest vokser i skove
  • Planten har et dybt rodnet med en kraftig pælerod, med mange udløbere

Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med frøfyld. Ønsker du at købe frøfyld, så det er lettere at strø frøene direkte på voksestedet, kan du købe dit frøfyld her

* En hjemmehørende plante, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså en plante der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig planten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planten har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Skov-Fladbælg) indgår i en slags symbiose.

** En staude er en plante der lever i flere år, og ofte bliver større med tiden. Modsat træer og bruske, visner planten ned hvert år, for så at vokse op igen året efter.

Vil du så Skov-Fladbælg? Køb frøene her

25,00 kr.

På lager

Fakta og viden om Skov-Fladbælg

Her finder du svar på alle de spørgsmål du kan sidde inde med.

Hvilken type plante er Skov-Fladbælg, og hvilken slags blomster får den?

Skov-Fladbælg er en flerårig urt i Ærteblomstfamilien, og den præsenterer sig med de smukkeste blomster, der minder om klassiske ærteblomster. Du finder dem siddende 4-8 sammen i små klaser, der springer ud fra bladhjørnerne i juli og august. Fanen er lyserød, mens vingerne har en rødviolet tone, og kølen lyser grøn. Det er en sand fornøjelse at se dem stå der, som små lyserøde og grønne flag i haven.

Hvornår blomstrer Skov-Fladbælg, og hvilken farve er blomsterne?

Skov-Fladbælg blomstrer i juli og august, og dens blomster lyser i en dejlig lyserød farve med et strejf af rødviolet og grøn.

Hvor høj bliver Skov-Fladbælg?

Skov-Fladbælg kan blive imponerende høj – mellem 50 og 200 cm. Hvor kraftig den vokser, afhænger blandt andet af, hvor meget sol den får. Mange planter bliver lange og ranglede, hvis de strækker sig efter solen, men her kan du forvente en flot, rank vækst, hvis den står et solrigt sted. Jordbunden spiller også en rolle; en næringsrig og veldrænet jord giver de bedste forudsætninger for en sund og kraftig plante.

Hvor er Skov-Fladbælgs naturlige levesteder i Danmark, og hvilken slags jordbund foretrækker den?

Skov-Fladbælg trives bedst i lysåbne skove, skovbryn, skrænter, vejkanter og på dæmninger. Den elsker en næringsrig og kalkholdig leret bund, hvor jorden er veldrænet – gerne med et højt indhold af kalium. Den kan sagtens klare sig på en tør eller let fugtig jord, så længe den får den rette kalkbalance.

Har Skov-Fladbælg nogle særlige kendetegn?

Skov-Fladbælg er let at kende på sine bredevingede, firkantede og rillede stængler, der er helt hårløse og forgrenede. Bladene sidder spredtstillede og er ligefinnede med brede, vingede stilke – hver med kun to lancetformede til linjeformede småblade, der ender i en lang, tilløbende spids. Bladranden er hel eller svagt takket, og fodfligene er smalle. Planten har dybtgående rødder med en kraftig pælerod og lange, krybende underjordiske udløbere, der kan strække sig op til 15 meter. Det gør den til en robust og vidtforgrenet flerårig, der kan brede sig i haven med elegance.

Hvordan forbedres jorden til at så Skov-Fladbælg, og hvornår skal man så frøene for det bedste resultat?

Når du skal så Skov-Fladbælg, er det vigtigt at give frøene de bedste betingelser. Start med at fjerne al anden vegetation og rødder, så frøene kan sås på ’nøgen’ jord – det gør spiringen nemmere og sikrer, at de små frø får den rette kontakt med jorden. Fordi frøene er små, strør du dem blot direkte på jorden og trykker dem forsigtigt ned med en tromle eller med små skridt, så de kommer i niveau med underlaget. Det forhindrer, at de blæser væk eller bliver spist af fugle.
Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret i oktober – november, så vinterens kulde bryder frøhvilen. Spirer ellers inden for 1-3 uger ved mellem 15°C – 20°C, hvis frøene først overhældes med varmt vand og trækker 1-3 døgn, til de svulmer op. Uden forbehandling kan spiringen strække sig over flere måneder.

Er Skov-Fladbælg en sommerblomst, en toårig plante eller en staude?

Skov-Fladbælg er en flerårig plante, også kaldet en staude. Det betyder, at den lever i flere år og kommer tilbage år efter år, så snart den har etableret sig. Med sine dybe rødder og underjordiske udløbere er den bygget til at holde i lang tid, og du kan glæde dig over dens smukke blomstring år efter år.

Lever Skov-Fladbælg vildt i Danmark, og er det en hjemmehørende plante?

Skov-Fladbælg lever vildt i Danmark og er en hjemmehørende art. Den er kategoriseret som LC (Livskraftig) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den ikke er truet og trives godt i naturen herhjemme. Du finder den især på Øerne og i Nord- og Østjylland, hvor den trives i de lysåbne skovmiljøer.

Hvilke insekter er Skov-Fladbælg værtsplante for?

I alt er Skov-Fladbælg værtsplante for 40 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Bruchus affinis – Bruchus affinis – LC (Ikke truet)
Bruchus atomarius – Bruchus atomarius – LC (Ikke truet)
Bruchus viciae – Bruchus viciae – LC (Ikke truet)
Hypera viciae – Hypera viciae – VU (Sårbar)
Sitona ambiguus – Sitona ambiguus – LC (Ikke truet)
Tychius quinquepunctatus – Tychius quinquepunctatus – LC (Ikke truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Strandærtbladlus – Megoura litoralis – NE (Ikke vurderet)
Vikkebladlus – Megoura viciae – NE (Ikke vurderet)
Ærtebladlus – Acyrthosiphon pisum – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Brun Kløverugle – Euclidia glyphica – LC (Ikke truet)
Leucoptera lathyrifoliella – Leucoptera lathyrifoliella – NE (Ikke vurderet)
Seksplettet Køllesværmer – Zygaena filipendulae – LC (Ikke truet)
Vandreblåfugl – Lampides boeticus – NA (Ikke mulig at vurdere)

Tovinger (fluer og myg)
Agromyza orobi – Agromyza orobi – NE (Ikke vurderet)
Anabremia bellevoyei – Anabremia bellevoyei – NE (Ikke vurderet)
Contarinia silvestris – Contarinia silvestris
Fladbælgblomstgalmyg – Lathyromyza florum – NE (Ikke vurderet)
Fodfliggalmyg – Dasineura lathyricola – NE (Ikke vurderet)
Liriomyza congesta – Liriomyza congesta – NE (Ikke vurderet)
Phytoliriomyza variegata – Phytoliriomyza variegata – NE (Ikke vurderet)

Trips
Rosentrips – Thrips fuscipennis – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Skov-Fladbælg og dermed er vigtige bestøvere.

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Foranderlig Humle – Bombus humilis – NT (Næsten truet)
Græshumle – Bombus ruderarius – NT (Næsten truet)
Havehumle – Bombus hortorum – LC (Ikke truet)
Hedehumle – Bombus jonellus – LC (Ikke truet)
Lille Skovhumle – Bombus pratorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Moshumle – Bombus muscorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Skovhumle – Bombus sylvarum – EN (Moderat truet)
Skovsnyltehumle – Bombus sylvestris – LC (Ikke truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Hedebladskærerbi – Megachile analis – NT (Næsten truet)
Klintjordbi – Andrena labialis – LC (Ikke truet)
Kystbladskærerbi – Megachile maritima – VU (Sårbar)
Langhornsbi – Eucera longicornis – LC (Ikke truet)
Lucernebi – Melitta leporina – LC (Ikke truet)
Løvskovhvepsebi – Nomada moeschleri – VU (Sårbar)
Megachile ligniseca – Megachile ligniseca
Metalsmalbi – Lasioglossum morio – LC (Ikke truet)
Pragtvægbi – Anthophora aestivalis – CR (Kritisk truet)
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Træboende Bladskærerbi – Megachile willughbiella – LC (Ikke truet)
Tømrerbi – Xylocopa violacea – NA (Ikke mulig at vurdere)
Vikkejordbi – Andrena lathyri – VU (Sårbar)
Zonesmalbi – Lasioglossum zonulum – EN (Moderat truet)
Ærtebladskærerbi – Megachile circumcincta – LC (Ikke truet)
Ærtejordbi – Andrena wilkella – LC (Ikke truet)

Kendes Skov-Fladbælg under andre navne?

Navne på andre sprog:
engelsk: Everlasting Pea, Flat Pea, Flat Peavine, Narrow Leaved Everlasting Pea, Narrow-Leaf Everlasting Pea, Narrow-Leaved Everlasting Pea, Narrow-Leaved Everlasting-Pea, Narrow-leaf Everlasting-pea, flat vetchling, flat-pea, narrow-leaved everlasting peavine, narrow-leaved vetchling, wood pea, Narrow-leaved Pea, Perennial Pea, Small-flowered Everlasting Pea
tysk: Wald Platterbse, Wald-Platterbse, Waldplatterbse, Wilde Platterbse
hollandsk: Boslathyrus
svensk: backvial, metsänätkelmä, skogsvial
norsk: skogflatbelg, skogskolm

» Bestil dine frø her «

25,00 kr.

På lager